|

FARVEL TIL ENDNU EN KAMMERAT

Erik Brix, Asaa er død. Mange husker
Eriks firma fra årene omkring Lilleåmarkedets start

FARVEL TIL ENDNU EN KAMMERAT

 

Forleden tog jeg tung om hjertet plads i den smukke kirke i Asaa for at tage afsked med min gamle ven, Erik Brix. Mange – titusindvis – af mennesker i det meste af Danmark kender til Erik Brix, eller de kender i hvert fald Eriks livsværk – Asaa Træsko, som også var repræsenteret på Lilleåmarkedet i Hadsten de første år.

I næsten 50 år producerede Erik Brix træsko, som primært blev solgt på de danske markedspladser, og faktisk var det Erik, som satte træskosalg i system på markedspladser og til dyrskuer, da han første gang dukkede op med sin Opel Olympia fyldt med hjemmelavede træsko på Hjallerup Marked i 1968.

Arrangørerne nægtede ham i første omgang at begynde salget, idet man mente, at næringsloven kun tillod salg af heste, husflidsprodukter og hjemmeavlet frugt og grønt samt få andre varer.

-Jeg bliver her, svarede Erik Brix: -Mine træsko er hjemmelavet husflid, og hvis jeg skal ud af markedspladsen, må I hente politiet…

Erik Brix blev på stedet og kom der hvert eneste år siden, selv om han de sidste godt 25 år helligede sig produktionen og lod fru Mona styre pladserne sammen med nogle medhjælpere.

 

Hanne og jeg nød i flere år den udsøgte fornøjelse at bestyre en af Eriks stande i Hjallerup, hvor han i en periode havde tre-fire udsalgssteder fordelt på markedet. Når man efter en travl arbejdsdag, som startede klokken 6, vendte tilbage til basen i Asaa henad ni om aftenen, var Eriks forfriskende humør og en skønsang over den veltilberedte danske bøf, han knaldede på bordet, en vederkvægelse for mave og sind.

 

At han samtidig gad lære mig mange finesser udi træskofaget, så jeg senere kunne starte Hadsten Træsko, viser Eriks format. Erik Brix var selvlært træskomager – men meget dygtig til sit håndværk.

Som den gamle præst i Asaa engang sagde til Hanne, da hun langede et par nye med hælkappe i en pose til pastoren:
-Jeg købte det første par træsko, som Erik fremstillede nede i Skippergade – og det er kun gået fremad siden…

 

Hanne hjalp i øvrigt også til hos Asaa Træsko på sin egen hjemmebane i Dølle-Fjelde-Musse på det store lollandske marked i flere år, hvor hun assisterede Mona.

Skæbnen magede det således, at vi til Eriks begravelse sang tre af de samme salmer, som lød til Hannes bisættelse.

 

I Asaa kirke sad jeg forleden og tænkte tilbage og savnede så grusomt Hanne. Og jeg savnede også Erik Brix. Og hans talrige anekdoter. Og du skal vide, at jeg føler med dig, Mona, for nu bliver der ensomt i huset.

 

Men der bliver morsomt i Himlen, Hanne. Og tag dig i agt, Poul Erik Krogen – nu får du kam til dit hår!

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Øget normering i dagtilbud – en vigtig prioritet

Øget normering i dagtilbud – en vigtig prioritet

Af Isabell Friis Madsen (A) Næstformand i Børne- og Skoleudvalget i Favrskov Kommune ... læs mere
UD I NATUREN (4)

UD I NATUREN (4)

Januarcocktail - fisk, fugle, nisseskæg, mos og grene ... læs mere
Indbrud på Østervænget

Indbrud på Østervænget

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
PRESSEMEDDELELSE

PRESSEMEDDELELSE

Vestjysk Bank gennemfører fratrædelsesrunde efter fusion ... læs mere
Nyt fra Hadsten Husholdningskreds

Nyt fra Hadsten Husholdningskreds

af formand Irma Katholm ... læs mere
Gravide ladt i stikken i Region Midtjylland

Gravide ladt i stikken i Region Midtjylland

Af Anders g . Christensen, Spidskandidat for Venstre i Region Midtjylland ... læs mere
Ros til en rød borgmester (det er ikke hverdagskost)

Ros til en rød borgmester (det er ikke hverdagskost)

Jyllandsposten den 14. januar 2021:  ”Fordobling af prisen på letbane blev for meget for borgmesteren” ... læs mere
Nyt fra LECA

Nyt fra LECA

Så er vi klar med årets første nyheder ... læs mere
VITAMIN BOOST uge 4

VITAMIN BOOST uge 4

Fra Favrskov Erhvervsråd ... læs mere
Loading...