|

En hilsen til familien og dem derhjemme på vejen

Motorredaktør Jørgen Kjær har skrevet denne artikel om gamle postkort – specielt om campingvlivet

 Tønder Campingplads

Af   Jørgen Kjær

Som nævnt i tidligere artikler i VeteranPosten er der mange samlere af gamle postkort. De har ofte udvalgt sig forskellige grupper og motiver. Et af disse kan være postkort med motiver fra campinglivet og campingpladser. På disse postkort, der nok havde deres storhedstid fra omkring 1960, hvor også campinglivet og bilismen blev udbredt blandt de såkaldte almindelige danskere, ser man ofte biler, motorcykler telte og den ”nye” campingvogn. Man ville gerne signalere, at nu have danskerne både tid og råd til at holde ferie – og gerne lidt længere væk fra hjemmet, så den nye stolthed, bilen kunne også blive luftet. Det var jo før charterturismen for alvor tog fart.

Udover bilerne på postkortene kan man på mange postkort fornemme stemningen på datidens campingpladser. Her er Dannebrog strøget til tops, og der købes der ind i kiosken på Lakolk Campingplads. Hvornår mon det er?

Disse postkort kan derfor have en helt speciel appeal til klassikerentusiasterne. Postkortene med motiver fra landets campingpladser blev fremstillet i forholdsvis store tal, og en hver dansk campingplads med respekt for sig selv havde mindst et postkort med motiv fra pladsen. Campisten – det var stadig en stor oplevelse at campere på en campingplads – skulle gerne kunne fortælle familien om en dejlig sommer, og campingpladsen tog jo heller ikke skade af lidt reklame. Postkortene med motiver fra campingpladser er stadig forholdsvis nemme at finde på de sædvanlige jagtmarker.

Campingpladsen ved Åbenrå

Campinglivet er en forholdsvis ny ferieform

Historien om campinglivet i Danmark går tilbage til 1920`erne, hvor det i nogle befolkningsgrupper blev populært at tage på teltture til skov og strand. Det foregik oftest på cykel med primitive telte, og det var før liggeunderlaget og luftmadrassen, så underlaget var oftest et lagen viklet omkring noget hø eller halm.

De første lejrpladser var yderst primitive i forhold til dagens standard – oftest blot en lysning i skoven eller hjørnet af en bondemands mark. En af disse var campingpladsen i Hundige syd København, der i dag hedder Hundige Strand Familiecamping. Københavnerne valfartede til pladsen, der blev meget populær. Den er en af landets ældste stadig eksisterende campingpladser og har rødder tilbage til 1926, hvor Lejrklubben Danmark blev skabt. Den blev forløberen for Dansk Camping Union, og målet var at organisere campinglivet og de samle de lejrklubber, der allerede fandtes flere steder i landet. I foreningsdanmark var der nemlig tidligt blevet dannet klubber, som drev hver sin lille lejrplads.

Campingudstyret var i starten primitivt, og der var ikke nogen egentlig campingindustri, så udstyret var ofte hjemmelavet, og turene foregik oftest på cykel, men da Ferieloven blev vedtaget i 1938, og alle fik krav på at holde ferie med løn, steg interessen for at tage til skov og strand, og campingpladserne dukkede op mange steder i landet.

Campister var stadig i manges øjne nogle løjerlige fattiglus, der sov i telte og på madrasser af hø, men efter anden verdenskrig kom der et større udvalg i telte og kogegrej. Villateltene dukkede op og primussen blev erstattet af gasblus, og i starten af 1960`erne vandt campingvognen indpas.

-Det med campingvogne startede først rigtigt herhjemme i Danmark med Svalereden og Savværket i 1963. Dengang i 1963 rullede de første forsøg på at skabe en campingfolkevogn ud fra Helmut Knaus’ lille virksomhed i Marktbreit i Sydtyskland. Den fik navnet Schwalbennest, på dansk Svalereden, og i dag er et svalepar på vej til reden stadig Knaus-fabrikkens bomærke. Knaus Schwalbennest var efter datidens målestok en utroligt velfungerende lille sag. En gasvandvarmer – som mange i forvejen kendte hjemme fra lejligheden – sørgede for komforten, og hvis familien kunne lide at ligge tæt, var det i Svalereden, det foregik: tre personer (eller måske flere) på 134 gange 176 centimeter. Temmelig imponerende ud af en totallængde på mindre end tre meter. I dag er campingvogne oftest tre gange så lange. Prisen var dengang 8.450 kroner, fortæller Dansk Camping Union, der fortæller videre:

-Blandt de første, der kom på banen med en dansk udgave af Svalereden, var den daværende ejer af Hinshøj Savværk i Alum ved Randers, Holger Jacobsen. Der var byggestop i Danmark, og det var nærmest umuligt for ham at få afsat de mange sommerhuse, der dannede fundamentet for hans savværk.

Og hvad gør en driftig jyde så ved det? Han satte hjul under sommerhuset og kaldte produktet en ’caravan’. Hinshøj Junior på sølle 1,90 gange 2,50 meter var beregnet til tre personer, og med en egenvægt på 410 kilo var det også nogenlunde, hvad en Ford Anglia eller Volvo med P-18 motor kunne trække.

