|

Familiegravstedet v/ Herluf Nydam Jensen

Tanker og tilbageblik

Familiegravstedet – tanker og tilbageblik
af Herluf Nydam Jensen 
Jeg har lige modtaget de nye priser på gravsteder ved Lyngå kirke. Vi har et familiegravsted med 8 pladser og det er noget vi ikke har tænkt så meget på de sidste 25 år, idet det er 25 år siden min far døde og der blev betalt 25 år frem.

Pludselig er det nærværende og tankerne tager fart, hvorfor er det nu lige, at vi har dette familiegravsted, og hvad betyder det.

Ja det betyder, at hver gang vi besøger kirken, går vi lige rundt om hjørnet til Nordsiden af kirken og kigger lige til gravstedet og konstaterer hver gang, at gravstedet er passet og plejet til vores fulde tilfredshed.

Der bliver også lige tid til at sende en tanke til dem, der nu sidder og holder øje med, hvad vi går og laver. Af dem der ligger begravet kan jeg stort set kun huske mine forældre og svagt min bedstefar Daniel Jensen, de fem andre dødede lige omkring, da jeg blev født.

 

  Det spændende, når andre er med, er at gravstenene fortæller en historie. På den første sten står der navnet købmand Jochum Nielsen født i Sandholt Lyndelse 1857 død 1942,og Maren Kirstine Nielsen født 12. februar 1867 i Sallinge. Disse oplysninger er jo en hel historie i sig selv; købmandspar, Fynboer og døde på Nydamsgård i 1942. Det er min mors far og mor, min mor er født i 1905, altså da min
bedstefar er 48 år og bedstemor 38 år – en ret sen alder at få sit første barn i, de fik så heller ikke flere. Mine bedsteforældre drev købmandsforretningen til de blev langt oppe i årene og de sidste år boede de hos mine forældre på Nydamsgård sammen med min fars forældre, så der har været fuldt hus i stuehuset med 2 hold bedsteforældre, en nyfødt og mine tre søskende. Derudover var det de hårde krigsvintre med ekstreme kuldegrader, der skulle mange tørv i kakkelovnene.

 

Den næste gravsten er over mine forældre Karen Margrete og Nydam Jensen. Stenen passer nok ikke ret godt ind i stilen og det er nok min skyld, for jeg foreslog da min mor døde, at vi kunne tage en marksten, som jeg lige havde gravet op på gården. Det var min far med på, men vi havde ikke lige taget højde for størrelsen på de tre andre sten for den her mangler lige lidt i størrelse, for at komme på højde med de  
andre. Vi har nu vænnet os til den og jeg tænker stadig på, hvor tung den var ude i marken.

 

  Gravsten nummer tre bærer min fars forældres navne, og der kan vi se at Daniel Jensen stammer fra Snedstrup i Vitten en gård der ligger meget tæt på Nydamsgård. Det har været let at smutte ad markvejen og besøge pigen Margrete på Nydamsgård.

De blev gift i 1888 og købte Lille Snedstrup, hvor de boede i 10 år indtil de købte Nydamsgård i 1899.

 

 

Sidste sten bærer mine tipoldeforældres navne Jens Christensen og Ane Katrine Jensdatter. Jens er fra Nydamsgård og Ane er fra Stensholm, så Jens hentede sin brud endnu tættere på end Daniel.Jens og Ane køber gården fri i 1873 den 23. december for 10. 000 rigsdaler.

Jeg tror årsagen til, at det blev den dato er, at fra 1. januar 1874, kom der nyt penge-system med kroner og øre.

 
Det har nok været nemmere at forholde sig til den gamle mønt.

 

Men hov der mangler noget, der er kludder i regnestykket, forældre, bedste-forældre, tipoldeforældre, oldeforældre mangler. Årsagen er at da mine oldeforældre afstod Nydamsgård til min fars forældre flyttede oldeforældrene væk fra Lyngå, først til Sjælland senere til Assentoft hvor en søn drev bagerforretning.

Der boede de til deres død og blev begravet på Assentoft kirke gård. Mine oldeforældre var Jens Jensen – Lyngå og Marie Kirstine Jensen. Jens er født på Nydamsgård og blev gift med Marie fra Lundgård (den gård der lå imellem Rysserhøj og Nygård indtil 1896) Desværre blev gravstedet i Assentoft sløjfet for en snes år siden, før jeg sådan rigtig fik interesse for slægtens gang, jeg ville gerne have haft deres gravsten flyttet til Lyngå.

Jeg kan godt lide at besøge kirkegårde, når Hanne og jeg kører rundt i landet. Der er stor forskel fra de vestjyske stakitgravsteder til kolossale monumenter på kirkegårde i det sydlige Europa, men alle fortæller en historie.

 

George Poulsen (Smedeformand) fortalte engang i en radioudsendelse sammen med Simon Spies om gravstenen med inskriptionen:
”Her hviler Generalleutnant Von Dit og Dat ”
”Han faldt med ære”

En gravsten ved siden af bar inskriptionen:
”Her hviler Arbejdsmand Olsen ”
”Han faldt med Cyklen

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Skal du til fodbold i Århus ? - Fem nye midlertidige hot spots i Aarhus

Skal du til fodbold i Århus ? – Fem nye midlertidige hot spots i Aarhus

Østjyllands Politi opretter fem nye midlertidige hot spots for at modvirke større sammenstimlen i byen i forbindelse med superligakamp på søndag ... læs mere
Pitabrød med risiko for mug trukket tilbage

Pitabrød med risiko for mug trukket tilbage

Geia Food A/S tilbagekalder pitabrød grundet risiko for mug. Risiko for mug gør produktet uegnet til menneskeføde ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 477.

Ugens naturbilleder nr. 477.

Ugens cocktail består af motiver fra Julsø i Ry, gråænder, dådyr og sommerfugle, krydret med lidt blomster ... læs mere
Efterlyst for knivstikkeri

Efterlyst for knivstikkeri

Midt og Vestjyllands Politi beder om offentlighedens hjælp til af finde en mistænkt. Den 20-årige mand mistænkes for at være gerningsmand til grov vold ... læs mere
Ukrudtsbrænder tændte ild i udhus

Ukrudtsbrænder tændte ild i udhus

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Vis flaget for alle ramt af kræft

Vis flaget for alle ramt af kræft

Det er sommer, det er sol, og det er måske ferie for dig? ... læs mere
Fremlysning af Siberian Husky

Fremlysning af Siberian Husky

Østjyllands Politi søger ejeren af en hund ... læs mere
Pressemeddelelse fra ÆLDRESAGEN

Pressemeddelelse fra ÆLDRESAGEN

Aflyser og udskyder busture og andre aktiviteter ... læs mere
Loading...