|

Fleksibel tilbagetrækningsalder: Uansvarlig eller utilstrækkelig?

”Den hellige gral” – nemlig den generelle folkepensionsalder for alle – blev for nylig udfordret af Socialdemokratiet. Og umiddelbart efter meldte de fleste partier sig på banen om emnet.

Med en ubetinget ret til for udvalgte befolknings- og/eller faggrupper at gå tidligere på folkepension end andre grupper er spørgsmålet, om dette forslag ender med at havne i to lige dårlige problemstillinger.

Den ene problemstilling er, at den foreslåede model ender med at blive voldsom dyr og koste for mange hænder på et i forvejen trængt arbejdsmarked med nedsat konkurrenceevne for erhvervslivet over for omverdenen og store sociale udgifter for samfundet til følge.

Den anden problemstilling er, at ordningen potentielt kommer til at omfatte for få og derfor være utilstrækkelig. Altså komme til at koste en hulens masse penge og/eller forslå som en skrædder et vist varmt sted.

Kort sagt: Uansvarlig eller utilstrækkelig?

Det giver 4 af PingvinNyts politikerpanel deres svar på her:

Rasmus Foged, Alternativet:

Alternativet vil gerne give den enkelte mest mulig frihed til at leve sit liv, som han eller hun ønsker. Det gælder også, når det handler om at gå på pension. 

Vi ser et meget stort potentiale i, at alle modtager en fast, ubetinget basisydelse – det man også kalder borgerløn. Det vil selvfølglig skulle kombineres med, at man betaler mere i skat, hvis man har arbejdsindkomst ved siden af borgerlønnen. Det kunne eksempelvis være, at man skal betale 50 % i skat af sin arbejdsindkomst, men det afhænger selvfølgelig af, hvor høj borgerlønnen bliver.

Borgerlønnen vil også være det, man får udbetalt, når man ikke er i arbejde. Det gælder uanset, om det er fordi man ønsker at holde pause fra at arbejde – eksempelvis for at passe sine børn selv – eller fordi man har forladt arbejdsmarkedet for at gå på pension. I et samfund med borgerløn, vil man altså helt selv kunne bestemme, hvornår man ønsker at gå på pension!

Indtil vi får samlet flertal for at indføre borgerløn, vil vi gerne være med til at se på en ændring af folkepensionen. Vi synes, det er rimeligt, at man kan forlade arbejdsmarkedet tidligt, hvis man er trådt ind på arbejdsmarkedet tidligt. Vi synes derfor, det kunne være en godt idé at give ret til pension, når man har været 45 år på arbejdsmarkedet. 

Vi mener, at retten til at forlade arbejdsmarkedet skal være uafhængig af, om man tilhører en bestemt befolkningsgruppe eller faggruppe. Problemet med nedslidning mener vi skal løses gennem særlige ordninger, hvor der skal en læge til at vurdere behovet. 

Peder Meyhoff, Enhedslisten:

Det er et stort tilbageskridt at hæve pensionsalderen. Fagbevægelsen har altid kæmpet for kortere arbejdstid, og jeg forstår ikke at Socialdemokraterne her vil svigte deres historiske rødder – og deres vælgere – ved at hæve pensionsalderen og dermed den tid vi skal tilbringe på arbejdsmarkedet.

Det er også helt absurd, fordi der jo ikke er nogen der aner hvordan behovet for arbejdskraft bliver i fremtiden. Vi ved der kommer flere robotter og mere kunstig intelligens, og det vil alt andet lige føre til mindre behov for menneskelig arbejdskraft, i hvert fald i en del brancher – sikkert flere end man umiddelbart tror.

Enhedslisten vil derfor arbejde for at pensionsalderen igen bliver sat ned til 65 år for alle, og vi vil også gerne have den længere ned. Det betyder at vi vil stemme for alle forslag der vil sænke pensionsalderen, også selv om det kun gælder for nogle. Men jeg vil altså helst sætte pensionsalderen ned for alle. Det er et åbenlyst problem at Socialdemokraternes forslag kun forholder sig til dem der er fysisk nedslidt. Mange bliver jo faktisk psykisk nedslidt, og det kan være ligeså ødelæggende.

Heldigvis er der i dag mange der har lyst til at arbejde til de er ældre end 65, og jeg arbejdede da også selv til jeg var 68. Men det er bare ikke alle der orker at blive ved så længe – for slet ikke at snakke om 70 eller flere år.

