|

ET MOSEFUND…

Kurt Villy var på marskandisertogt og gjorde et fund.
Tag med Pingvinnyt i Klammosen…

KLAMMOSE

Dagens mosepost: Kurt Villy Svendsen

De ærede læsere erindrer måske, at jeg for nogen tid siden bragte et indlæg af Jens Smed, som blandt andet udgav en lille bog, ”Vinterslev Stednavne” – C. J. Ryes Bogtrykkeri, Randers, 1945.

Stor var min forbavselse, da jeg tidligere på året gennemgik en stak ”Historisk Aarbog for Randers Amt” hos den langhårede marskandiser i Hernings udkant.

Disse årbøger startede tilbage i 1907, og jeg mangler enkelte årgange. Den ene stod og gemte sig i butikken, og heri opdagede jeg endnu et tiltag fra den brave Jens Smed: ”Balle Stednavne”.

”Den lille landsby Balle (Galten Sogn og Herred) er beliggende vest for nabobyen Vinterslev og er antagelig en udflytterby fra denne. I hvert fald havde Balle-gårdene – der var tidligere kun tre – deres udmark i forbindelse med Vinterslevs udmarker”.

Sådan indleder Smed det lille skrift, hvorefter han gennemgår de til Balle-jorderne knyttede stednavne.

I min posttid havde vi ved Hadsten Postkontor én eneste adresse med betegnelsen ”Sommerhus”, og da huset kun sporadisk var beboet, slap buddet for at aflevere adresseløse forsendelser på stedet.

Huset lå på Mosevej 6. Om det stadigvæk betegnes som sommerhus, ved jeg ikke, men området blev samlet kaldt ”Klammose”. Selve vejen ned i mosen er, så vidt jeg ved, stadig uden asfalt og går fra Vestre Ringvej ind mod Sølund Skov.

”Klammose Huse” hedder bosættelserne på Hadsten Postkontors kort fra 1910, og Jens Smed kalder i sine gamle notater stedet for ”Klammose” (udtales klammues.) Det er navnet for mosen syd for åen, fortæller Smed og tilføjer:

”Denne mose ligger i Hadsten Sogn. Klammeskær (Klammeskiær) ligger også syd for åen og lige op til Klammose, men hører dog til Galten Sogn, idet sognet her sender en krog ind mellem Hadsten og Lyngaa sogne. Den nordvestligste del af Balle-gårdenes jorder lige op til åen hed tidligere ”Knudsdam”.

Dam betød oprindeligt ”dæmning omkring en møllesø”, senere gik det over til at betyde inddæmmet vand. I betragtning af stedets beliggenhed ved åen, kan man gå ud fra, at der tidligere har ligget en mølledam på stedet. Denne antagelse bestyrkes ved, at nogle jorder i nærheden hedder Mølholm. I Balle har der altså været en vandmølle ved Lilleåen”.

Jo – Jens Smed vidste meget om sin egn!

 

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

Sidste sang i den blå

Sidste sang i den blå

Forårets sidste sangsøndag i højskolesangbogen ... læs mere
Tilbagetrukne Fødevarer

Tilbagetrukne Fødevarer

Gluten i glutenfri sej panetter ... læs mere
Få succes med e-handel

Få succes med e-handel

Man må spørge om alt, når Favrskov i anledning af Internet Week Denmark inviterer alle med store ambitioner inden for e-handel til et eksklusivt arrangement i utraditionelle omgivelser i Omega Skatehal i Søften 9. maj fra kl. 8.30-13 ... læs mere
Sct. Georgs Gildet donerer 5.000 kr til KILDEN i Hinnerup

Sct. Georgs Gildet donerer 5.000 kr til KILDEN i Hinnerup

Sct. Georgs Gildet i Hadsten traf på sit Gildeting (generalforsamling) for nylig beslutning om at donere 5.000 kr. til KILDEN, Lions Club Dagmars Kilde´s sorg- og samværsgruppe for børn og unge, der har mistet en forælder ... læs mere
Jeg husker sommeren 2018, gør du?

Jeg husker sommeren 2018, gør du?

Billeder fra mine cykelture på Samsø og Ebeltoft/Mols ... læs mere
Herrekor med kant

Herrekor med kant

Hadsten Sangforening holdt forårskoncert ... læs mere
Han kæmpede for Danmark

Han kæmpede for Danmark

En af de store modstandsmænd er gået bort ... læs mere
NYT fra Kræftens Bekæmpelse

NYT fra Kræftens Bekæmpelse

Højere cigaretpriser vil redde menneskeliv ... læs mere
NYHED:  Aften- og weekendvenner i Hadsten😊

NYHED: Aften- og weekendvenner i Hadsten😊

Kunne du tænke dig en hyggestund med en ældre borger i Hadsten? ... læs mere
Nedslidningsvalget

Nedslidningsvalget

Temaet for det forestående folketingsvalg står nu krystalklart. Det er nedslidning! ... læs mere
Husk nu tilmeldingen til Wedelslund!

Husk nu tilmeldingen til Wedelslund!

Medens tilmeldingerne strømmer ind til Træf- og Køretøjsdagen på godset Wedelslund den 5. juni, har arrangørerne travlt med planlægningen ... læs mere
Loading...