|

E-sports-tilskud på vej til folkeoplysende foreninger

lle godkendte folkeoplysende foreninger i Favrskov kan nu søge om tilskud til opstart af e-sport. Det godkendte Folkeoplysningsudvalget på sit møde sidst i januar.

Favrskov Byråd har afsat 275.000 kr. i hvert af årene 2019, 2020 og 2021, til at eksempelvis idrætsforeninger kan etablere e-sports-hold. Foreningerne kan i første omgang få 500 kr. til konsulentbistand, hvor de kan få sparring og rådgivning i processen med opstart af e-sport. Herefter kan foreningerne søge om op til 90.000 kr. til blandt andet indkøb af computere, skærme og netværksudstyr.

Det nye tilskud glæder formand for Folkeoplysningsudvalget Peter B. Laursen.

– Vi er glade for, at Byrådet har ønsket at løfte e-sporten ind i de folkeoplysende foreninger og den foreningstradition, der hører til med bestyrelser, fællesskab og demokrati. Vi tror på, at foreningslivet kan gøre e-sporten til en sund og social fritidsinteresse på linje med mere traditionelle sportsgrene, og dermed får de børn og unge, der interesserer sig for e-sport, også et fællesskab i den fysiske verden og ikke kun online, siger Peter B. Laursen. 

Samarbejde mellem Favrskov Idrætssamvirke og Folkeoplysningsudvalget

En arbejdsgruppe bestående bl.a. af repræsentanter fra Favrskov Idrætssamvirke og Folkeoplysningsudvalget har udarbejdet de retningslinjer, der netop er blevet godkendt af Folkeoplysningsudvalget. Formand for Favrskov Idrætssamvirke, Anne Meta Nielsen, glæder sig over samarbejdet og tror på, at flere idrætsforeninger vil etablere e-sportstilbud.

-Vi ser, at e-sport ofte er opstået og forankret i idrætsforeninger, hvor det er naturligt at mødes og dyrke sin aktivitet. Med dette tiltag imødekommer vi udviklingen med at dyrke holdsport og holdånd i nye arenaer. Idrætsforeningerne kan forhåbentligt også koble fysisk aktivitet og fokus på sundhed sammen med e-sportsaktiviteterne, så børnene bliver bevidste om, hvad der gør dem til gode e-sportsudøvere. Jeg håber, at Favrskovs foreninger vil tage godt imod tilbuddet her, siger Anne Meta Nielsen.

Fakta om tilskud til opstart af e-sport:

  • Tilskuddet til opstart af e-sportsaktiviteter kan søges af godkendte folkeoplysende foreninger, eksempelvis sports- og idrætsforeninger, spejdere og aftenskoler. Nye foreninger kan også søge, dog skal de først godkendes som folkeoplysende forening.
  • Foreningerne kan allerede nu få 500 kr. til konsulentbistand inden opstart, kontakt blot Hanne Boye Honoré på 89 64 41 03 eller habh@favrskov.dk. Alle foreninger er også velkomne til at ringe for at høre mere om det nye tilskud. 
  • Folkeoplysningsudvalget fordeler tilskud to gange om året: i juni og september i 2019; april og september i 2020 og 2021
  • En forening kan højst modtage 90.000 kr., dog højst 50 procent af udgifterne til opstart af e-sport.

 

Læs alle retningslinjerne på favrskov.dk/esport.

 

Yderligere information:

Peter B. Laursen, formand for Folkeoplysningsudvalget, 21 44 83 01

Anne Meta Nielsen, formand for Favrskov Idrætssamvirke, 40 76 22 20

Hanne Boye Honoré, Sekretariatskonsulent, 89 64 41 03

Ulla Egeberg, kultur- og fritidschef, 28 10 13 69

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Hvem vandt kornvægten

Hvem vandt kornvægten

Så er korndyngen afleveret og vejet, og resultatet blev 600 tons og 450 kilo. Tak til alle der deltog i gætteriet, der var stor spredning, den der var tættest var købmand Niels Mortensen, der var købmand i Lyngå i rigtig ... læs mere
Hadsten Lokalarkiv henter fra gemmerne: Galten Mølle

Hadsten Lokalarkiv henter fra gemmerne: Galten Mølle

Hadsten og Omegns Folkeblad bragte d. 30. april 1980 en artikel om Galten Mølle, der havde fået luft under vingerne igen. Artiklen fortæller om møllen og ejernes historie fra den blev bygget i 1878 og om den restaureringen der p.t ... læs mere
Letbanen er blevet en tung klods om benet…

Letbanen er blevet en tung klods om benet…

Økonomien i letbaneprojektet har sejlet lige fra begyndelsen, og prognoserne for fremtiden viser, at det er et håbløst urentabelt projekt ... læs mere
DET GIVNE...

DET GIVNE…

Kurt Villy mindes en tankevækkende klumme af Ole Juul. Om at miste livet - midt i livet. Læs Ole Juul her på PingvinNyt ... læs mere
Indbrud i Søften

Indbrud i Søften

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Sindets Uge sætter fokus på mental sundhed

Sindets Uge sætter fokus på mental sundhed

Favrskov Kommune slår dørene op til et alsidigt program i Sindets Uge 7.- 11. oktober 2019. Med blandt andet foredrag, workshops, cafeer og åbent hus sætter kommunen fokus på den mentale sundhed for alle borgere ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 434.

Ugens naturbilleder nr. 434.

Det er ikke meget blå himmel september har budt på indtil nu. Vi må jo ha' noget til gode. Idag kommer du med på tur i skov og ved mark ... læs mere
Er der en voksen til stede?

Er der en voksen til stede?

”Hensyn-sygen” på Københavns Universitet er atter brudt ud ... læs mere
Ny storparcel i Hadsten i udbud

Ny storparcel i Hadsten i udbud

Storparcellen på Gl. Sellingvej 12 i Hadsten bliver udbudt til tæt-lav bebyggelse i to etager ... læs mere
ET GAMMELT POSTKORT MED ET MEJERI

ET GAMMELT POSTKORT MED ET MEJERI

En mejeriejer, en boghandler, en førstelærer. Alle medvirkende til en aktiv og levende stationsby, og alle bidrog de til dette fine postkort fra Hadsten ... læs mere
Rekordstor tilslutning til Kunst i Favrskov

Rekordstor tilslutning til Kunst i Favrskov

 Den 21. - 22. september  kl. 10 - 17 i Søften ... læs mere
Loading...