Der er derfor i mine øjne brug for at gøre arbejdsforholdene bedre på alle landets arbejdspladser og at give bedre muligheder for løbende efteruddannelse – og i øvrigt er det også stadig et problem at mange arbejdsgivere ikke vil ansætte nogle der er over 60 år. Det skal vi have lavet om på.

Anders G. Christensen, Venstre:

Lad mig slå fast, jeg har den klare holdning, at hvis man er nedslidt og ikke kan arbejde, skal man have mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, så man kan få en værdig alderdom.

Derfor mener jeg, at det er vigtigt, at vi skal sikre, at der er muligheder for at trække sig tilbage, hvis man er nedslidt. Der er allerede indført en seniorførtidspension som kan medvirke til, at nedslidte med nedsat arbejdsevne kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, hvis de ikke kan arbejde til den almindelige tilbagetrækningsalder.

I min optik skal vi sikre, at man kan skifte arbejde eller branche så man ikke risikerer at blive nedslidt. Her har Venstre og regeringen bl.a. i trepartsaftalen om voksen- og efteruddannelse afsat penge til en sporskifteordning. Det gør, at man kan få tilskud til at skifte til en anden branche.

Jeg tror også, at det er vigtigt, at vi får styrket arbejdsmiljøindsatsen, så vi kan sikre, at færre bliver nedslidte og syge af at gå på arbejde, for man skal selvfølgelig ikke blive syg af at gå på arbejde. Det gør så også, at vi som medarbejder kan blive længere på arbejdsmarkedet.

For i Venstre finder vi det fornuftigt, at vi arbejder længere tid i takt med, at vi lever længere med et godt helbred. Et princip, vi har aftalt med bl.a. Socialdemokratiet, og som er forudsætningen for, at vi har råd til at prioritere vores fælles velfærd.

Jeg kommer ikke uden om, at forholde mig til det udspil som Mette Frederiksen og Socialdemokratiet har fremlagt til et nyt pensionssystem, hvor de vil give en ny ret til tidlig folkepension for lønmodtagere, der har været længst tid på arbejdsmarkedet. Forslaget virker ved første øjekast sympatisk. Men det er – som det altid er fra Socialdemokratiet – lette løfter uden klare svar eller finansiering. Det er uklart, hvilke grupper der skal have ret til at trække sig tilbage før tid, og hvilke grupper der ikke skal. Og hvordan skal systemet egentlig strikkes sammen?

Derfor presser det uundgåelige spørgsmål sig på: Hvad mener Socialdemokratiet egentlig?

Iben Høiaas Jeppesen, Liberal Allliance: Socialdemokratiets oplæg til fleksibel folkepensionsalder er så ukonkret, at det ikke er til at sige, om det er uansvarligt eller utilstrækkeligt. Formentlig begge dele. Men det er sikkert, at deres forslag er både ulige og unfair.

Ulige, fordi det ubetinget tildeler særrettigheder til udvalgte erhvervsgrupper over andre. Unfair fordi det automatisk vil sende grupper af raske mennesker tidligere på pension, udelukkende på baggrund af en uddannelse de har taget for over 40 år siden, mens andre nedslidte ikke kan gå ubetinget og automatisk tidligere på folkepension, fordi de i socialdemokratiets øjne har en ”forkert” uddannelse.

Det er hvad arbejdsmiljøforsker Tage Søndergård Kristensen provokerende kalder for et ”moderne apartheidsystem”. Han påpeger desuden, at man ikke kan lave en liste over erhverv der er særlig nedslidende, og at man ikke skal blande levealder ind i diskussionen om nedslidning, da man ikke dør tidligere af nedslidning, men derimod af dårlig livsstil.

Selvfølgelig er det ikke alle der kan arbejde til de er langt op i 70’erne.

Men i Danmark har vi allerede differentieret pensionsalder i form af både førtidspension og seniorførtidspension. Disse ordninger er langt mere fair og lige, da de betragter det enkelte menneskes situation, fremfor at generalisere større grupper. Føler man, at man har et særligt nedslidende erhverv, så behøver man i Danmark ikke at blive i det samme erhverv hele livet. Regeringen har afsat betydelige midler til offentligt betalt voksen-, efter- og videreuddannelse af ufaglærte og faglærte.

