|

Fællesskabet må stå først

Af Isabell Friis Madsen (A) Næstformand i Børne- og Skoleudvalget

Isabell Friis Madsen

 

Covid-19 har sat sit præg på vores hverdag – først en nedlukning af store dele af samfundet og nu heldigvis også en gradvis genåbning, hvor mange børn i skoler og dagtilbud er startet igen. Venstre har i lyset af Covid-19 situationen fremlagt forslag om en række forandringer på dagtilbuds- og fritidsområdet, ”for ingen skal betale for mere end hvad de benytter sig af, og det skal sikre fokus på sikkerhed og tryghed”, forlyder det. Derfor ønsker man at indføre en permanent deltidsordning og, fra 1. maj til 1. september, også mulighed for at tage orlov eller udmeldelse fra sin plads, fra dags dato. Forslagene skal finansieres af kommunekassen – og det er fuldstændig uvist, hvad Venstres forslag vil koste.

I den socialdemokratiske gruppe er vi af den opfattelse, at kommunens forvaltning, ledere og medarbejdere hver dag gør en KÆMPE indsats! Takket være dem er genåbningen i Favrskov gået godt. Med udvist tillid og tryghed fra forældrene om at retningslinjerne overholdes, er børnene startet op igen. Den tillid og tryghed til håndteringen af situationen har vi også i Socialdemokratiet. Vi har i Favrskov gode fysiske rammer og et løsningsorienteret og ansvarligt personale der gør, at vi aktuelt ikke har problemer med at tage forsvarligt vare på de børn, der skal passes. Vi mener derfor ikke, at der lige nu er et behov for ufinansierede særordninger, ved at fritage forældre for betaling for pladser, som de har til rådighed.

Generelt mener vi, at Covid-19 situationen er for alvorlig til, at den skal anvendes til at løfte partipolitiske forslag frem. Hvis byrådet skal drøfte deltidsplads må det ind i den sædvanlige politiske proces og belyses, så vi kender præmisserne for en eventuel fremtidig beslutning.

Samfundet bruger lige nu store økonomiske summer på at understøtte borgere og virksomheder, så hjulene kan komme i gang og så den enkelte har et arbejde at vende tilbage til. Lige nu er første fase af genåbningen gældende frem til 10. maj. Derfor kan også Venstres tidsperspektiv i forslaget undre, vi finder det økonomisk uansvarligt at lade en ordning, vi ikke kender de økonomiske konsekvenser af, løbe frem til 1. september, når vi må forvente at den kommunale økonomi går trange tider i møde. Der er nok lige nu forældre, der betaler til en plads, som de vælger ikke at benytte. Lad det være et bidrag til det samfundssind vi alle må yde for, at vi som et fællesskab kan komme godt ud på den anden side, og bevare et godt afsæt for den videre udvikling af vores dagtilbud i Favrskov.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Butikkerne i Søndergade i Hadsten er ved at gøre klar

Butikkerne i Søndergade i Hadsten er ved at gøre klar

Enkelte har ikke været lukket helt, men nu bli`r der meget mere liv ... læs mere
Støt børn og unge ramt af kræft

Støt børn og unge ramt af kræft

Når du køber Bamselotteriet online, støtter du Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte – målrettet børn og unge ... læs mere
Hurtig handel foretrækkes

Hurtig handel foretrækkes

Af motorredaktør Jørgen Kjær, Hadsten ... læs mere
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

TEMA: KRIMISERIER PÅ E-REOLEN ... læs mere
Politisk makværk koster Favrskov dyrt

Politisk makværk koster Favrskov dyrt

Af Mette Nøhr, Bestyrelsesmedlem, Det Konservative Folkeparti i Favrskov, Grønhøjvej 33, 8450 Hammel ... læs mere
Information vedrørende opstart i HSK

Information vedrørende opstart i HSK

af Martin Kryger Ahrentsen ... læs mere
Ekspert: Brug ikke kælderen til børneværelse

Ekspert: Brug ikke kælderen til børneværelse

De fleste kældre egner sig ikke til børneværelser, advarer fagekspert i Videncentret Bolius. Læs, hvorfor du helst ikke skal lave børneværelse i kælderen ... læs mere
Bagspiller fra liga til Hadsten

Bagspiller fra liga til Hadsten

Af Simon Olsen, Pr. og Eventschef Simon Olsen, Hadsten Håndbold ... læs mere
Efterlysning: Sjælden militær Nimbus stjålet

Efterlysning: Sjælden militær Nimbus stjålet

Af motorredaktør Jørgen Kjær, Hadsten ... læs mere
Små friluftsforeninger får 2,5 millioner i corona-hjælp

Små friluftsforeninger får 2,5 millioner i corona-hjælp

En ny støtteordning skal forhindre, at lokale friluftsorganisationer kommer i klemme på grund af corona-krisen. Der er bred enighed blandt Folketingets partier om at støtte med 2,5 millioner kroner ... læs mere
Udligningssmæk til Østjylland

Udligningssmæk til Østjylland

Af Charlotte Green, Byrådsmedlem og Folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti ... læs mere
Loading...