|

Fire dage med mobile teststationer i Hadsten og Hammel

Fra torsdag til søndag i denne uge (uge 1) kan alle interesserede blive testet for coronavirus i Hadsten og Hammel.

 

 Region Midtjylland opstiller mobile teststationer i Hammel Idrætscenter og Hadsten Kultur- og Idrætscenter, og de to teststeder vil være åbne mellem kl. 9 og 16 fra torsdag til søndag. Man bestiller tid til test på www.coronaprover.dk.

 

Teststationerne etableres bl.a. fordi andelen af positive coronaprøver i Favrskov Kommune gennem de seneste dage har ligget på omkring 4,8 procent. Det er et højt tal og en klar indikator på, at smittesituationen er alvorlig. Herudover har Favrskov Kommune gennem de seneste dage haft incidenstal (antal smittede pr. 100.000 indbyggere) på over 250.

 

Kommunaldirektør Jan Kallestrup er glad for, at det nu bliver muligt for borgerne i Favrskov at blive testet i nærområdet.

 

– Det er helt afgørende, at vi hurtigt finder de personer, der er smittet med coronavirus. De mobile teststationer er et godt tilbud, som kan hjælpe os med at få stoppet smittekæderne, og det er bare med at få bestilt en tid, hvis man har symptomer på coronavirus eller har været i kontakt med nogen, der er smittet, siger Jan Kallestrup.

 

Det kan også være en god ide at blive testet, hvis man skal være sammen med en person, der er i øget risiko for et alvorligt forløb med covid-19. Ligeledes anbefales det at bestille tid til en test, hvis man er bekymret for, om man kan have været udsat for smitte, for eksempel i forbindelse med nytårsaften.

 

De mobile teststationer i Hammel og Hadsten udfører såkaldte PCR-tests, som er den mest præcise testtype, der også bruges på regionens store testcentre. Svaret på testen fås på www.sundhed.dk inden for 1-2 døgn efter testen.

 

Man skal være fyldt 12 år for at blive testet på de to mobile teststeder, idet personalet ikke er uddannet til at teste børn under 12 år.

 

Der kan allerede nu bestilles tid til test på www.coronaprover.dk.

 

Yderligere information:

Jan Kallestrup, kommunaldirektør, 2424 6821

Birgitte Holm Andersen, sundhedschef, 4064 6164

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



VITAMIN BOOST uge 8

VITAMIN BOOST uge 8

af Erhvervschef Bente Nørgaard, Favrskov Kommune ... læs mere
Bobilen skulle altid holde over en rist!

Bobilen skulle altid holde over en rist!

Af Motorredaktør Jørgen Kjær, Hadsten ... læs mere
Corona: Pas på dårligt indeklima, når I er hjemme hele tiden

Corona: Pas på dårligt indeklima, når I er hjemme hele tiden

Af Journalist - Julie Trolle Boding BOLIUS ... læs mere
Muligheder for kviktest i uge 8

Muligheder for kviktest i uge 8

Bliv testet for corona uden tidsbestilling. Du bliver podet i næsen, og efter ca. en halv time bliver du ringet op, hvis testen er positiv for COVID-19 ... læs mere
Årsplanen viser retningen for Landsbyrådets arbejde

Årsplanen viser retningen for Landsbyrådets arbejde

Baglandet skal med, fremtidens fællesskaber skal diskuteres og de trafikale udfordringer kortlægges ... læs mere
Hadstens diplomat er gået bort

Hadstens diplomat er gået bort

En af Hadstens store erhvervsledere direktør Hans Gadeberg, er død kort tid før han blev 93 år ... læs mere
Kirken nytænker struktur

Kirken nytænker struktur

Af Erik Berthelsen, Thorsø ... læs mere
Hash i Hinnerup

Hash i Hinnerup

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Fast vaccinationssted etableres i Hammel

Fast vaccinationssted etableres i Hammel

Region Midtjylland opretter i starten af marts et fast vaccinationssted i Hammel Idrætscenter, der skal fungere, indtil vaccinationerne er gennemført ... læs mere
Loading...