Hvis man ønsker at kunne gå tidligere på pension, behøver man ikke at vente på folkepensionsalderen. Man kan selv spare op til pension. Det forstår jeg godt kan være svært for mange at få plads til i økonomien, da helt almindelige arbejdende danskere aflevere ca. halvdelen af det de tjener til staten. Derfor foreslår vi i Liberal Alliance at lette skatten for alle i arbejde, sådan at alle har 20.000 kr. mere til sig selv hvert år. Sparer man dem op, så kan man efter 42 år på arbejdsmarkedet vælge at gå hele 7 år tidligere på pension. Altså en hel del tidligere end socialdemokratiet foreslår.

Og det er for alle – ikke kun for udvalgte. Det er både fair og lige, og så er valget dit eget.

 

Daniel Toft Jakobsen, Socialdemokratiet:

I Socialdemokratiet er vi varme fortalere for, at vi skal have en mere fleksibel tilbagetrækningsalder, så nedslidte får en ny ret til tidlig folkepension. Det er sådan set derfor, vi har foreslået det.

Hvis vi skal behandle alle ens, bliver vi nødt til at behandle folk forskelligt. Nogle jobs slider mere end andre. Sådan er det bare. Derfor er der også noget grundlæggende uretfærdigt i, at personer i nedslidende jobs – som ofte debuterer tidligere på arbejdsmarkedet og lever kortere end andre grupper – har præcis den samme pensionsalder som alle andre.

Er det så ansvarligt? Ja, det er grundlæggende ansvarligt, at vi laver en ordning for dem, der har et særligt behov, så vi kan sikre en værdig pension for alle. Det er klart, at det koster penge. Men det gør det jo også, når de borgerlige vælger at give skattelettelser. Grundlæggende er det et spørgsmål om prioritering. Og her synes vi, at en pensionsordning for de nedslidte trænger til at blive prioriteret.

Vi har sat 3 mia. kr. om året af til formålet – finansieret af et yderligere samfundsbidrag fra den finansielle sektor og en tilbagerulning af nogle skattelettelser, som kun gavner dem, der i forvejen har mest.

Hvordan ordningen præcis skal udformes, skal vi finde ud af i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, så vi finder en holdbar løsning.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Musikgudstjeneste i Vissing Kirke

Musikgudstjeneste i Vissing Kirke

Sommerkirke søndag d. 30. juni kl. 19.00 ... læs mere
Glædelig midsommer-jul

Glædelig midsommer-jul

I dag den 24. juni er vi nøjagtig lige langt fra juleaften 2018 og juleaften 2019. Man kan med andre ord ikke komme på længere afstand af julen. Men i Hadsten har julen varet helt frem til ugen før Sankthans ... læs mere
Opfølgning på branden i Hinnerup

Opfølgning på branden i Hinnerup

Opfølgning på branden i Hinnerup, som nu er under efterslukning ... læs mere
Brand på Kløvervej i Hinnerup

Brand på Kløvervej i Hinnerup

østjyllands Opliti oplyser ... læs mere
Stor tilfredshed med kultursatsning

Stor tilfredshed med kultursatsning

Mere end 2300 deltagere gæstede teaterforestillingen ”Spådommen om Høje Stene”. En forestilling, der gav deltagerne en unik oplevelse og samtidig formidlede Favrskovs historie midt i den grønne natur ... læs mere
DØDSFALD

DØDSFALD

Fhv. rektor Jørgen Christiansen ... læs mere
Favrskov Kommune skal have en borgervenlig hjemmeside

Favrskov Kommune skal have en borgervenlig hjemmeside

Af Birgit Liin, medlem af Favrskov Byråd og borgmesterkandidat for Venstre ... læs mere
annonce : Sand betyder professionel, grundig og nærværendende

annonce : Sand betyder professionel, grundig og nærværendende

Erik Sand er 45 år gammel, familiemenneske og assurandør for GF forsikring. Han har flere års erfaring med at sælge forsikringer men synes at fundet et godt professionelt og personligt match hos GF forsikring ... læs mere
Tre etaper når Banedanmark  skal modernisere i Hadsten

Tre etaper når Banedanmark skal modernisere i Hadsten

Når Banedanmark holder informationsmøde i Sløjfen i Hadsten mandag 24. juni, så bliver det nok uden de fleste af byens handlende ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 422.

Ugens naturbilleder nr. 422.

Midsommer står for døren og dagens længde er nu 17 timer og 42 minutter. Nyd de lyse timer, allerede fra på søndag er dagens længde aftagene ... læs mere
Loading...