|

DGI og INTERSPORT hylder idrættens frivillige

DGI og INTERSPORT hylder idrættens frivillige

 De kommende uger hylder DGI Østjylland og INTERSPORT de frivillige, blandt andet med Super-Gejst-Spreder-Prisen.

 

Det seneste år har været krævende for det danske samfund – og dermed også foreningslivet. Et foreningsliv, der har måttet indrette sig efter nye restriktioner, anbefalinger og begrænsninger for at holde danskerne i gang med motion og fællesskab.

Men det er lykkedes. Ikke mindst på grund af de mange frivillige, der har været kreative og arbejdsomme i bestræbelserne på ikke at lade foreningslivet gå i stå.

DGI Østjylland og INTERSPORT går nu sammen om de kommende uger at hylde de mange frivillige, der har gjort en forskel under mottoet: Tak, fordi du tager en for holdet.

Hyldesten har mange former – den mest synlige er Super-Gejst-Spreder-Prisen. En pris, der deles ud i DGI Østjylland og de 12 andre landsdele i DGI. Prisen gives til en frivillig, eller en gruppe af frivillige, der har gjort en særlig stor indsats i sin forening for at holde gejsten oppe i den hårde tid med corona. Det synlige bevis på prisen er en pokal og et gavekort på 5.000 kroner til INTERSPORT.

Frivillige sikrer fællesskabet

Torben Märcher, bestyrelsesformand hos DGI Østjylland:

”Hvem kender ikke energien fra én, der bare holder fast, insisterer, sætter i gang og viser gejst i en svær tid? Den gejst, der smitter og spreder sig, vil vi gerne hylde. Det har nemlig vist sig at være helt afgørende, at nogle tager en for holdet og går forrest med initiativer og en smittende energi og gejst,” siger Torben Märcher.

”Det er også med til at foreningen, medlemmerne og de frivillige holder sig i gang og kommer igennem en svær og restriktiv corona-tid med både troen, håbet, fællesskabet og foreningen ved godt mod,” siger Torben Märcher.

Charlotte Bach Thomassen, DGI’s landsformand:

”Frivillige ledere og trænere i landets idrætsforeninger fortjener en kæmpe hyldest for deres utrættelige indsats i at holde fast i aktive fællesskaber for børn, unge og voksne, i en meget vanskelig corona-tid,” siger Charlotte Bach Thomassen.

”Coronakrisen har tydeligt understreget, at vi ikke må tage foreningens frivillige for givet. De bærer vores lokale foreningsliv i hverdagen til gavn for os alle. Frivillige i idrætsforeningerne sikrer afgørende fællesskaber blandt børn, unge og voksne. Aktive fællesskaber der bidrager til social, mental og fysisk sundhed,” siger Charlotte Bach Thomassen.

 

Af hjertet tak

Peter Bedsted, bestyrelsesformand hos INTERSPORT:

“Hos INTERSPORT tror vi på, at sport og idræt gør os til bedre mennesker. Det, at dyrke motion i fællesskab med andre, styrker både krop og sind og giver et overskud i hverdagen. Mange af os går til gymnastik, fodbold eller løber i den lokale løbeklub måske uden at tænke over, at det er frivillige, der står for den ugentlige træning, kridter baner op, har styr på økonomi og en bunke andre opgaver,” siger Peter Bedsted.

”Det er frivillige, der samler os i aktive fællesskaber og laver gode idrætstilbud til børn, voksne og ældre. De er ildsjæle og rollemodeller i alle aldre og de har stor betydning for mange mennesker. Vi vil i INTERSPORT gerne hylde de frivillige for deres kæmpe indsats i foreningslivet i hele landet. Af hjertet tak,” siger Peter Bedsted.

Udover Super-Gejst-Spreder-Prisen kommer hyldesten også til at indeholde andre elementer. På DGI’s forskellige platforme på de sociale medier kan man vinde en helt speciel frivillig-mulepose. En pose, der kun er fremstillet i 50 eksemplarer, og som man kan få fingrene i på ved at gå ind på DGI’s Facebook-sider.

Samtidig er DGI i gang med at samle takkehilsener til alle de frivillige, der fortjener et tak.

Kontakter
 

Torben Märcher, bestyrelsesformand hos DGI Østjylland, 30 20 29 58.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Få en gratis biodiversitetspakke

Få en gratis biodiversitetspakke

Hjælp biodiversiteten på vej i din have med en gratis biodiversitetspakke fra Favrskov Kommune ... læs mere
Tjek tømningsdagene

Tjek tømningsdagene

Favrskov Forsyning ... læs mere
Kom ind til Peter og Torben Aschelund i Skjold Burne i Søndergade i Hadsten

Kom ind til Peter og Torben Aschelund i Skjold Burne i Søndergade i Hadsten

Vi har stort udvalg i Vine, spiritus, Chocolader, blade, lotto og lotteri m.m ... læs mere
Kørsel uden kørekort

Kørsel uden kørekort

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Indbrud

Indbrud

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
UD I NATUREN (14)

UD I NATUREN (14)

Vi har passeret forårsjævndøgn, så nu er der virkelig lys forude med forårstegn på programmet ... læs mere
NYT fra KE EL installation i Ødum

NYT fra KE EL installation i Ødum

TÆT på at komme i fjernsynet ... læs mere
Ny erhvervsfaglig 10. klasse rykker ind på DjH

Ny erhvervsfaglig 10. klasse rykker ind på DjH

Efter sommerferien vil der for første gang være en erhvervsfaglig 10. klasse på Den jydske Haandværkerskole ... læs mere
Gå til GADEBERG XL i Påsken

Gå til GADEBERG XL i Påsken

Kæmpeudvalg af f.eks. havemøbler ... læs mere
Loading...