|

EN SUCCES BLEV SKABT

Einar Holbøll – postmanden bag en idé, som kom tusindvis af børn til gode.
Se spændende julemærker på lokale julekort på PingvinNyt hele december…

EN SUCCES BLEV SKABT

Billedmateriale og oppe på mærkerne er:

Kurt Villy Svendsen

”Julemærkets far”. Sådan omtales Einar Holbøll, postekspedienten (senere postmester) fra København, som under juletravlheden på Købmagergades Postkontor i 1903 fik idéen til et nyt velgørenhedsarbejde.

Hvis man kunne forsyne disse millioner af julehilsner med en lille, frivillig tillægsafgift, kunne det indkomne beløb anvendes til fordel for syge børn eller børn i nød.

Det hele udmøntede sig i skabelsen af et lille ekstra mærke, som kunne klæbes på breve, kort og pakker. Det første julemærke – tilmed i verden – blev udbudt til salg i november 1904 efter kongelig tilladelse til at anvende Hans Majestæt Kong Christian den Niendes hustru – den populære Dronning Louise – som motiv. Sverige fulgte i øvrigt trop og nåede også at sætte et julemærke i omløb i 1904; dog først fra midt i december. Norge kom med i 1905.

Englene spiller for det lille jesusbarn på Marias arm, medens Josef fører ekvipagen på dette smukke julekort, anvendt som en hilsen til gårdejer Jeppe Jørgensen, “Strøledgaard” på Sjælland. Anna og Jeppe Jørgensen var bedsteforældre til Bjarne Plus Petersen i Hadsten, som skænkede mig kortet. Tak, Bjarne!

Julemærket 1904 blev trykt i et oplag på 6 millioner stk., og udsalgsprisen var 2 øre, en pris, som var stabil i over 50 år. Først i 1956 – fra mærke nr. 53 – steg salgsprisen til 4 øre.

Indtægten i 1904 blev på ca. 70.000 kr. De indkomne midler fra det populære mærke førte til, at man allerede i 1914 rådede over tre såkaldte ”Julemærkehjem” beliggende i Juelsminde, Mørkøv og Svendborg.

Julemærkerne har gennem årene været prydet af nisser og engle, kirker og dyr, julepynt og smukke landskaber. Ud over kongelige personer er postmester Einar Holbøll den eneste navngivne person, der optræder på et julemærke, hvilket skete i 1927, hvor den gamle postmester afgik ved døden den 23. februar.

Årets julekalender på PingvinNyt indledes derfor med to julehilsner fra 1927, det ene sendt af familien P. Fisker til familien N. Schjeldahl i Hjortshøj. Fisker har valgt et rigtig godt motiv fra Hadsten til sin julehilsen med såvel ”Bommeluthuset” og banen synligt i gadebilledet sammen med ”Svanen” i Søndergade og H. A. Hansens varehus, ”Konkurrenten”.

Holger Laursen fra Mellem Mølle mellem Voldum og Lime har ladet nissen spænde grisen for kanen og af sted det går med julehilsner til J. P. Højlund i Randrup pr. True.

Begge julehilsner er naturligvis forsynet med årets julemærke – og dermed den initiativrige Holbølls billede.

Kortet fra Hadsten – og talrige andre – er udgivet af C. E. Christensens Papirhandel, Hadsten. Landsportoen for postkort var i 1927 10 øre, og såvel frimærker som julemærker kunne også købes hos papirhandleren i Østergade 19.

Syd for banen i Søndergade 10 kunne man også komme i ekstra julehumør. Boghandler Drøhse var med på julerierne, og foruden julekort med nisser, grise, rensdyr og grantræer, kunne man hos Drøhse købe en serie smukke, tegnede julekort med motiver fra Hadsten…

 

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Musikgudstjeneste i Vissing Kirke

Musikgudstjeneste i Vissing Kirke

Sommerkirke søndag d. 30. juni kl. 19.00 ... læs mere
Glædelig midsommer-jul

Glædelig midsommer-jul

I dag den 24. juni er vi nøjagtig lige langt fra juleaften 2018 og juleaften 2019. Man kan med andre ord ikke komme på længere afstand af julen. Men i Hadsten har julen varet helt frem til ugen før Sankthans ... læs mere
Opfølgning på branden i Hinnerup

Opfølgning på branden i Hinnerup

Opfølgning på branden i Hinnerup, som nu er under efterslukning ... læs mere
Brand på Kløvervej i Hinnerup

Brand på Kløvervej i Hinnerup

østjyllands Opliti oplyser ... læs mere
Stor tilfredshed med kultursatsning

Stor tilfredshed med kultursatsning

Mere end 2300 deltagere gæstede teaterforestillingen ”Spådommen om Høje Stene”. En forestilling, der gav deltagerne en unik oplevelse og samtidig formidlede Favrskovs historie midt i den grønne natur ... læs mere
DØDSFALD

DØDSFALD

Fhv. rektor Jørgen Christiansen ... læs mere
Favrskov Kommune skal have en borgervenlig hjemmeside

Favrskov Kommune skal have en borgervenlig hjemmeside

Af Birgit Liin, medlem af Favrskov Byråd og borgmesterkandidat for Venstre ... læs mere
annonce : Sand betyder professionel, grundig og nærværendende

annonce : Sand betyder professionel, grundig og nærværendende

Erik Sand er 45 år gammel, familiemenneske og assurandør for GF forsikring. Han har flere års erfaring med at sælge forsikringer men synes at fundet et godt professionelt og personligt match hos GF forsikring ... læs mere
Tre etaper når Banedanmark  skal modernisere i Hadsten

Tre etaper når Banedanmark skal modernisere i Hadsten

Når Banedanmark holder informationsmøde i Sløjfen i Hadsten mandag 24. juni, så bliver det nok uden de fleste af byens handlende ... læs mere
Loading...