Tekst: Lars Toft           Logo: Ove Rosenkvist
En læser har spurgt PingvinNyt, hvor logoet på nettet stammer fra?
Der ligger en sjov historie bag det logo, Hadsten Handel benytter i dag.
I 1995 spurgte den daværende formand for Hadsten Handelsstandsforening Gert Elgaard arkitekt Ove Rosenkvist om han kunne tegne et forslag til et nyt navn og logo, i stedet for det der trængte til at blive fornyet.
Her bor et aktivt medlem af Hadsten Handel
Fik et forslag
I april 1995 sendte Ove Rosenkvist et forslag til Gert Elgaard med et nyt logo.
Det bærende var to H’er tegnet efter det gyldne snit. Den blå farve i H’erne var traditionelt Hadstens farve til at markere byen, havde Gregers Petersen oplyst tegneren. De to H’er kunne stå alene, men blev tilført en tekst i skriften Helvetica.
Hadsten Handelsstandsforening er for langt – Hadsten Handelsstand kan benyttes, da det underforstÃ¥et er en forening. Det kan skrives kortere ved blot at sige Hadsten Handel.
Symbolik i navnet
De to H’er symboliserer Hadsten og Handel, der griber ind i hinanden. Det kan også ses som en sammenknytning af de to bydele. Den højtliggende nordlige og den lavtliggende sydlige bydel.
Hvad skete der så?
Da det blev præsenteret for medlemmerne, var enkelte helt på tværs,
Ja, udmeldelse kom på tale, hvis navnet Hadsten Handelsstandsforening ikke skulle fortsætte. Så det logo blev ikke taget i brug i 1995!
Prøver igen
Nu gik tiden, og i 2008 havde handelsstandsforeningen fået en ny formand, Ruben Mørkøre Andersen.
Vi mødtes en dag i hans sportsbutik, og mens vi stod og vendte hverdagen i Hadsten, spurgte Ruben om jeg ikke havde en ide til et nyt logo i foreningen.
Jeg fortalte om hændelsen, hvor logoet var blevet afvist, fortæller Ove Rosenkvist.
Kan du ikke sende en kopi, så prøver vi igen, sagde Ruben.
På næste møde i foreningen fremlagde han logoet, der havde været i dvale i 13 år og nu kunne alle gå ind for det, også de der dengang var imod.
Senere er der efter en konkurrence tilføjet Din og min by.
Således fik Hadsten Handel det logo, der nu findes på døren til medlemmernes butikker og i annoncer for foreningen.
Logoet lå i dvale i 13 år og har nu været i brug i 13 år.
Nu er sÃ¥dan et logo dyrt at fÃ¥ tegnet, hvad fik du for det?Â
Jeg fik ikke noget for det, udover æren, men det syntes tovholderen i Hadsten Handel Gitte Rørbæk-Løcke alligevel var for lidt, så hun sendte et par flasker vin, siger Ove Rosenkvist, der gav Hadsten et nyt logo.
Nettet er af god kvalitet og kan vaskes