Det har indtil nu været en ”sløv omgang” mht. lokalpolitikernes engagement i valgkampen om et ”JA” eller ”NEJ” til afskaffelsen af forsvarsforbeholdet.
PingvinNyt.dk ”fangede” tirsdag formiddag byrådsmedlemmet fra de konservative på wienerstige ved krydset Hammelvej/Skanderborgvej ud for REMA1000 i færd med at hænge valgplakater op.
”Selv om det er et EU-spørgsmål, vi skal tage stilling til, så vedrører spørgsmålet om et JA eller NEJ til afskaffelsen af forsvarsforbeholdet jo os alle”, udtalte René Schneider oppe fra stigen. ”Derfor er det jo også oplagt, at vi lokalpolitikere er ”på banen”, op til så vigtig en afstemning”.
”Jeg har valg en pragmatisk løsning med et enkelt klistermærke på mine valgplakater fra kommunalvalget i november sidste år. Det er da essensen af genbrug”, lød det oppe fra stigen.