|

”Du er nu nummer 1 i køen…”

… i 45 minutter…

 

Digitaliseringen og digital signatur er kolossalt effektiv i rigtig mange henseender.
Men bagsiden af medaljen er, at det bliver sværere og sværere at komme i telefonisk kontakt med myndigheder og virksomheder.
Der er ganske enkelt ikke økonomi i personlig betjening…

For nogle få dage siden, skulle jeg hjælpe min gamle svigermor på 95 år med at komme i kontakt med hendes forsikringsselskab, fordi hun havde en rørskade i huset.
Det var besværligt!
Hvorfor?
Fordi svigermor ikke har en digital signatur/NemID… Og heller ikke kan få det…

Hvorfor?
Fordi hun pga. af sin alderdom ikke er mobil og derfor ikke kan møde personligt op på ”Borgerservice”… Og fordi hun hverken er i besiddelse af kørekort eller pas.

Hvad gør den hjælpsomme svigersøn så?
Jo – han ringer til svigermors forsikringsselskab præcis kl.08.00, hvor selskabets ”service”telefon åbner.
Minsandten om jeg ikke kom igennem som den første!
Det var dejligt, da vandet fossede ud af svigermors vandrør.

”Du er nu nummer 1 i køen”, meddelte den automatiske telefonsvarer, hvorefter den fortsatte: ”Vidste du, at du døgnet rundt kan anmelde en skabe på www.xxxxxx.dk , hvorefter en infernalsk musak skrattede i øret. Lidt efter: ”Hvis du vil kontaktes på dette nummer, så tryk 1”.
Men jeg var jo fortsat nummer 1 i køen…

”Du er nu nummer 1 i køen”, meddelte maskinen atter og fortsatte med at jeg da ”bare” kunne gå ind på www.xxxx.dk og forrette mit ærinde. Mere musak… Og endnu en oplysning om, at jeg kunne blive kontaktet på min mobil. Men jeg var jo stadigvæk nummer 1 i køen.

”Du er nu nummer 1 i køen”, meddelte maskinen for 117 gang efter sammenlagt 45 minutters ventetid. Og lige så mange gange var jeg blevet oplyst om www-adressen og fået elendig musak i øret.

Så opgav jeg og trykkede ”2”…

3 timer efter blev jeg ringet op af forsikringsselskabet. 3 timer, hvor svigermors vandmåler havde fortsat med at rotere som en flypropel.

Jeg fik forklaret den i øvrigt hjælpsomme person i den anden ende af forbindelsen, hvad problemet bestod i, og at jeg blev nødt til at være den, der tog affære for min 95-årige svigermor, der for øvrigt lige var blevet udskrevet fra hospitalet og sendt hjem i eget hjem.

Hvis jeg skulle tage affære på svigermors vegne, så skulle hun underskrive en fuldmagt. Og da hun jo som nævnt ikke ”eksisterer” digitalt, så skulle fuldmagten underskrives med gammeldaws kuglepen.

Den flinke forsikringsmand mailede derefter et dokument, som jeg skulle printe ud. Men ak og ve…, jeg var jo i vores sommerhus uden en printer stående, så jeg måtte bede en bekendt i den nærliggende landsby om printerassistance og af sted i bilen for at hente det udprintede dokument og derefter 20 km hen til svigermor for at få hendes underskrift. Og derefter 20 km retur til den bekendte, som kunne scanne den underskrevne fuldmagt, som han kunne maile til mig, og som jeg derefter kunne maile til forsikringsselskabet.

Og så kunne vi komme i gang med at få svigermors rørskade udbedret.

Digitaliseringen af vores samfund er absolut et gode for langt de fleste af os, men de ældre, som ikke er kommet med ”på vognen”, står tilbage på perronen med en elendig service…

”SYNSPUNKT” skrives og redigeres af Eigil Jacobsen,
og sætter fokus på såvel store som små finurligheder,
nyheder og tildragelser. Både lokalt, regionalt og nationalt.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Valg til Favrskov Byråd 16. november 2021

Valg til Favrskov Byråd 16. november 2021

Tirsdag 16. november 2021 er der valg til Favrskov Byråd, hvor der skal vælges 25 medlemmer ... læs mere
Vestjysk Bank: Leverer over forventning i første halvår

Vestjysk Bank: Leverer over forventning i første halvår

I 1. halvår 2021 realiserede Vestjysk Bank et resultat efter skat på 724 mio. kr ... læs mere
Sensommergudstjeneste i Den Mytologiske Park i Vejerslev

Sensommergudstjeneste i Den Mytologiske Park i Vejerslev

Vejerslev-Aidt-Thorsø Menighedsråd inviterer ... læs mere
Nyhedsbrev fra NYBOLIG

Nyhedsbrev fra NYBOLIG

Antallet af lejere til lejelejligheder er steget godt 10 pct. de sidste 10 år | Byggegrunde bliver revet væk under Corona | Parcelhuse sælges en måned hurtigere end sidste år ... læs mere
Job og Økonomi inviterer til indvielse af om- og tilbygningen af administrationsbygningen på Vesselbjergvej 18 i Hadsten

Job og Økonomi inviterer til indvielse af om- og tilbygningen af administrationsbygningen på Vesselbjergvej 18 i Hadsten

Administrationsbygningen på Vesselbjergvej 18 i Hadsten stod færdig i april 2021 ... læs mere
Borgerinddragelse er forudsætningen for et fremtidssikret lokaldemokrati

Borgerinddragelse er forudsætningen for et fremtidssikret lokaldemokrati

Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten Byrådskandidat for Det Konservative Folkeparti www.reneschneider.dk ... læs mere
Diskofest i Søndergade og Ernst B. Sunds Plads

Diskofest i Søndergade og Ernst B. Sunds Plads

Tirsdag d. 24. august sætter tre langbenede disko-gutter kulør og musik på Hadsten midtby ... læs mere
Det er noget ”lort”, bogstaveligt talt!

Det er noget ”lort”, bogstaveligt talt!

Af Simon Buus Olsen, KV-kandidat for Venstre i Favrskov, Bøgehaven 8370 Hadsten ... læs mere
DER MANGLER BORDE OG BÆNKE LANGS STIERNE I FAVRSKOV KOMMUNE

DER MANGLER BORDE OG BÆNKE LANGS STIERNE I FAVRSKOV KOMMUNE

Thomas Storm, Ravskærvej 65, Søften, Byrådsmedlem (V) i Favrskov Kommune ... læs mere
Byfest/store legedag i Lyngå

Byfest/store legedag i Lyngå

Dette fandt sted lørdag med bl.a. petanque-, stigegolf- og dart-turnering samt rundbold. Det helt store hit var dog at komme højt til vejrs og se Lyngå fra oven. Dagens overskud går til drift af Lyngå's legeplads - herunder forsikring, årlig ... læs mere
Loading...