|

Favrskov udvikler indsatser til unge med psykisk sårbarhed

Favrskov oplever gode resultater med nye indsatser på socialområdet for voksne. Socialstyrelsen har nu bevilget 1,9 millioner kroner til at udvikle metoden yderligere, så også andre kommuner kan få gavn af den.

 
Favrskov oplever gode resultater med nye indsatser på socialområdet for voksne. Socialstyrelsen har nu bevilget 1,9 millioner kroner til at udvikle metoden yderligere, så også andre kommuner kan få gavn af den.

I 2017 omlagde Favrskov Kommune indsatsen på socialområdet for voksne, så den i stedet for længerevarende kompenserende ydelser fik karakter af forebyggende og tidsafgrænsede indsatser. Det skete under den nye betegnelse Social Indsats og indebar, at borgerne i langt højere grad blev tilbudt udvidet rådgivning uden forudgående visitation, og resultaterne har været gode.

Langt hovedparten af borgerne, der har været i kontakt med Social Indsats, har således kunnet afslutte et forløb og stå på egne ben efter at have deltaget i blandt andet vejledningssamtaler. Samtidig har den nye tilgang også givet økonomisk gevinst for kommunen – blandt andet fordi der ikke længere er en forudgående udrednings- og visitationsproces, der kræver en del ressourcer.

Der foreligger imidlertid ikke meget dokumenteret viden om denne type helhedsorienterede forebyggende indsatser. Socialstyrelsen har derfor bevilget 1,9 millioner kroner til at udvikle Social Indsats til en vidensbaseret metode, der også vil kunne bruges af andre kommuner. Jes Svenninggaard er handicap- og psykiatrichef i Favrskov, og han håber, at andre kommuner vil kunne gøre brug af Favrskovs erfaringer.

– Social Indsats handler i første omgang om at hjælpe mennesker med psykisk sårbarhed her i Favrskov. Nu ved vi, at tilgangen er effektiv, og at mange borgere relativt hurtigt kan komme til at stå på egne ben igen. De resultater vil vi gerne bruge til at lave en metode, der også kan bruges af andre. Derfor er der brug for, at vi ved mere om, hvordan de forskellige indsatser virker, og hvordan vi kan tilpasse dem bedst muligt til en gruppe mennesker, der ofte har komplekse udfordringer, siger Jes Svenninggaard.

Den nye tilgang tager udgangspunkt i borgernes egen motivation og forsøger at hjælpe her og nu. Det betyder blandt andet, at borgerne ikke længere mødes af sagsbehandlere og lange udredninger, men af en tværfaglig medarbejdergruppe. Flere andre kommuner er med inspiration fra blandt andet Favrskov i gang med at implementere lignende tilgange.

De 1,9 millioner kroner til projektet fra Socialstyrelsen kommer fra en pulje under satspuljemidlerne, der skal bruges til at modne arbejdsmetoder i forhold til unge i alderen 18 til 30 år med psykisk sårbarhed. Målgruppen for projektet er borgere med psykisk sårbarhed, psykisk sygdom, sociale problemer eller dårlig begavelse.

– Vi har nogle dygtige medarbejdere, som har udtænkt noget, der virker og gør en forskel. Det er rart, at vi kan søge midler til at udvikle vores metoder og processer, så flere kan få gavn af dem, og vi bliver dygtigere. Hver dag er vi i Social Indsats i kontakt med borgere, der har nogle betydelige udfordringer, og det er en stor glæde for mine medarbejdere, når de kan se, at en indsats virker, og at en borger igen kan mestre eget liv. Det er den oplevelse, som den nye metode kan komme til at give flere af, siger Jes Svenninggaard.

Projektet lyder navnet Modning af Social Indsats i Favrskov Kommune og løber frem til december 2020. Socialstyrelsens støttebeløb på 1.904.109 kroner dækker projektets samlede udgifter. Slutresultatet bliver en metodeguide, der beskriver Social Indsats som metode.

Dato:07. november 2018

Senest opdateret:

07. november 2018

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

Indbrud i Thorsø

Indbrud i Thorsø

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Stor interesse for at blive domsmand

Stor interesse for at blive domsmand

Kommunen har allerede fået langt flere ansøgere, der vil være domsmænd, end der er behov for. Dog mangler der nogle personer for at gøre listen repræsentativ ... læs mere
Tilbagetrukne Fødevarer

Tilbagetrukne Fødevarer

Udeklarerede allergener i Blomsterbergs citronfromage ... læs mere
Er kørerutinerne lidt rustne?

Er kørerutinerne lidt rustne?

Ældre Sagen tilbyder opfriskningskursus for erfarne (læs ældre) bilister ... læs mere
Favrskov fyrer op under erhvervsuddannelserne

Favrskov fyrer op under erhvervsuddannelserne

I fremtiden kan det blive vanskeligere at finde en elektriker, der har tid til at ordne ledningerne i huset ... læs mere
Østjyllands Politi koordinerer efterforskningen af delinger af drabsvideo

Østjyllands Politi koordinerer efterforskningen af delinger af drabsvideo

Politiet i hele Danmark har gennem de seneste dage fået flere anmeldelser om personer, der deler en video af et drab på en kvinde i Marokko ... læs mere
Efterlysning

Efterlysning

Østjyllands Politi efterlyser den 67-årige Peder Madsen Høgh, der er forsvundet fra sit hjem i Randers midtby ... læs mere
Litterær lørdagsquiz

Litterær lørdagsquiz

Quiz-tid på Hadsten Bibliotek ... læs mere
NYT fra Ældre Sagen

NYT fra Ældre Sagen

Mødested for mænd ... læs mere
Statsministeren har udskrevet valg!

Statsministeren har udskrevet valg!

Valgrygterne har længe floreret på Christiansborg. I søndags trykkede statsministeren på valgknappen ... læs mere
Rejser i Norden

Rejser i Norden

Det østjyske rejsebureau Rejs og oplev udbyder i år to rejser til vores nordiske nabolande. Anne Hansen Aamand, Hadsten, der er rejseleder fortæller, at der er store forskelle men og så lighedspunkter på Gotland og Island, der er to af ... læs mere
PINGVINNYT DREJER LÆSERNE EN KNAP...

PINGVINNYT DREJER LÆSERNE EN KNAP…

Kig med, når Kurt Villy bladrer i Hadstens første avis - dagbladet "Hadsten Folketidende" - og igen møder Gotfred Buch, byens matador indenfor tobakken ... læs mere
Loading...