|

DIGITAL TRYGHED

Østjyllands Politi vil forebygge svindel på nettet

Politi

 

​Østjyllands Politi og Aarhus Kommune vil forebygge svindel på nettet

Østjyllands Politi – 2017-08-28 12:30 CEST

 

Hvordan undgår man at blive snydt på nettet? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for et stort informationsmøde om digital tryghed på Aarhus Rådhus tirsdag 5. september. Mødet er et led i det nye tryghedssamarbejde mellem Østjylland Politi og Aarhus Kommune.

Langt de fleste danskere er i dag online en stor del af dagen. Det er de kriminelle desværre også. Østjyllands Politi og Aarhus kommune arbejder tæt sammen om at sikre, at østjyderne trygt kan færdes på nettet.

Der er heldigvis også meget, man selv kan gøre. Det kan man høre mere om ved et informationsmøde i Rådhushallen tirsdag 5. september, hvor eksperter fra bl.a. Det Kriminalpræventive Råd og Østjyllands Politi fortæller om it-kriminalitet og hvilke digitale færdselsregler, du skal være opmærksom på, når du handler på nettet.

Desuden kan du møde Sisse Sejr-Nørgaard, som er kendt fra DR’s serie, Mit liv er stjålet. Hun deler ud af sine erfaringer fra programmet.

Politidirektør Helle Kyndesen siger:

”I de senere år har vi haft en meget stor stigning i antallet af anmeldelser om bedrageri, og økonomisk IT kriminalitet ligger givetvis bag en stor del af denne stigning. Det er selvfølgelig politiets opgave at efterforske anmeldelserne, men det er endnu bedre, hvis vi kan forhindre, at borgerne bliver udsat for kriminalitet. Borgermødet kommer til at handle om alt det, man heldigvis selv kan gøre for at beskytte sig mod netsvindel.”

Borgmester Jacob Bundsgaard siger:

”Misbrug af betalingskort og svindel med køb på internettet stiger markant, og det skaber især utryghed hos den gruppe af borgere, som i forvejen er lidt usikre, når de er på nettet. Den udvikling må vi have bremset, så alle kan være tryg ved de muligheder, som den digitale verden giver os. Borgermødet er det første skridt på vejen.”

Det Kriminalpræventive Råd udgav i 2016 en rapport, hvoraf det fremgår, at 25 procent danskerne er enten temmelig eller meget bekymrede for at blive udsat for IT-kriminalitet i dagligdagen. Det gør IT-kriminalitet til den kriminalitetsform, som danskerne er mest bekymrede for.

Informationsmødet om digital sikkerhed er en del af et nyt tryghedssamarbejde mellem Østjyllands Politi og Aarhus Kommune. Mødet bliver det første af en række informationsmøder i Aarhus kommune om digital tryghed.

**

Program for informationsmødet i Rådhushallen på Aarhus Rådhus tirsdag 5. september kl. 18.00-20.00:

  • Velkomst vedborgmester Jacob Bundsgaard og politidirektør Helle Kyndesen.
  • Udvikling i it-kriminalitet og udbredte kriminalitetsformer ved forebyggelseskonsulent Anders Young Rasmussen, Det Kriminalpræventive Råd.
  • Pause med kaffe og kage
  • Svindelsager og gode råd om, hvad du selv kan gøre for at undgå at blive snydt, når du handler på nettet ved politikommissær Nicki Stylsvig Pedersen og it-ingeniør Simon Sørensen, Østjyllands Politi.
  • Mit liv er stjålet ved journalist Sisse Sejr-Nørgaard fra DR.

Tilmelding:
https://www.aarhus.dk/da/aarhus/Tryghed-i-Aarhus/Digital-tryghed/Informationsmoede-om-digital-tryghed.aspx

**

Fakta om økonomisk it-kriminalitet

  • I perioden 2009-2016 steg antallet af anmeldelser om databedrager, tyveri fra pengeautomat mv. med 350 procent (kilde: Rigspolitiet).
  • 78 procent føler sig utrygge overfor risikoen for at få stjålet og misbrugt betalingsoplysninger og andre oplysninger på nettet (kilde: Forbrugerrådet TÆNK).
  • I 2016 var der mindst 53.000 siger om misbrug med dankort på nettet (kilde: Nets).
  • 22 procent undlader at handle på nettet af frygt for brud på deres sikkerhed (kilde: Danmarks Statistik).

_______________________________________________________________________________________________

Østjyllands Politikreds er en af 12 politikredse i Danmark og dækker Randers, Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Aarhus, Odder og Samsø kommuner.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Indbrud i privat bolig i Søften

Indbrud i privat bolig i Søften

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 330

Ugens naturbilleder nr. 330

Åhh - septembers himmel er altså ikke så blå i år - utroligt, at der kan være så stor forskel fra år til år ... læs mere
Tilbagetrukne fødevarer

Tilbagetrukne fødevarer

Æggestand fejlmærket som sky ... læs mere
Hoyer-nyhedsbrevet.

Hoyer-nyhedsbrevet.

Velkommen til overskridelse af nyheder - Hoyer-nyhedsbrevet. HOYER Hadsten ... læs mere
Pressemeddelelse

Pressemeddelelse

NemLøn – fremtidens digitale lønløsning ... læs mere
Pressemeddelelse

Pressemeddelelse

LMO satser stort på ny digital kundeportal ... læs mere
Tilbagetrukne fødevarer

Tilbagetrukne fødevarer

Tilbagekald af Semper Modermælkserstatning Allomin Syrnet SensiPro 1 ... læs mere
Tilbagetrukne fødevarer

Tilbagetrukne fødevarer

Risiko for møl i chiacrackers ... læs mere
Hadsten Håndbold – SønderjyskE

Hadsten Håndbold – SønderjyskE

Lørdag d. 16/9 kl. 13.30 i Vestjysk Bank Arena, Hadsten ... læs mere
Indbrud i privat beboelse i Søften

Indbrud i privat beboelse i Søften

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Svømmehal i Hadsten

Svømmehal i Hadsten

Et godt forslag til politikerne! ... læs mere
Loading...