|

Et SUP-board bliver som et badedyr i fralandsvind

Af Merete Kabel

Det allerfarligste er fralandsvinden, hvor oppustelige SUP-boards reagerer som badedyr og driver til havs med en fart, der gør det stort set umuligt for personen selv at komme tilbage til land. Sidste år involverede en stor del af redningsaktionerne for TrygFondens livreddere en person på SUP.

Hvis I er interesserede i at tale med Søsportens Sikkerhedsråd, er I meget velkomne til at kontakte mig – de er blandt andet fortalere for, at det skal være lovpligtigt at bære vest på SUP.

De bedste hilsner på vegne af Søsportens Sikkerhedsråd

Merete Kabel
2715 7075

 

Et SUP-board bliver som et badedyr i fralandsvind

Danskernes interesse for Stand Up Paddling (SUP) er eksploderet, men fordi SUP umiddelbart er let at komme i gang med, glemmer mange sikkerheden. Det kan i sidste ende koste liv, og derfor skal man forberede sig grundigt, før man tager på vandet, lyder det fra livredderne og organisationerne under Søsportens Sikkerhedsråd, der organiserer SUP-aktiviteter.

Flere og flere danskere hopper op på et SUP-board og padler langs de danske kyster. Men før man gør det, bør man forberede sig grundigt og have tjek på vejrforhold, udstyr og teknik.

– SUP er en fantastisk aktivitet, som hele familien kan være med til. Sidste år oplevede vi et boom i antallet af SUP’ere langs strandene, men vi måtte desværre også hjælpe en del i land, fordi de blev overrasket af fralandsvinden. Det er som regel vinden, der giver de alvorlige situationer, og derfor skal man undersøge vejrforholdene, før man tager ud. I fralandsvind vil et oppusteligt SUP-board drive lige så hurtigt til havs som et badedyr, så det kan hurtigt udvikle sig til en alvorlig situation, Anders Myrhøj, kystlivredningschef i TrygFonden Kystlivredning.

Få styr på teknikken fra start
Som nybegynder vil du altid have gavn af et introduktionskursus, selvom du måske ikke synes, det er nødvendigt, fortæller Henrik Tang Kristensen, klubkonsulent og SUP-instruktør i Dansk Sejlunion, og fortsætter:

– I princippet kan du købe udstyret og hoppe op på dit board, og så er du i gang. SUP er meget intuitivt, men der er alligevel noget basal teknik, som er godt at have styr på. Derfor vil jeg altid anbefale, at du tager et introduktionskursus, hvor du lærer teknikken til at padle effektivt, så du ikke overbelaster kroppen, og du lærer, hvordan du padler under forskellige vindforhold og får en fornemmelse af, hvad du kan magte. Derefter kan du øve dig på egen hånd på steder, hvor der er roligt vand og begrænset vind, indtil du føler dig klar til at bevæge dig længere væk fra kysten og ud, hvor der er mere vind.

Hos Dansk Kano- og Kajakforbund oplever man en stigende interesse for SUP blandt medlemmerne, og her opfordrer man til at anskaffe sig det nødvendige sikkerhedsudstyr.

– Hvis du falder i vandet eller mister kræfterne undervejs, kan det være afgørende, at du har det rette sikkerhedsudstyr med dig. Det er lovpligtigt at have svømmevest med, og når du har den på, vil den holde dig oven vande, hvis du falder i. Hvis du har en leash om anklen, som er en sikkerhedsline fra dig til dit board, risikerer du ikke at miste dit board. Et SUP-board driver hurtigt – særlig de oppustelige – og vil være næsten umuligt at svømme op igen. Medbring også en vandtæt mobil i lommen, så du har en livline til land, siger Bjørn Thomsen, konsulent i Dansk Kano- og Kajakforbund.

Køb det rigtige udstyr
Pris og kvalitet hænger sammen, og har du en ambition om at tage på længere ture og sejle ud fra kysten, så er det værd at købe udstyr i en ordentlig kvalitet – både for oplevelsen og din sikkerheds skyld. I byggemarkeder kan du købe udstyr, som egner sig bedst til leg i strandkanten og korte ture tæt på land, mens de maritime forhandlere i surfbutikker har udstyr i mere holdbar kvalitet til ture ud fra kysten.

