|

Et udflugtsmål

Der er graffiti mange steder,
men her er det kunst…

Når graffiti er kunst

Tekst og foto: Kurt Villy Svendsen

Sommerferien har ramt store dele af befolkningen, og sandelig – det er endda blevet rigtig sommervejr i industriferien i år. Hvis en udflugt ud i det blå hører til ferieadspredelsen, kan en tur til Viborg foreslås.

Domkirkebyen byder netop nu velkommen til såkaldt ”International Billboard Painting Festival”, hvilket på mere mundret dansk kan forklares som en avanceret form for graffiti. Langs den naturskønne nordlige del af Søndersø kan man indtil august måneds udløb opleve ikke mindre end 34 kæmpemalerier skabt af kunstnere fra hele verden.

 -Ost, ost, ost, ost, ost – jeg må ha´ ost, sang Sebastian engang. Om det er det samme, den østrigske kunstner Nychos, har i tankerne, vides ikke. Nychos har været med i graffitiens verden i over 10 år, og hans motiver bærer præg af tegneserier, splatter og rædsel.

Udstillingen holder åbent 24 timer i døgnet, og der er fri entré, hvilket man bør benytte sig af, da Viborg er det eneste sted i verden, hvor man kan opleve så stor en samling af billboard paintings i det fri.

-Svaret skal søges i gyngehesten, Hastings, kunne mesterdetektiven Poirot passende have sagt om dette motiv, som er udført af den litauiske maler, Rytis Martinionis. For naturligvis er det Poirot  selv, der kigger gennem luppen…

Er sanserne ikke skærpet tilstrækkeligt af selve den kunstneriske oplevelse, kan man slutte af med en rask spadseretur omkring Søndersø. Efter de 5,7 kilometer når man tilbage til udgangspunktet, ”Brænderigaarden”, hvis café serverer velbrygget kaffe og en virkelig delikat chokoladekage med en solid klat flødeskum på toppen. Prisen er beskedne 35 kr. for en sådan anretning, men der serveres naturligvis også andet i caféen, som endvidere sælger Hansen Flødeis.

 -Danse, danse – dukke min, se hvor Søndersø er fin. Disse skønheder skuer ud over søen i det strålende sommervejr. Igen en litauisk kunstner – Sigitas Staniunas – med adskillige udstillinger bag sig; bl.a. Rusland, USA, Schweiz, Brasilien og Finland.

Socialdemokratisk valgplakat lige midt i Viborg? Nej – næppe. Den dygtige kunstner bag det smukke værk er også fra Litauen, og hendes navn er Migle Kosinkaite. Stilen er surrealistisk romantik.

Til slut et motiv af selveste Blade – The King of Graffiti – som plejer at underskrive sine værker med “Never Busted”!

Blade er én af de oprindelige medlemmer af “The Crazy Five”, og hans stil er ægte New Yorker og præget af stor dristighed. Han kan ikke forveksles med andre graffitikunstnere…

FORTSAT GOD SOMMER!

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



MISSE MØLLER; FØDT BLICHFELDT

MISSE MØLLER; FØDT BLICHFELDT

Flot, gammelt postkort med motiv af Søndergade 44. Det var imidlertid bagsiden, der var mest interessant. Tryk ind og se mere ... læs mere
Oplev den legendariske operatenor, Plácido Domingo´s 50 års jubilæumskoncert.

Oplev den legendariske operatenor, Plácido Domingo´s 50 års jubilæumskoncert.

Placido Domingo er en af den internationale operaverdens allerstørste stjerner nogensinde, og for én ganske særlig aften vender han tilbage til det betagende amfitetater, Arena Di Verona, 50 år efter sin debut. ‌ ... læs mere
Klubmesterskab i petanque

Klubmesterskab i petanque

Der var 20 deltagere, da Hadsten Idrætsforenings Petanqueklub tirsdag 17. september afholdt sit årlige klubmesterskab. Afbrudt af heftige regnbyger gennemførte de fire kampe. Sponsorer var HTC-Biler og Tandlægeklinikken Ågade ... læs mere
Kina’s kommende stjerne kom forbi Hadsten Håndbold

Kina’s kommende stjerne kom forbi Hadsten Håndbold

Jensen, Eriksen og Madsen var for en stund byttet ud med Chen, Zhang og Yu, ... læs mere
Indbrud i Søften

Indbrud i Søften

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Færdselsuheld i Hadsten

Færdselsuheld i Hadsten

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Politiet vil stoppe uopmærksomme trafikanter

Politiet vil stoppe uopmærksomme trafikanter

Politiet sætter i denne uge ind med kontrol af uopmærksomme trafikanter på vejene ... læs mere
Loading...