|

Favrskov Kommune sætter ekstra fokus på alkohol

Sundhedsstyrelsen gennemfører hvert efterår i uge 40 en alkoholkampagne. Favrskov Kommune bakker altid op om kampagnen og sætter denne gang ekstra ind med annoncer og en opfordring til at gøre noget, hvis ens forbrug er for højt.

Af  Lone Glarbo

 

Tal fra Sundhedsstyrelsen taler for sig selv: I en kommune som Favrskov er 7.800 borgere over 16 år storforbrugere af alkohol, og 1.200 børn lever med en forælder, hvis alkoholforbrug påvirker omsorgsevnen.
Dertil kommer de alkoholrelaterede sygdomme, tabte leveår og den store pose penge, kommunerne skal bruge på borgere med et betydeligt alkoholforbrug. I Favrskov Kommunes tilfælde drejer det sig om en årlig meromkostning på 28,3 mio. kr.

Lone Glarbo, formand for Social- og sundhedsudvalget i Favrskov Kommune, kalder Sundhedsstyrelsens kampagne yderst nødvendig og mener, at der er en rigtig god ide i, at kommunen bakker yderligere op om kampagnen.
– Ud af de fire KRAM-faktorer (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) er alkohol den, vi har haft mindst tilbøjelighed til at gøre noget ved. Måske er det fordi, vi har en vis rummelighed i forhold til alkohol, men vi skal turde tage fat i alkoholproblematikken. Det skal vi først og fremmest, fordi et misbrug er skadeligt for os, og det påvirker i den grad vores omgivelser. Så det er ikke kun en privat sag, når vi drikker, og det ender med et misbrug, siger Lone Glarbo.

Blive bevidst om ens vaner

Sundhedsstyrelsens alkoholkampagne retter sig denne gang specielt mod de 45-65 årige mænd, fordi alkoholrelaterede sygdomme og dødsfald er ekstra høje i den målgruppe. Blandt kampagnematerialet er der eksempelvis en guide til sundere alkoholvaner.

  Birgitte Holm Andersen

Netop det at blive bevidst om ens vaner og indse, at ens alkoholforbrug er blevet for højt, er afgørende for, at man kan ændre ens vaner, siger Birgitte Holm Andersen, sundhedschef i Favrskov Kommune.
– Sammen med Sundhedsstyrelsen, de praktiserende læger og vores eget rusmiddelcenter vil vi slå et slag for den bevidstgørelse og derefter opfordre folk til at søge hjælp. Vi er også ved at klæde vores frontpersonale på med tema- og kursusdage, så de kan være med til at spotte de borgere, der har brug for en hjælpende hånd, så de kan komme ud af et misbrug. Hvis der eksempelvis er børn involveret, er det det eneste rigtige at gøre, understreger Birgitte Holm Andersen.

Lone Glarbo ser med tilfredshed på, at kommunen er med til at skærpe borgernes opmærksomhed i forhold til deres alkoholvaner.
– Vi ved, at det kræver en langstrakt indsats at få alkoholforbruget til at falde, men det betyder ikke, at vi ikke skal gøre noget. Som samfund har vi ikke råd til bare at lade stå til, hverken menneskeligt eller økonomisk, lyder det fra Lone Glarbo.

Læs mere om Sundhedsstyrelsens kampagne:

www.holdigen.dk

Med venlig hilsen
Email til redaktør: Dorthe Lerche

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Attraktiv storparcel til salg i Hammel

Attraktiv storparcel til salg i Hammel

På den nye boligudstykning Hvedebakken i Hammel sælger Favrskov Kommune en storparcel, hvor der kan opføres tæt-lav bebyggelse ... læs mere
Venstres næste træk: Skoleskak

Venstres næste træk: Skoleskak

Af Birgit Liin, medlem af Favrskov Byråd og borgmesterkandidat for Venstre, formand for Børne- og Skoleudvalget ... læs mere
Pressemeddelelse fra Vestjysk Bank

Pressemeddelelse fra Vestjysk Bank

Fornuftigt halvårsregnskab fra Vestjysk Bank trods corona  ... læs mere
Kommentar til Eva Damsgaards læserbrev

Kommentar til Eva Damsgaards læserbrev

Af Grethe Villadsen Byrådsmedlem (A) Formand Social og Sundhedsudvalget ... læs mere
Fra det gamle album, Lyngå Skole anno 1907

Fra det gamle album, Lyngå Skole anno 1907

Et dejligt gammelt billede fra Lyngå dukkede op ved en gennemgang på vores arkiv ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 481.

Ugens naturbilleder nr. 481.

Ekstraudgave i anledning af, at høsten er i hus mange steder ... læs mere
Annonce : Ung forvirring i Kronjylland: Egen forsikring, deleforsikring eller ingen forsikring?

Annonce : Ung forvirring i Kronjylland: Egen forsikring, deleforsikring eller ingen forsikring?

STUDIESTART: For mange unge i Kronjylland rimer forsikring på forvirring. For hvilken forsikring er den rigtige, kan man tegne en fælles forsikring i bofællesskabet, og behøver man overhovedet at tegne én? Ja, lyder svaret fra GF Forsikring ... læs mere
Minimumsnormering på ældreområdet.

Minimumsnormering på ældreområdet.

Af Mercedes Czank, Formand Dansk Folkeparti,  Favrskov ... læs mere
Man binder os på mund og hånd...

Man binder os på mund og hånd…

… men man kan ikke binde ånd! ... læs mere
Loading...