|

Det lysner – måske – ved Lysnet

Pingvinnyt har modtaget følgende indlæg om fredningen ved Lysnet af Kurt Andreassen (V) og Flemming Nørgaard (V)

Efter en dialog med repræsentanter for de omkring 45 lodsejere, der kan blive berørt af en fredning ved Lysnet, er Venstre i Favrskov og Randers Kommuner klar med et forslag, der dels tilgodeser det område, der reelt er fredningsværdigt, dels har lodsejernes opbakning.

– Lodsejerne er, ligesom vi er det i Venstre, uforstående over for en fredning af det omfang, Danmarks Naturfredningsforening varslede sidste år. Det viser sig, at DN i 2008 var fremme med et helt andet forslag, som omfatter cirka 18 hektar og ikke de 470 hektar, som DN lagde op til sidste år, forklarer byrådsmedlem Kurt Andreassen (V).

Allerede i efteråret tog Venstre i Favrskov afstand fra det omfattende forslag og pegede på, at skulle der fredes ved Lysnet, skulle det være af et langt mindre omfang end DN’s forslag.

– Lodsejerne er parat til en frivillig fredning med udgangspunkt i de aftaler, der blev lavet i 2008, hvis fredningen begrænses til omfanget fra dengang, siger Kurt Andreassen og påpeger, at det er et tidligere DN-forslag, lodsejerne og Venstre nu bringer i spil.

Sagen kommer nu op i de to byråd i henholdsvis Randers og Favrskov, da Lysnet ligger lige på kommunegrænsen.

Venstres gruppeformand, Flemming Nørgaard, glæder sig over udviklingen.

– Vi har hele tiden ment, at DN’s forslag omkring Lysnet var helt ude af proportioner. Nu er der så et forslag, som DN og lodsejerne var langt med for snart 10 år siden. Det kunne DN jo selv have fundet frem. Som det også gælder omkring fredningen i Gudenådalen, hvor vi jo også har involveret os, går Venstre ind for fornuftige fredninger med udgangspunkt i frivillighed og hensyntagen til alle berørte lodsejere. Det er det, vi nu er på vej mod ved Lysnet, siger Flemming Nørgaard.

Venstre glæder sig over, at DF, Det Konservative Folkeparti og løsgænger Dan Jensen bakker op om forslaget.

 

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Visionsløse udvalgsformænd…

Visionsløse udvalgsformænd…

I de to første udgaver af den nye ”Lokalavisen FAVRSKOV” er de 7 nye udvalgsformænd i Favrskov Byråd blevet interviewet om deres bud på udviklingen af fremtidens Favrskov ... læs mere
Sat på Spidsen

Sat på Spidsen

Visionsløse Udvalgsformænd ... læs mere
Åbent hus Hadsten Fri Fagskole

Åbent Hus for alle

Åbent Hus på Hadsten Fri Fagskole Går du også og undrer dig over, hvad der sker bag murene på den gamle husholdningsskole i Hadsten? Så kom forbi Hadsten Fri Fagskole lørdag d. 13. januar, hvor skolen holder åbent hus fra ... læs mere
Vestjysk Bank ansætter Henrik Lykke i en ny stilling som Private Banki

Vestjysk Bank ansætter Henrik Lykke i en ny stilling som Private Banki

For yderligere informationer kontakt Private Banking direktør Henrik Lykke, tlf. 27 27 12 21, email hl@vestjyskbank.dk ... læs mere
Psykologisk entertainment

Psykologisk entertainment

Glemt tid og sted, når Niels Krøjgaard manipulerer med din intelligens og hjerne! ... læs mere
Tilbagetrukne fødevarer

Tilbagetrukne fødevarer

Afvigende lugt fra blæksprutte tuber ... læs mere
SAt på Spidsen

SAt på Spidsen

Er VELFÆRDEN løbet løbsk? ... læs mere
FrivilligCenter Favrskov har ansat leder

FrivilligCenter Favrskov har ansat leder

Bestyrelsen for FrivilligCenter Favrskov har nu ansat en daglig leder af frivilligcentret. Marie-Cecilie Friis Broundal tiltræder 1. februar 2018 og får til at opgave at skabe en god begyndelse for FrivilligCenter Favrskov i samarbejde med bestyrelsen ... læs mere
BIBLIOTEKERNE ANBEFALER

BIBLIOTEKERNE ANBEFALER

Nordiske romaner ... læs mere
Færdselsuheld med personskade i Hammel

Færdselsuheld med personskade i Hammel

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Indbrud på Hindhøjen i Hinnnerup

Indbrud på Hindhøjen i Hinnnerup

Østjyllamds Politi oplyser ... læs mere
Loading...