|

DET GAMLE SPIL

“Det er tungt, man skal gå hjem alene”.
Men sommeren er her. Læs Ole Juul…

DET GAMLE SPIL

 

Af Ole Juul

 

Jeg vågner hen på natten ved lyden af en velsignet regn, der falder stille og lægger sig på matte, nyudsprungne blade og skaber grøde, vækst, og da er foråret fuldkomment. Sådan kan man ligge længe og lytte til denne lyd, som vi har ventet på så længe, og som for alvor indvarsler, at nu begynder det alt sammen. Når vi så længe har sukket, når bønderne og havefolket har sukket, så er der ingen bedre lyd end regndråber, der slår mod taget og vander jorden. For da ved vi, at så er alt atter i sin orden.

 

Pludselig flænges natten af råb og skrig fra teenagere, der har søgt ud i natten. Gennem hele aftenen har de festet i Forsamlingshuset overfor, og den dunkende lyd af bassen fra det store anlæg har i timer gennemtrængt nabohusene. Nu står de derude i regnen, piger, der græder over den tabte kærlighed og drenge, der med hæse overgangsstemmer råbende afmærker deres territorium.

 

Et urgammelt spil, der sender en tilbage i erindringen, til kølige nætter, hvor man fulgte pigen hjem og længe stod dér ved yderdøren og vidste ikke, hvordan man skulle få sagt farvel og da slet ikke kysset til afsked. Endnu med råbet fra den vragede kavaler i ørerne får man taget sig sammen, og tænker, hvor svært kan det være, det kan du gøre bedre, skønt man ved, at det er jo forår, hvor alt kan ske. Sjovt bliver det ikke at møde ham næste dag, nu, hvor man har stjålet hans allerkæreste, og hvordan mon fodboldkampen går. Vi spiller jo på samme hold. Men sådan er spillet, og næste gang er det ens egen tur.

 

Forældrene, ja, dem skænker man ikke en tanke, men det er dem, der næste morgen skal lappe et flækket øjenbryn eller klinke et knust hjerte, sådan som vi mange år senere som forældre selv står i samme situation. Ak ja, den kærlighed, de hormoner, dette lumske forår, hvor ikke engang en kølig natteregn kan dæmpe anfaldene af kronisk weltschmertz.

 

Og mens man for det indre blik gennemspiller den samme gamle film, hører man nu bilerne komme. Det er fædrene, der er der for at hente deres ærbare døtre. Ja, de skulle lige vide. Af frygt for repressalier hiver hun ned i blusen, der hele aftenen har stumpet og fremvist maveskind og navle, og vinker afventende til faderen, der har siddet og skumlet den halve nat og ventet på tidspunktet, hvor han kunne bringe hende frelst hjem. Han er nu sammen andre lidelsesfæller rullet ind på Forsamlingshusets parkeringsplads og ser den anden vej, mens den udkårne får det sidste klem. Med motoren i tomgang og med foden uroligt på speederen fortæller han med sit helt eget sprog, at nu kan det være nok.

 

I løbet af en halv times tid er pladsen tømt og tilbage står en ung, langlemmet fyr med en øl og kigger langt efter de piger, der for længst er borte. Mon han tænker det samme, som en anden gjorde det for år tilbage.

 

Længe efter lærte man sangen, og da gik det op for en, at det er den gamle historie, som Poul Møller har sat ord på i sin ”Aprilsvise” fra 1819, hvor de sidste strofer fanger det alt sammen ind.

”I den tavse nat, som en stor dukat, månen stænker guld på alle grene. Ak, de skønne svandt jo fra hver en kant! Det er tungt, man skal gå hjem alene”.

 

 

 

 

 

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Længere åbningstid om fredagen i kommunens daginstitutioner

Længere åbningstid om fredagen i kommunens daginstitutioner

Af Birgit Liin, medlem af Favrskov Byråd og borgmesterkandidat for Venstre, formand for Børne- og Skoleudvalget ... læs mere
Hadsten Sangforening kan i år fejre 125 års jubilæum.

Hadsten Sangforening kan i år fejre 125 års jubilæum.

Dagen er den 14. oktober. Dagen er den 14. oktober. Det lidt usædvanlige jubilæum vil blive markeret på forskellig måde ... læs mere
Socialdemokratiet er imod det frie valg

Socialdemokratiet er imod det frie valg

Charlotte Green, Medlem af Favrskov Byråd for Det konservative Folkeparti ... læs mere
Ochratoxin A i rosiner

Ochratoxin A i rosiner

Tilbagetrukne Fødevarer ... læs mere
Hvem vandt kornvægten

Hvem vandt kornvægten

Så er korndyngen afleveret og vejet, og resultatet blev 600 tons og 450 kilo. Tak til alle der deltog i gætteriet, der var stor spredning, den der var tættest var købmand Niels Mortensen, der var købmand i Lyngå i rigtig ... læs mere
Hadsten Lokalarkiv henter fra gemmerne: Galten Mølle

Hadsten Lokalarkiv henter fra gemmerne: Galten Mølle

Hadsten og Omegns Folkeblad bragte d. 30. april 1980 en artikel om Galten Mølle, der havde fået luft under vingerne igen. Artiklen fortæller om møllen og ejernes historie fra den blev bygget i 1878 og om den restaureringen der p.t ... læs mere
Letbanen er blevet en tung klods om benet…

Letbanen er blevet en tung klods om benet…

Økonomien i letbaneprojektet har sejlet lige fra begyndelsen, og prognoserne for fremtiden viser, at det er et håbløst urentabelt projekt ... læs mere
DET GIVNE...

DET GIVNE…

Kurt Villy mindes en tankevækkende klumme af Ole Juul. Om at miste livet - midt i livet. Læs Ole Juul her på PingvinNyt ... læs mere
Indbrud i Søften

Indbrud i Søften

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Sindets Uge sætter fokus på mental sundhed

Sindets Uge sætter fokus på mental sundhed

Favrskov Kommune slår dørene op til et alsidigt program i Sindets Uge 7.- 11. oktober 2019. Med blandt andet foredrag, workshops, cafeer og åbent hus sætter kommunen fokus på den mentale sundhed for alle borgere ... læs mere
Loading...