|

Finns Opel

Herlig weekendlæsning fra Jørgen Kjær…

Tekst og foto Jørgen Kjær

Under anden verdenskrig i 1944 sønderbombede de allierede fly Opelfabrikken i Rüsselheim og ved afslutningen af krigen blev fabrikken i Berlin, der lavede Kadett, pillet fra hinanden og flyttet til Rusland, hvor den blev grundlaget for Moskvicth.

Straks efter fredsslutningen den 8. maj 1945 begyndte genopbygningen af Opel-fabrikkerne og allerede i 1946 havde man den første lastbil klar, og i 1947 kunne man sende en opdateret udgave af Opel Kadett ud til de bilhungrende europæere. Omkring 1950 overtog General Motors igen Opel, hvilket blandt andet fik til følge, at der blev samlet en del biler i Danmark.

I starten af halvtredserne kom der igen fart på samlebåndene, og en af de mest populære biler fra det 28 km lange samlebånd var Opel Olympia Rekord, der så dagens lys i 1953. I 1957 kom der endnu en bestseller fra samlebåndet – Opel Olympia Rekord P1, som i de første tre år solgtes i 850.000 eksemplarer. De kunne blandt andet fås som almindelige sedanudgaver og stationcars. Opels lastbiler havde også stor succes, og de mange husker Opel Blitz fra datidens landeveje.

image.2008-11-28.4428724460[1]

Både en Opel Olympia og en Opel Blitz lastbil er i nyere tid nået frem til Finn Holten Nielsens lille samling af biler på gården i Erslev syd for Randers.

-Grunden til at jeg valgte en Opel Olympia, er nok den sædvanlige historie om, at det var ens første bil, fortæller Finn om sin Opel Olympia Caravan fra 1958.

Bilen tilbragte sine første tre år hos en bagermester i Ringkøbing. Den kørte med brød på hverdagene og med familien i weekenden, hvorfor den blev forsynet med de dengang så populære ”papegøjeplader”.

image.2008-11-28.3996660012[1]

Senere fik bilen 31 år hos næste ejer inden Finn fandt i bilen i en annonce i Den blå Avis i 1998. Ejeren var en 81-årig murer, som igennem alle årene havde brugt den til dagligt transportmiddel.

-Den var rigtig plaget af tidens tand, men i nøjagtig samm farve som min første bil. Jeg skulle i løbet af den første vinter nå at få lavet rust i en halv meters højde for at få bilen synet, så jeg kunne bevare de gamle nummerplader. Jeg kunne se, at der havde været lavet rust fire gange før, blikpladerne lå i lag, så der var kun en vej. Det var vist egentlig kun nummerpladerne, vi betalte, griner Finn, der med en uddannelse som smed godt ved hvordan, han selv skulle bukke panelerne og andre manglende pladedele.

image.2008-11-28.5471404251[1]

-Jeg havde stor hjælp af en god ven, da jeg ikke selv kunne nå at lave det hele. Jeg ved heller ikke hvor langt bilen har kørt, men jeg kan godt mærke, at den har været brugt i mange år, fortæller Finn, der ligesom mange andre, der får en gammel bil, har reddet sig et par ekstra biler, de står dog inderst i laden på gården.

– Jeg har også en gammel dansk MKP Petit campingvogn fra 1967 med dør bagi og indbygget isskab, fortæller en begejstret Finn, der er trofast deltager i Historisk Opel Klub Danmarks træf, ligesom han selv har arrangeret et par møder i klubben.

–Det er rigtig hyggelige træf, hvor der også er deltagere fra blandt andet Holland.

 

Ved de senere års træf har Finn dog deltaget i en Opel Blitz lastbil fra 1959.

–Jeg købte den færdigrestaureret af en samler i nærheden, der havde restaureret og malet den for en del år siden. Men der skulle alligevel laves en del rust i panelerne under førerhuset. Det var sunket ned, så det stod på bremserne. Den kører rigtig godt nu, og det er skægt at komme til træf i image.2008-11-28.5814032407[1]den. Der kommer ikke mange andre af den type. Lastbilen kommer fra Fyn, hvor den har tjent sine mange år hos en tømrermester, fortæller Finn, der netop har forelsket sig i en Opel Kaptajn fra 1954.

-Det er den rigtige ”dollargrinudgave”, som jeg aldrig troede, jeg skulle få fingre i. Den synes jeg er mere spændende, men den skal også laves inden den er køreklar, slutter Finn, der derfor netop har sat sin Olympia Caravan til salg for 35.000 kr.

Den står med de gamle sorte nummerplader, men vil dog ikke have skade af en lakering, som Finn siger.

(Finn Holten Nielsen kan træffes på tlf.: 86 980 573 / 40 635 773 )

Opel er stadig en etableret del af det danske gadebillede, men hvor er alle de gamle modeller vi husker – Rekord, Kadet, Olympia blevet af?

Det har mange undret sig over, og derfor blev omtalte Historisk Opel Klub Danmark stiftet i 1984. Klubben har nu over 300 medlemmer, der har køretøjer tilbage til tredverne, men de fleste er fra perioden 1950-70.

(www.historisk-opelklub.dk).


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Busdrift i Favrskov

Busdrift i Favrskov

Af Niels Kallehave DF -Tåsingevej 22 8370 Hadsten ... læs mere
Uheld på motorvejen

Uheld på motorvejen

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Flere nye spillere hos Hadsten Håndbold

Flere nye spillere hos Hadsten Håndbold

I går præsenterede vi 2 nye og i dag fortæller vi om 3 mere ... læs mere
NYT fra LMO

NYT fra LMO

Bliv klogere på økologi, græs og græsmælk ... læs mere
Far til fire i Solen

Far til fire i Solen

Firma Snigpremiere i Hadsten Bio ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 365.

Ugens naturbilleder nr. 365.

Sjældent har der været så smukt overalt ! Maj maler med en fortryllende pensel, så selv de mest uanselige steder får deres moment af skønhed. Øjet kan ikke få nok - slet ikke af de gule rapsmarker og havens blomstrende ... læs mere
DET ER HELT VILDT..........

DET ER HELT VILDT……….

Vi tilbyder opskæring af dyr fortæller slagter Knud Schou fra Bakkjærsminde Gårdbutik på Hammelvej ved Laurbjerg ... læs mere
Nyt fra Kræftens Bekæmpelse

Nyt fra Kræftens Bekæmpelse

For mange kræftpatienter venter for længe på behandling ... læs mere
Aftentur til Rhododendronhaven i Langå.

Aftentur til Rhododendronhaven i Langå.

Haveselskabet, Hadsten Kredsen arrangerer en tur til Rhododendron haven i Langå d. 22. maj. Der arrangeres fælleskørsel syd for banenkl. 18.30 ... læs mere
Loading...