|

Favrskov Erhvervsråd ansætter chef med bred erhvervsfremmeerfaring

Ny erhvervschef i Favrskov Erhvervsråd fra 1. januar 2019 bliver 50-årige Anders Hermansen, der har en lang og bred erfaring med erhvervsfremme lokalt og regionalt.

Anders Hermansen

Efter i en årrække at have arbejdet som eksportsælger i Tyskland, var Anders Hermansen fra 1996-2010 erhvervskonsulent og udviklingschef i henholdsvis ErhvervSilkeborg og Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande.

Fra 2010-2016 var Anders Hermansen udviklingskonsulent i Region Midtjylland, hvor han bl.a. arbejdede med udvikling af erhvervsklynger, som rettede sig mod den midtjyske regions kreative styrkepositioner.

Senest kommer Anders Hermansen fra en stilling som leder af SchweizerBageriet i Aarhus.

Formanden for Favrskov Erhvervsråd, Kent Jeppesen, ser frem til det kommende samarbejde med Anders Hermansen.

– Det er meget positivt, at vi har kunnet tiltrække en erhvervschef med stor og bred erfaring inden for såvel lokal som regional erhvervsfremme. Samtidig bringer Anders erfaring med sig fra forskellige jobs i den private sektor. Det synes jeg er en rigtig god kombination. Som chef for Favrskov Erhvervsråd er det meget vigtigt at sikre et velfungerende og udviklende samspil mellem virksomhederne, erhvervsrådet, det kommende midtjyske Erhvervshus og Favrskov Kommune – og den opgave er jeg sikker på, at Anders er den rette mand til at løse, siger Kent Jeppesen.

I Favrskov Kommune er der store ambitioner for udviklingen og væksten i erhvervslivet. Disse ambitioner deler Anders Hermansen.

– Store dele af erhvervslivet i Favrskov oplever vækst og fremgang i disse år og den udvikling skal vi i Favrskov Erhvervsråd bakke op om og skubbe på, så den fortsætter. Jeg brænder for erhvervsudvikling og vil gerne medvirke til at skabe gode overordnede rammevilkår, der er vigtige for at kunne at fastholde, tiltrække og udvikle lidt større virksomheder. Samtidig er jeg meget optaget af, hvordan vi bedst muligt hjælper iværksættere og mindre virksomheder til at fastholde og udbygge deres styrkepositioner – så de også får andel i væksten, udtaler Anders Hermansen.

Anders Hermansen bor med sin kæreste og deres tilsammen fire børn i Galten.

Yderligere oplysninger: Kent Jeppesen, bestyrelsesformand for Favrskov Erhvervsråd, mobil 2250 3540. Anders Hermansen, erhvervschef fra 1. januar 2019, mobil 2014 1292.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Er der en voksen til stede?

Er der en voksen til stede?

”Hensyn-sygen” på Københavns Universitet er atter brudt ud ... læs mere
Ny storparcel i Hadsten i udbud

Ny storparcel i Hadsten i udbud

Storparcellen på Gl. Sellingvej 12 i Hadsten bliver udbudt til tæt-lav bebyggelse i to etager ... læs mere
ET GAMMELT POSTKORT MED ET MEJERI

ET GAMMELT POSTKORT MED ET MEJERI

En mejeriejer, en boghandler, en førstelærer. Alle medvirkende til en aktiv og levende stationsby, og alle bidrog de til dette fine postkort fra Hadsten ... læs mere
Rekordstor tilslutning til Kunst i Favrskov

Rekordstor tilslutning til Kunst i Favrskov

 Den 21. - 22. september  kl. 10 - 17 i Søften ... læs mere
Færdselsuheld i Hinnerup

Færdselsuheld i Hinnerup

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
HSK samarbejder med anden fodboldklub

HSK samarbejder med anden fodboldklub

Holdsamarbejder er ikke altid "lutter lagkage", men jeg er glad for, at jeg kan berette om en god historie fra pigefodboldens verden ... læs mere
Litterære filmaftener i Hadsten og Hammel

Litterære filmaftener i Hadsten og Hammel

Kom til en hyggelig aften i den lokale biograf med læseinspiration og film ... læs mere
Østjyllands Politi søger medlemmer til borgerråd

Østjyllands Politi søger medlemmer til borgerråd

Østjyllands Politi opretter to nye borgerråd, hvor frivillige borgere får mulighed for både at dele deres oplevelser med politiet og drøfte nye tiltag. Målet er at sikre en tæt dialog og inddragelse af borgernes perspektiv ... læs mere
Pilotprojekt i Sundhedshuset i Hadsten

Pilotprojekt i Sundhedshuset i Hadsten

Til Alle Patient foreninger – Pensionist foreninger – Ældresagen i Favrskov Kommune ... læs mere
Indbrud i Hinnerup

Indbrud i Hinnerup

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Loading...