|

Er du boligejer i Midtjylland og kunne du være interesseret i at deltage i klimaprojekt på tværs af kloden?

Om ikke så længe vil SolarVenti opsøge interesserede boligejere i Midtjylland, som har behov for et godt indeklima og som gerne vil være med i et klimaprojekt på tværs af kloden.

 

God nyhed for virksomhed i Thorsø.
New Zealand universitet ønsker forskerprojekt i Midtjylland
Skolerne på New Zealand lider (som de danske) under et meget dårligt indeklima. Det koster både på indlæring for eleverne og helbredet – også for lærerne. Massey Universitetet på øerne har med professor Chris Cunningham i spidsen fået til opgave at finde den bedste – og sikkert billigste – løsning på problemet.
Efter en række indledende test og videnskabelige målinger for ca. 4 år siden, har man besluttet at gå videre med løsninger fra den midtjyske virksomhed Solarventi i Thorsø, der ser ud til at ligge inde med det gode columbusæg.
Løsningen skal kunne klare udfordringen på både sundhed, økonomi og klima – i et enkelt hug.
Universitetet har fået til opgave at finde anlægstyper til dette formål og få dem dokumenteret så godt at man tør sætte dem på op til 34.000 klasselokaler og en lang række boliger, der slås med dårligt indeklima og deraf følgende syge beboere. Cunningham oplyser at blot et par dage på hospital koster en formue, som kunne være undgået med et sundt klima i husene.

De har ikke radon, som i Danmark, men støv og CO2 i rigelige mængder gør folk syge, forklarede Cunningham på et af sine 3 besøg i Thorsø. Man lufter ikke ordentligt ud, da det koster ud af skolens eller beboernes egne lommer, hvorimod sygdomsbehandlingen er nærmest gratis, da staten betaler den. Det er altså en god forretning for samfundet at sørge for at installere anlæg der forebygger sygdom og øger skoleelevers indlæring. Dette sidstnævnte er i Danmark målt til en værdi af 15%. Dvs. lidt humoristisk, at du kunne nøjes med 6 ud af 7 år du gik i skole.
Allerede i foråret sendte SolarVenti en række anlæg ned til sydhavsøerne og man ønsker nu at måle på 20-25 anlæg i det midtjyske af en videreudviklet type, som både indeholder luftsolvarme og varmegenvinding i ét og samme anlæg. Lige så vigtigt er, at disse anlæg kan filtrere de fleste støvpartikler fra, som i sig selv er skadelige. Normalt skal filter renses eller skiftes flere gange om året, med den nye teknik fra Thorsø gør, at filtrene renses af solens varme. Dette har en meget stor værdi i sig selv.
Klimaet i Danmark ligner det på New Zealand så meget, at man finder det mest hensigtsmæssigt at fortage målingerne her i landet, hvor anlæggene produceres. Man vil så sørge for måleudstyr og man sender en eller flere Phd. studerende hertil for at indsamle og fortolke data.
Om ikke så længe vil SolarVenti opsøge interesserede boligejere i Midtjylland, som har behov for et godt indeklima og som gerne vil være med i et klimaprojekt på tværs af kloden. Deltagerrabat på anlæg forventes at kunne få mange interesserede på banen. For nærmere info kontakt firmaet.
(SolarVenti, Fabriksvej 8, 8881 Thorsø – tlf. 8696 6700, hvis du kunne tænke dig at deltage.)

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

Comedy Night vender tilbage til Hadsten

Comedy Night vender tilbage til Hadsten

Af Simon Olsen, Salgs- & Eventchefen i Hadsten Håndbold ... læs mere
Trækker sig fra sit topjob i FN-panelet

Trækker sig fra sit topjob i FN-panelet

Helle Thorning-Schmidt vil alligevel ikke jagte skatteunddragere ... læs mere
Den ultimative lyd af forår

Den ultimative lyd af forår

Kun en uges tid efter kyndelmisse synger lærken ... læs mere
Stormskader i Favrskov

Stormskader i Favrskov

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
NYE BORGERE ER MEGET VELKOMNE I FAVRSKOV

NYE BORGERE ER MEGET VELKOMNE I FAVRSKOV

Af Birgit Liin, medlem af Favrskov Byråd, formand for Børne- og Skoleudvalget og borgmesterkandidat for Venstre ... læs mere
Annonce : Husk din fiskemand er i Hadsten hver mandag

Annonce : Husk din fiskemand er i Hadsten hver mandag

Din fiskemand MARK er på plads udenfor Kvickly i Hadsten ... læs mere
En aften med læring og faglig stolthed

En aften med læring og faglig stolthed

Dagtilbudschef Lone Bruun Nielsen kunne i går byde velkommen til en farvestrålende læringsfestival i InSide, der i dagens anledning var blevet pyntet op med vimpler, balloner og spændende faglige stande ... læs mere
Vandskade på SOLHØJ

Vandskade på SOLHØJ

En løbende vandhane hos en beboer har medført en vandskade på Solhøj ... læs mere
2 indbrud i Hadsten

2 indbrud i Hadsten

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Loading...