|

Ellen-Margrethe Jacobsens opskrift på julemiddagen

Ellen-Margrethe Jacobsen, formand for Kræftens Bekæmpelse i Favrskov fortæller her om hvordan de på Rækkevej i Hadsten forbereder og tilbereder ANDEN til juleaften

 

And eller gås?

 

Da jeg ikke er den store kok, overlader jeg altid julemaden til min mand Eigil Jacobsen (måske kendt af Pingvins læsere som klummeskribent).

Han har derfor givet mig følgende ”opskrift”, som jeg med nogen skepsis sender videre til PingvinNyts læsere:

 

Svaret bliver and.

For det første er det aldrig til at finde en gås, og hvis man endelig gør det, så er de helt enormt svære at fange.

Så er en gumpetung and et noget nemmere bytte at nedlægge.

 

Men særlig her i den søde juletid skal man tage lidt hensyn til de søde små børn, der fordrer ænderne med gammelt brød. Det ser ikke godt ud at fange og kværke en and foran en daginstitution på udflugt.

 

Nå, men når anden så er i sækken og man er kommet hjem uden at blive opdaget, så skal dyret jo pelses.

Beregn god tid. Navnlig hvis du er perfektionist og plukker den fjer for fjer. Det er et aldeles tidsskrævende arbejde, som godt kan tage en 2 – 3 dage, hvis det skal gøres ordentligt.

Og så skal der også tages al muligt ulækkert ud af dyret. Gør det endelig, før det begynder at lugte alt for fælt.

 

Allerede nu begynder trangen til juleand at svinde en smule…

 

Nå, men hvis du har fjernet fjerboaen og fået diverse fækalier og andet ulækkert ud af kræet, skal du begynde at overveje, hvordan du vil gribe selve tilberedningen an(d).

 

For det første er det vigtigt at vide, om du får Sydøstasiatiske gæster til jul.

Hvis det er tilfældet, må du endelig ikke kassere svømmefødderne og resten af det nederste gangapparat på fjerkræet. Det er en delikatesse derude i det fjerne.

Om næbbet også er, ved jeg ikke. Men for en sikkerheds skyld beholder du også det.

Begge dele skal nok ha’ en lille times tid i mikroovnen på fuld knald.

 

Så er der resten. Hvad stiller man op?

Iflg. Kirsten Hüttemeiers store kogebog, så starter man med skåneærmerne.

På med dem og smøg dem godt op.

Så fatter man kræet med venstre hånd og åbner ovndøren med højre og kyler dyret ind i ovnen. Husk at få rognen med. Og rigeligt med smør.

Skru godt op for gassen. Hvis du har en nymodens el-ovn, så skal du heller ikke spare på elektriciteten.

Kig til bæstet en gang imellem og ta’ evt. en juleøl og ditto snaps mens der brases.

 

Efter 5 – 6 timer er den blege and blevet godt sort og ovnen klar til at blive skiftet ud med en ny.

 

Velbekomme og glædelig jul.

Ellen-Margrethe Jacobsen

 

 

 

 

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Ugens naturbilleder nr. 482.

Ugens naturbilleder nr. 482.

Vandet drager ofte - og specielt meget når en hedebølge rammer. Dette har givet anledning til fotos ved diverse søer og ikke mindst Gudenåen ... læs mere
Attraktiv storparcel til salg i Hammel

Attraktiv storparcel til salg i Hammel

På den nye boligudstykning Hvedebakken i Hammel sælger Favrskov Kommune en storparcel, hvor der kan opføres tæt-lav bebyggelse ... læs mere
Venstres næste træk: Skoleskak

Venstres næste træk: Skoleskak

Af Birgit Liin, medlem af Favrskov Byråd og borgmesterkandidat for Venstre, formand for Børne- og Skoleudvalget ... læs mere
Pressemeddelelse fra Vestjysk Bank

Pressemeddelelse fra Vestjysk Bank

Fornuftigt halvårsregnskab fra Vestjysk Bank trods corona  ... læs mere
Kommentar til Eva Damsgaards læserbrev

Kommentar til Eva Damsgaards læserbrev

Af Grethe Villadsen Byrådsmedlem (A) Formand Social og Sundhedsudvalget ... læs mere
Fra det gamle album, Lyngå Skole anno 1907

Fra det gamle album, Lyngå Skole anno 1907

Et dejligt gammelt billede fra Lyngå dukkede op ved en gennemgang på vores arkiv ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 481.

Ugens naturbilleder nr. 481.

Ekstraudgave i anledning af, at høsten er i hus mange steder ... læs mere
Annonce : Ung forvirring i Kronjylland: Egen forsikring, deleforsikring eller ingen forsikring?

Annonce : Ung forvirring i Kronjylland: Egen forsikring, deleforsikring eller ingen forsikring?

STUDIESTART: For mange unge i Kronjylland rimer forsikring på forvirring. For hvilken forsikring er den rigtige, kan man tegne en fælles forsikring i bofællesskabet, og behøver man overhovedet at tegne én? Ja, lyder svaret fra GF Forsikring ... læs mere
Minimumsnormering på ældreområdet.

Minimumsnormering på ældreområdet.

Af Mercedes Czank, Formand Dansk Folkeparti,  Favrskov ... læs mere
Loading...