|

Ekstra penge til kultur- og folkeoplysningsområdet

Pressemeddelelse fra Favrskov Kommune

 
 
Corona-situationen har også presset kultur- og foreningslivet i Favrskov Kommune, og det får nu Kultur- og Fritidsudvalget til at godkende en tillægsbevilling og ændre retningslinjerne for Kulturinitiativer.
Aflyste stævner og arrangementer, mistede indtægter og forsamlingsforbud. Det hele har i høj grad påvirket foreningslivet og kulturinstitutionerne i Favrskov Kommune. Steen Thomasen, formand for Kultur- og Fritidsudvalget, har sammen med resten af udvalget kigget nærmere på, hvor de kan sætte ind med brugbar hjælp.
– De fleste kulturaktører har lidt et mærkbart indtægtstab, fordi det hele har været lukket ned, eller der har været restriktioner. Og foreningslivet er gået glip af indtægter fra stævner og arrangementer, og nogle har også mistet kontingentindtægter, fordi medlemmerne har meldt sig ud. Derfor er vi i Kultur- og Fritidsudvalget nu klar med en tillægsbevilling på 320.000 kr. til folkeoplysningsområdet, og vi laver nogle ændringer i forhold til at søge midler via puljen Kulturinitiativer, forklarer Steen Thomasen.
Tillægsbevillingen på 320.000 kr. bliver et ekstraordinært aktivitets- og medlemstilskud til de godkendte folkeoplysende foreninger i Favrskov Kommune i 2020. Tilskuddet kan være med til at forbedre foreningernes økonomi efter corona-nedlukningen. Foreningerne bestemmer selv, hvad de vil bruge pengene til. De 320.000 kr. giver cirka 29 kr. ekstra pr. medlem fordelt på 58 foreninger med i alt 10.991 medlemmer under 25 år.
Tilskuddet udbetales i løbet af august 2020.
I lukkeperioden er det faste driftstilskud til hallerne desuden blevet fastholdt, selvom foreningernes aktiviteter ikke blev gennemført, og foreningerne har heller ikke betalt gebyr for timerne.
Også aftenskoleområdet har fastholdt tilskuddet til lønudgifterne, selvom aktiviteterne ikke er gennemført.
I puljen Kulturinitiativer er der 362.000 kr. tilbage i 2020. Hidtil har ansøgningsfristen været 1. august, hvis man ville søge tilskud til aktiviteter og udviklingstiltag. Den frist er nu rykket til 6. september 2020, og udvalget ændrer midlertidigt i retningslinjerne, så der i år også kan uddeles støttekroner til:
 
·         Faciliteter, udstyr og inventar, der på sigt kan lette driften og give en besparelse
·         Kompetenceudvikling og løn til eksempelvis undervisere og konsulenter
·         Driftsudfordringer – eksempelvis hjælp til husleje ved midlertidigt svigtende indtægter
– Det er en midlertidig ændring af retningslinjerne, og den bortfalder efter ansøgningsrundens deadline 6. september. Fremadrettet har vi som alle andre kommuner brug for nogle aktører, der kan bidrage med stærke og spændende kulturtilbud. Derfor er der nu brug for, at vi fra Kultur- og Fritidsudvalgets side støtter op om dem, da de mest har fokuseret på at komme så godt som muligt igennem krisen, og de har ikke tænkt i udvikling af aktiviteter og events, lyder det fra Steen Thomasen.
Yderligere information:
Steen Thomasen, formand for Kultur- og Fritidsudvalget, 20 68 58 03
Ulla Egeberg, kultur- og fritidschef, 28 10 13 69
 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Syng dig glad i Hadsten blandede Kor

Syng dig glad i Hadsten blandede Kor

Sådan siger vi i Hadsten blandede Kor, som nu starter ny sæson onsdag den 26. august kl. 19.30 ... læs mere
Møde om boliger med fællesskaber

Møde om boliger med fællesskaber

Overvejer du en bolig, hvor der er mulighed for en privat bolig plus et fællesskab med andre, så er dette møde noget for dig ... læs mere
2 færdselsuheld lørdag formiddag

2 færdselsuheld lørdag formiddag

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Kræftens Bekæmpelse - Vi glæder os til (måske) at se dig i morgen

Kræftens Bekæmpelse – Vi glæder os til (måske) at se dig i morgen

Søndag går mange på gaden til den årlige landsindsamling, men desværre er det en helt anden indsamling end den, du kender ... læs mere
Arkivet er lukket indtil videre!

Arkivet er lukket indtil videre!

Som følge af Covid-19 kan vores gæster ikke besøge arkivet ... læs mere
Kære alle  Det er med stor beklagelse, at styregruppen bag Hammel Hestemarked, ser sig nødsaget til at aflyse Hammel Hestemarked 2020.

Kære alle Det er med stor beklagelse, at styregruppen bag Hammel Hestemarked, ser sig nødsaget til at aflyse Hammel Hestemarked 2020.

Frijsenborgløbet og Hestemarkedsbanko, som jo er en meget stor del af Hestemarkedet, er naturligvis også aflyst ... læs mere
Søstre afsløret i tøj-trick i Kvickly

Søstre afsløret i tøj-trick i Kvickly

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Risiko for kvælningsfare ved indtagelse af mini Jelly-Cups

Risiko for kvælningsfare ved indtagelse af mini Jelly-Cups

Flere varianter af mini Jelly-Cups kaldes tilbage grundet kvælningsfare hos små børn ... læs mere
LÆNGE LEVE BILEN

LÆNGE LEVE BILEN

"Jeg vil bygge en bil, der tiltaler alle. Så stor, at den kan rumme en familie, men ikke større, end den enkelte kan køre den og vedligeholde den". Henry Ford ... læs mere
Hold dig væk fra den offentlige transport!

Hold dig væk fra den offentlige transport!

Her er et råd, der er uhyre nemt at følge i Favrskov… ... læs mere
Loading...