|

Detailhandlere: I skal yde bedre service!

Hverken butikscentre eller strøggader har det godt her i kommunen. Værst ser det ud i Hammel og i Hadsten. I Hinnerup går det (endnu) lidt bedre. Både i Hammel og i Hadsten har butikscentrene stået som tomme ’spøgelsescentre’ lige siden dagligvareforretningerne i begge centre måtte give op og tog udvalgsvare-forretningerne med i faldet. Og senest […]

Hverken butikscentre eller strøggader har det godt her i kommunen. Værst ser det ud i Hammel og i Hadsten. I Hinnerup går det (endnu) lidt bedre.

Både i Hammel og i Hadsten har butikscentrene stået som tomme ’spøgelsescentre’ lige siden dagligvareforretningerne i begge centre måtte give op og tog udvalgsvare-forretningerne med i faldet.

Og senest har vi i Hadsten også set, at byens eneste tilbageværende herretøjsforretning, der ligger på bedste placering i byens strøggade nu lukker og slukker.

Hvorfor handler vi ikke lokalt?

For at drive en forretning skal der være et tilstrækkeligt kundeunderlag. Og hvis vi som forbrugere ikke handler i de lokale forretninger, så lukker og slukker de. Det er helt uomgængeligt.

Og derfor må flere og flere forretninger må give op, fordi vi forbrugere vælger at handle andre steder. I nabobyerne. I storcentrene. Og på nettet.

Ikke mindst sidstnævnte, idet nethandelen sætter omsætningsrekord år efter år.

”Det er politikernes skyld”

Det var ’omkvædet’ fra en af byens handlende i Hadsten, da TV2 Østjylland for nyligt satte fokus på de trængte butikkers tilstand i byen.

Der manglede planer for hvad politikerne vil med byen, lød det.

Her på ’SAT PÅ SPIDSEN’ har vi altså svært ved at se, hvordan vores lokalpolitikere skal ”tvinge” os forbrugere ind i byens tilbageværende forretninger…

Eller hvordan de samme politikere skal få nye forretninger etableret…

Løsningen hedder SERVICE!

Hvis vi som forbrugere skal stoppe udviklingen med stadigt flere og flere gabende tomme butikker, så skal forretningerne yde noget, vi ikke kan få andre steder. Det er os forbrugere, der holder nøglerne til forretningerne i vores tegnebog. Ikke politikerne…

Og at netop tegnebogen spiller en stor rolle, er det vist ingen tvivl om. Hvem vil ikke gerne gøre en god handel? Hvem vil ikke gerne undgå at betale mere end nødvendigt?

Konkurrencen i storcentrene betyder alt andet lige lavere priser end den enkelte detailhandler i en mindre by kan tilbyde.

Men endnu mere udtalt bliver konkurrenceparametret for den lille detailhandler, når han bliver målt og holdt op mod det store udbud, der findes på nettet. Her kan man i ro og mag sidde derhjemme i sofaen og finde det bedste tilbud på alle tider af døgnet. Alt er transparent – eller gennemsigtigt.

Så hvilke muligheder har den handlende i en mindre by som Hadsten eller Hammel?

Der er kun en løsning:

GØR ALT, HVAD DER STÅR I JERES MAGT FOR AT YDE MAKSIMAL SERVICE!

I kan jo f.eks. starte med at se på jeres åbningstider.

Hvorfor åbner I, når de mest købekraftige kunder, nemlig dem der er på arbejdsmarkedet, er taget på arbejde. Og hvorfor smækker I døren i, når de samme købekraftige kunder får fri fra arbejde? Lukkeloven er altså afskaffet…

I de nærliggende storcentre holder de længere åbent end de fleste af jer gør.

Og nethandelen er altid åben…

Fremtiden tegner lys for nethandelen og mere end dyster for næsten alle specialforretninger, hvis de ikke i tide indser, at service er eneste overlevelsesmulighed…

’SAT PÅ SPIDSEN’ skrives og redigeres af Eigil Jacobsen

Klummen spidder hverdagens nyheder og tildragelser. Både lokalt og nationalt.

Og altid helt respektløst. Ingen kan vide sig sikker på ikke at blive ”sat på spidsen”.

Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Kræftens Bekæmpelses Landsindsamling 2018

Kræftens Bekæmpelses Landsindsamling 2018

Omkring 300 frivillige indsamlere opnåede et rigtigt flot resultat i Favrskov søndag den 8. april. I hele kommunen blev der i alt samlet kr. 317.300 ind til kampen mod kræften, hvilket er et marginalt bedre resultat i forhold til sidste ... læs mere
VOLDUMDRENG I KRIG

VOLDUMDRENG I KRIG

Et af de mere kendte billeder fra 9. april 1940 har relation til Clausholm ved Voldum ... læs mere
Aldrig mere ”En 9 april”

Aldrig mere ”En 9 april”

Af Herluf Nydam Jensen ... læs mere
Verdenskrigen set i børnehøjde.

Verdenskrigen set i børnehøjde.

Af arkitekt Ove Rosenkvist, Hadsten ... læs mere
Tilbagetrukne Fødevarer

Tilbagetrukne Fødevarer

Manglende dansk allergenmærkning på Pringles ... læs mere
Spirituskørsel i Hadsten

Spirituskørsel i Hadsten

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
NYT fra Kræftens Bekæmpelse

NYT fra Kræftens Bekæmpelse

På søndag går danskerne på gaden for en god sag ... læs mere
Indbrud i Hadsten/Vissing

Indbrud i Hadsten/Vissing

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
NYT fra HSK fodbold

NYT fra HSK fodbold

Torben Eriksen KE-EL installation i Ødum , stiller bil til rådighed for Aarhus-spillerne ... læs mere
Sikkerhedsstillelse ved udbud

Sikkerhedsstillelse ved udbud

Af Grethe Villadsen Byrådsmedlem (A) Formand Social og Sundhedsudvalget ... læs mere
NYT fra Kræftens Bekæmpelse

NYT fra Kræftens Bekæmpelse

Skånsom behandling af brystkræft ... læs mere
Loading...