Find gode råd om alt fra, hvordan du kommer godt og sikkert i gang med SUP, til køb af udstyr på dansksejlunion.dk.

Kom godt i gang med SUP

  • Tag et introduktionskursus og lær de basale teknikker
  • Hav svømmefærdighederne i orden – og hvis du har børn med på vandet, så sørg også for, at de er habile svømmere
  • Klæd dig på efter vandets temperatur
  • Tag svømmevest i klare farver på og brug en leash (sikkerhedsline) om din ankel, så du ikke mister dit board
  • Vær opmærksom på fralandsvind og brug appen ”SejlSikkert”, der viser vindforholdene lige dér, hvor du er
  • SUP gerne flere sammen, så I kan passe på hinanden
  • Fortæl pårørende, at du tager ud
  • Hav en mobil i et vandtæt etui med i lommen til nødsituationer
  • Download ”SejlSikkert Alarm” appen og track din tur

Kilde: Søsportens Sikkerhedsråd

 

 

 
 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Valg til Favrskov Byråd 16. november 2021

Valg til Favrskov Byråd 16. november 2021

Tirsdag 16. november 2021 er der valg til Favrskov Byråd, hvor der skal vælges 25 medlemmer ... læs mere
Vestjysk Bank: Leverer over forventning i første halvår

Vestjysk Bank: Leverer over forventning i første halvår

I 1. halvår 2021 realiserede Vestjysk Bank et resultat efter skat på 724 mio. kr ... læs mere
Sensommergudstjeneste i Den Mytologiske Park i Vejerslev

Sensommergudstjeneste i Den Mytologiske Park i Vejerslev

Vejerslev-Aidt-Thorsø Menighedsråd inviterer ... læs mere
Nyhedsbrev fra NYBOLIG

Nyhedsbrev fra NYBOLIG

Antallet af lejere til lejelejligheder er steget godt 10 pct. de sidste 10 år | Byggegrunde bliver revet væk under Corona | Parcelhuse sælges en måned hurtigere end sidste år ... læs mere
Job og Økonomi inviterer til indvielse af om- og tilbygningen af administrationsbygningen på Vesselbjergvej 18 i Hadsten

Job og Økonomi inviterer til indvielse af om- og tilbygningen af administrationsbygningen på Vesselbjergvej 18 i Hadsten

Administrationsbygningen på Vesselbjergvej 18 i Hadsten stod færdig i april 2021 ... læs mere
Borgerinddragelse er forudsætningen for et fremtidssikret lokaldemokrati

Borgerinddragelse er forudsætningen for et fremtidssikret lokaldemokrati

Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten Byrådskandidat for Det Konservative Folkeparti www.reneschneider.dk ... læs mere
Diskofest i Søndergade og Ernst B. Sunds Plads

Diskofest i Søndergade og Ernst B. Sunds Plads

Tirsdag d. 24. august sætter tre langbenede disko-gutter kulør og musik på Hadsten midtby ... læs mere
Det er noget ”lort”, bogstaveligt talt!

Det er noget ”lort”, bogstaveligt talt!

Af Simon Buus Olsen, KV-kandidat for Venstre i Favrskov, Bøgehaven 8370 Hadsten ... læs mere
DER MANGLER BORDE OG BÆNKE LANGS STIERNE I FAVRSKOV KOMMUNE

DER MANGLER BORDE OG BÆNKE LANGS STIERNE I FAVRSKOV KOMMUNE

Thomas Storm, Ravskærvej 65, Søften, Byrådsmedlem (V) i Favrskov Kommune ... læs mere
Byfest/store legedag i Lyngå

Byfest/store legedag i Lyngå

Dette fandt sted lørdag med bl.a. petanque-, stigegolf- og dart-turnering samt rundbold. Det helt store hit var dog at komme højt til vejrs og se Lyngå fra oven. Dagens overskud går til drift af Lyngå's legeplads - herunder forsikring, årlig ... læs mere
Loading...