Østjyllands Politi har en del gange i weekenden fået anmeldelser om biler, der holder ulovligt parkerede i vejkanten langs de populære strande i det østjyske. Bilerne holdt flere steder i begge sider af vejene, så det var meget vanskeligt at køre igennem for større køretøjer, og flere biler blokerede for beboeres indkørsler.
Politiet uddelte i alt 69 bøder på grund af de ulovlige parkeringer i løbet af lørdag og søndag og er klar til at uddele yderligere bøder, hvis strandgæsterne ikke parkerer på lovlig vis de kommende dage.