|

DET BRÆNDER PÅ I HINNERUP

Af Morten Bang og Thomas Storm byrådsmedlemmer i Favrskov Kommunefor Venstre

Morten Bang V.

 

Et flertal i Favrskov byråd har valgt at bakke op om beredskabskommissionens indstilling om at lukke brandstationen i Hinnerup.

Punktet blev behandlet på det seneste byrådsmøde, hvor Venstre som det eneste parti stemte imod  lukningen.

Vi har ikke set argumenter, der overtrumfer trygheden for borgerne i Hinnerup og omegn.

Brandvæsnets førsteindsats er altafgørende for at redde liv og mindske materielle skader. Få minutter kan gøre en kæmpe forskel. Uden en brandstation i Hinnerup, vil det for alvor brænde på.

Forventningen er, at brandstationen i Lisbjerg får ca. 450 udrykninger om året plus 40-50 udrykninger til Hinnerup og omegn. Hvad sker der så, hvis brandfolkene i Lisbjerg er ude på en anden opgave? Hvilket ikke er usandsynligt, når stationen i forvejen på årsbasis både skal dække både Lisbjerg og hjælpe til i Århus.

Så skal Hinnerup dækkes af for eksempel Hadsten, hvor brandfolkene skal være på stationen i Hadsten indenfor 5 minutter (præcis som i Hinnerup). Fremover skal de så køre fra Hadsten (ca. 8 km væk fra Hinnerup brandstation) til Hinnerup som førsteindsats. Det vil forlænge responstiden i Hinnerup og omegn markant. Er det tryghed?

For få måneder siden var der ild i ”Gnisten” (klubben) i Hinnerup tæt ved Hinnerup-Badet. Responstiden fra brandvæsnet, der kørte fra Hinnerup var 6 minutter og 20 sekunder. Er der nogen, der tror på, at en brandbil fra Lisbjerg ville kunne være fremme på 6 minutter og 20 sekunder? De har en afgangstid på 1 minut fra stationen i Lisbjerg og derefter 8,7 km til ”Gnisten”. Det vil betyde, at tonstunge slukningskøretøjer skal komme til Hinnerup fra Lisbjerg på 5 minutter og 20 sekunder. Hvem tror på, at det kan lade sig gøre?

Brandfolkene på stationen i Hinnerup er hurtige, dygtige og kompetente. De sørgede for med en flot responstid, at ”Gnisten” ikke brændte ned til grunden. Skulle brandvæsnet komme fra Lisbjerg, var der gået flere minutter ud over de 6 minutter og 20 sekunder, og så er det ikke sikkert, at der havde været meget tilbage af ”Gnisten”.

Ovenstående er blot et eksempel – ovenikøbet fra en adresse tæt på Lisbjerg. Hvad nu hvis det havde været Haldum-Hinnerup Skolen? I midtbyen? Plejehjemmet Hinneruplund? Så havde forskellen i responstiderne været endnu større – med stor risiko for katastrofale følger.

Venstre mener, det er en stor forringelse for borgerne i Hinnerup og omegn. Vi vægter og værner om trygheden for vores borgere. Vi må konstatere, at byrådets medlemmer ser forskelligt på, hvad der er tryghed for Favrskov Kommunes borgere.

 

Mvh

Morten Bang

og Thomas Storm 

Byrådsmedlemmer for Venstre i Favrskov

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Hadsten og Hinnerup Apotek kan teste, om du har haft COVID-19

Hadsten og Hinnerup Apotek kan teste, om du har haft COVID-19

Med et lille prik i fingeren kan du nu finde ud af, om du har været smittet med coronavirus ... læs mere
Vækst af mælkesyrebakterier i COOP Hindbær Light sodavand

Vækst af mælkesyrebakterier i COOP Hindbær Light sodavand

A/S Bryggeriet Vestfyen tilbagekalder COOP Hindbær Light sodavand 0,5 liter, grundet vækst af mælkesyrebakterier. Tilbagekaldte fødevarer, Publiceret: 1. juli 2020 ... læs mere
Se og hør video-film fra Sct. Hans Aften i Haldum

Se og hør video-film fra Sct. Hans Aften i Haldum

Videoen er optaget af AVCfilm.dk i Haldum ... læs mere
Årets Studenter sprang ud fredag

Årets Studenter sprang ud fredag

Festlige dage på Favrskov Gymnasium i Hadsten ... læs mere
Brand på gård

Brand på gård

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Færdselsuheld ved Hinnerup

Færdselsuheld ved Hinnerup

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Så er det HØST - tid

Så er det HØST – tid

Rikke Møller Antvorskov ... læs mere
Brandstation bevares – men formentlig med et mindre slukningsområde

Brandstation bevares – men formentlig med et mindre slukningsområde

Den fælleskommunale beredskabskommission for Randers, Favrskov og Djursland har valgt at følge et revideret ønske fra Favrskov Kommune og bevare den ellers lukningstruede brandstation i Hinnerup ... læs mere
Kvinde fundet i Lilleåen er identificeret

Kvinde fundet i Lilleåen er identificeret

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Loading...