|

Flere hænder i sundhedsvæsenet

Læserbrev af Iben Sønderup, folketingskandidat og byrådsmedlem (S).,Havevej, Langå.

 

 

Iben Sønderup

Vi har et meget højtspecialiseret og effektivt sundhedsvæsen. Det fik jeg et lille indblik i, da jeg for nylig besøgte Regionshospitalet Randers sammen med min politikerkollega, Charlotte B. Mølbæk (SF). 

Vi blev inviteret af hospitalsdirektør Jonas Dahl og besøgte fødegangen og lungemedicinsk afsnit. To meget forskellige afdelinger, både i opgaver og fysiske rammer. Jeg blev meget imponeret, og også fyldt af en vis ærefrygt, ved at forstå en lille flig af det store system, som vores sundhedsvæsen i Region Midtjylland er. Hvordan man effektivt og med stor omsorg og professionalisme, ud fra de rammer, der er, yder en høj kvalitet i behandlingen og konstant arbejder med at forbedre patientforløbene. 

Men det, der måske gjorde mest indtryk, var den klare besked, vi fik med derfra: Det, der mangler allermest, er sygeplejersker. De løber stærkt. Og i en ret nær fremtid kan vi få svært ved at rekruttere dem. Mange sygeplejersker bliver slidt af de skiftende vagter. Det kan være svært at få et familieliv til at hænge sammen, når man også skal arbejde aften og nat. Derfor finder mange, efter nogle år, et job i en klinik, hvor de kan arbejde kl. 9-15. Og derfor arbejder rigtig mange sygeplejersker ikke på fuld tid. 

Udover de arbejdsvilkår, der generelt gælder for sygeplejersker, må vi også konstatere, at de konstante besparelser på sundhedsvæsenet har gjort deres til at forringe sygeplejerskernes situation. Og selv om de gør det godt, så kan det ikke undgå at gå ud over patienterne. Der er bare mindre tid til hver patient, når der er færre personaler på arbejde. Det er indiskutabelt. 

Derfor skal vi politikere arbejde på at få uddannet nogle flere sygeplejersker, så vi kan ansætte flere. Og nogen til at overtage de stillinger, der bliver ledige på fx de medicinske afdelinger, når sygeplejerskerne søger over i klinikkerne.

Mere tid – både til personale og patienter. Det vil jeg arbejde for i Folketinget. Vi må stå sammen om at forbedre vores sundhedsvæsen. For vi er fælles om fremtiden.

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



DET GIVNE...

DET GIVNE…

Kurt Villy mindes en tankevækkende klumme af Ole Juul. Om at miste livet - midt i livet. Læs Ole Juul her på PingvinNyt ... læs mere
Indbrud i Søften

Indbrud i Søften

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Sindets Uge sætter fokus på mental sundhed

Sindets Uge sætter fokus på mental sundhed

Favrskov Kommune slår dørene op til et alsidigt program i Sindets Uge 7.- 11. oktober 2019. Med blandt andet foredrag, workshops, cafeer og åbent hus sætter kommunen fokus på den mentale sundhed for alle borgere ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 434.

Ugens naturbilleder nr. 434.

Det er ikke meget blå himmel september har budt på indtil nu. Vi må jo ha' noget til gode. Idag kommer du med på tur i skov og ved mark ... læs mere
Er der en voksen til stede?

Er der en voksen til stede?

”Hensyn-sygen” på Københavns Universitet er atter brudt ud ... læs mere
Ny storparcel i Hadsten i udbud

Ny storparcel i Hadsten i udbud

Storparcellen på Gl. Sellingvej 12 i Hadsten bliver udbudt til tæt-lav bebyggelse i to etager ... læs mere
ET GAMMELT POSTKORT MED ET MEJERI

ET GAMMELT POSTKORT MED ET MEJERI

En mejeriejer, en boghandler, en førstelærer. Alle medvirkende til en aktiv og levende stationsby, og alle bidrog de til dette fine postkort fra Hadsten ... læs mere
Rekordstor tilslutning til Kunst i Favrskov

Rekordstor tilslutning til Kunst i Favrskov

 Den 21. - 22. september  kl. 10 - 17 i Søften ... læs mere
Færdselsuheld i Hinnerup

Færdselsuheld i Hinnerup

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
HSK samarbejder med anden fodboldklub

HSK samarbejder med anden fodboldklub

Holdsamarbejder er ikke altid "lutter lagkage", men jeg er glad for, at jeg kan berette om en god historie fra pigefodboldens verden ... læs mere
Litterære filmaftener i Hadsten og Hammel

Litterære filmaftener i Hadsten og Hammel

Kom til en hyggelig aften i den lokale biograf med læseinspiration og film ... læs mere
Loading...