|

Fjernvarme kan være på vej til Korsholm og Norring

To nye lokalplaner baner vejen for, at fjernvarme alligevel kan blive den nye varmekilde i Korsholm og Norring.

De to landsbyer får i øjeblikket varmen fra naturgas, men det bliver ikke muligt i de nye lokalplanområder (nr. 375 (er i høring) og nr. 380 (er under udarbejdelse)). Naturgasnettet må nemlig ikke længere udbygges, og derfor har Teknik- og Miljøudvalget bedt Hinnerup Fjernvarme om at beregne økonomien i at føre fjernvarme til både nye og gamle boliger i Korsholm og Norring.
Tilbage i 2016 spurgte Hinnerup Fjernvarme, om borgerne i Norring, Korsholm og Foldby ønskede at komme med på fjernvarmenettet. Dengang svarede kun fire ejendomme i Korsholm og Norring nej, men mange undlod at besvare, og derfor opnåede projektet lige akkurat ikke den nødvendige tilslutning og blev sat på pause. Nu skal Hinnerup Fjernvarme se nærmere på landsbyerne igen, men af tekniske årsager er kun Korsholm og Norring omfattet af det kommende projekt.
Anders G. Christensen (V), der er formand for Teknik- og Miljøudvalget, håber og tror på, at de kommende beregninger viser, at det kan betale sig at føre fjernvarme ud til borgerne i de to landsbyer.
– Fjernvarme er en miljøvenlig og billig varmekilde, så jeg håber naturligvis, at endnu flere husstande i fremtiden er med på fjernvarmenettet. Mange nye borgere kommer til at bo i Korsholm og Norring, så det er helt oplagt, at vi nu får et konkret projekt med økonomiske beregninger, som vi kan forholde os til og forhåbentlig realisere, siger Anders G. Christensen.
Mulighed for energirådgivning til boligejere
I forbindelse med fjernvarmeprojektet er der mulighed for, at borgerne i Korsholm og Norring kan få besøg af en energikonsulent.
– Energikonsulenten giver huset et eftersyn med energibrillerne på og viser, hvor der kan spares penge på energiforbedringer, og hvad en omlægning til fjernvarme vil betyde for økonomien, forklarer Mette Thorndahl, der er klimakoordinator i Favrskov Kommune.
Borgere i Korsholm og Norring kan allerede nu kontakte Mette Thorndahl på meth@favrskov.dk for at melde sig til et energitjek, og derudover modtager de i løbet af forsommeren information om det kommende fjernvarmeprojekt.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Elgaard er tilfreds med årets revy

Elgaard er tilfreds med årets revy

Favrskov Revyen har rykket ud for sidste gang i år, og folkene bag kan med egne ord ikke være andet end tilfredse. Der har været tæt på fuldt hus alle fire aftener i Sløjfen ... læs mere
DET ER DERIGENNEM, LYSET SLIPPER IND

DET ER DERIGENNEM, LYSET SLIPPER IND

Forleden oplevede jeg i Favrskov Revyen et Leonard Cohen-inspireret nummer. Det fik mig til at genlæse denne fremragende klumme af Ole Juul. Uanset hvor sort det ser ud, må man tro på fremtiden. På at lyset slipper ind ... læs mere
Er Falck ved at køre sig selv i grøften?

Er Falck ved at køre sig selv i grøften?

Set i lyset af den beskidte møgsag i Region Syd, hvor Falck blev taget med bukserne nede, er det ubegribeligt, at de vil behandle trofaste kunder som jaget vildt for aggressive telefonsælgere ... læs mere
Afrimning af køleskab gik galt

Afrimning af køleskab gik galt

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
9.april 1940 og 9. april 1945

9.april 1940 og 9. april 1945

Af Herluf Nydam , Lokalarkivet ... læs mere
Barndommen har en værdi i sig selv

Barndommen har en værdi i sig selv

Af byrådsmedlem Birgit Liin (V), medlem af Favrskov Byråd, Formand for Børne- og Skoleudvalget, Hvidtjørnevej 3, Laurbjerg, 8870 Langå ... læs mere
Gasolin Auktion på Værket i Randers

Gasolin Auktion på Værket i Randers

PingvinNyts fotograf Rudi Daugsch besøgte auktionen og fortæller derfra ... læs mere
Hvor ofte vasker og pudser du dine vinduer?   

Hvor ofte vasker og pudser du dine vinduer?  

Der stor forskel på hvor tit danskere vasker deres vinduer ... læs mere
Revyen favnede langt bredere i år

Revyen favnede langt bredere i år

Anmeldelse af Fvh. redaktør Sven Erik Ginge ... læs mere
Tag på virksomhedsbesøg i klimaugerne

Tag på virksomhedsbesøg i klimaugerne

Flere af Favrskovs virksomheder inviterer indenfor i Klimaugerne 2019. Se her hvor og hvornår ... læs mere
Loading...