Der var dog kun få, som i 1960`erne spåede campingvognene nogen chance. Kun hver ottende danske familie havde bil mod USA’s hver tredje, fortæller Dansk Camping Union, og hvad skulle man med en campingvogn uden et trækdyr? Alligevel var der fremsynede forretningsfolk og såkaldte lejrsportsfolk, der hurtigt indså mulighederne i det rullende sommerhus. De satte alle sejl til for at udbrede kendskabet til ’dette nye’ samtidig med at bilen efterhånden blev allemandseje.

Dansk Camping Union fortæller, at det var engelske Sprite, som var i førertrøjen dengang. Hinshøj i Ålum, Dantra i Store Merløse, Eccles fra England og MKP fra Kolding var også kvalificerede bud på fornuftige campingvogne, som dengang kostede det samme som en Folkevogn – cirka 15.000 kroner. Flere danske campingvognsfabrikker opnåede pæne salgstal. Den sidste danske serieproducent af campingvogne, RC i Løkken, måtte dog opgive som selvstændig virksomhed i 1992, oplyser Dansk Camping Union.

Campingpladsen ved Frederiksværk

Populær ferieform

Campinglivet – både i telt og med campingvogn blev den populære ferieform, der appellerede bredt til den såkaldt almindelige dansker, og organiserede campingpladser skød op overalt i landet. De blev oprettet og drevet både af private og af organisationer som for eksempel FDM og Dansk Camping Union, ja selv nudistforeningerne drev deres egne campingpladser, og fælles for de fleste var at de gerne ville bidrage til en dejlig ferie til en overkommelig pris for den almindelige dansker. Det lykkedes oftest, og det ville campisterne jo naturligvis gerne fortælle om til familien og dem derhjemme på vejen. Det var før mobiltelefonerne og Facebook, så det blev postkortene, der fik lov at overbringe det glade budskab om sol og sommer.

Thurø Camping

Og en enhver campingplads med respekt for sig selv fik naturligvis fremstillet postkort med motiver fra deres campingplads. I starten med sort/hvide fotos på forsiden, senere i farver. Nogle af de mindre campingpladser måtte dog af økonomiske årsager nøjes med postkort i sort/hvid, og der var ikke altid råd til at fremstille nye postkort til hver sæson.

Der kan stadig findes postkort på landets campingpladser, men deres æra er ved at udrinde. Hvem gider i dag at skrive postkort?

Populære blandt samlere

Desværre har producenterne af postkort ikke haft tradition for at angive produktionsår eller tidspunkt for optagelsen af billedet på postkortene. Det ville naturligvis have den bagside, at postkortene hurtigere ville have virket forældede og det enkelte postkorts ”levetid” blive kortere. Det ville ellers have været en stor lettelse, når man i dag søger at datere et postkort, men omvendt giver det jo vor tids entusiaster og samlere en dejlig udfordring: Hvornår er billedet fra? Og er der biler og motorcykler på kortet, er den første gyldne regel, at det ikke kan være ældre end det nyeste køretøj på billedet. Har kortet været brugt til sit påtænkte formål, har afsenderen måske skrevet en dato og et årstal, og et poststempel kan også give et fingerpeg.

Men dette er heller ikke altid vejen til den rigtige datering. Har man været på en campingtur, og skulle finde et postkort til familien derhjemme i campingkiosken, har det ikke været en helt ualmindelig oplevelse, at de ikke altid var fra samme år som ens ophold på pladsen. For selv om der har været stor interesse for at sende en hilsen hjem, har man ofte fået bestilt en stor – måske for stor – sending postkort, og de skulle jo bruges op inden nye blev fremstillet. Det kunne ofte være tilfældet på de mindre campingpladser.

 

 

 

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Borgermøde om den kollektive trafik får en ansigtsløftning

Borgermøde om den kollektive trafik får en ansigtsløftning

Det traditionelle borgermøde får en ansigtsløftning, når Favrskov Kommune 28. september 2017 holder borgermøde om den kollektive trafik udfordret af Henrik Byager og krydret med pizza fra Oles Gård. Mødet foregår i Sløjfen i Hadsten ... læs mere
Tilbagetrukne fødevarer

Tilbagetrukne fødevarer

Fund af for højt indhold af pesticid i røde druer ... læs mere
Pressemeddelelse

Pressemeddelelse

SVINEKONSULENT: ”Hold fokus på økonomien!” ... læs mere
SAT PÅ SPIDSEN

SAT PÅ SPIDSEN

Svage ældre svigtes ... læs mere
Indbrud i privat bolig i Søften

Indbrud i privat bolig i Søften

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 330

Ugens naturbilleder nr. 330

Åhh - septembers himmel er altså ikke så blå i år - utroligt, at der kan være så stor forskel fra år til år ... læs mere
Tilbagetrukne fødevarer

Tilbagetrukne fødevarer

Æggestand fejlmærket som sky ... læs mere
Hoyer-nyhedsbrevet.

Hoyer-nyhedsbrevet.

Velkommen til overskridelse af nyheder - Hoyer-nyhedsbrevet. HOYER Hadsten ... læs mere
Pressemeddelelse

Pressemeddelelse

NemLøn – fremtidens digitale lønløsning ... læs mere
Pressemeddelelse

Pressemeddelelse

LMO satser stort på ny digital kundeportal ... læs mere
Tilbagetrukne fødevarer

Tilbagetrukne fødevarer

Tilbagekald af Semper Modermælkserstatning Allomin Syrnet SensiPro 1 ... læs mere
Tilbagetrukne fødevarer

Tilbagetrukne fødevarer

Risiko for møl i chiacrackers ... læs mere
Loading...