|

Flere vil bygge selv: Salget af sommerhusgrunde er tæt på fordoblet

De seneste tre måneder er der solgt godt 360 fritidsgrunde – en stigning på 93 procent i forhold til samme periode sidste år. Det vidner om, at flere danskere vil bygge deres egne sommerhuse.

 

De seneste måneder er salget af fritidsgrunde til sommerhusbebyggelse steget markant. En ny opgørelse viser således, at der i maj, juni og juli har været så massivt et salg, at det ikke er set magen til i de 10 år, Boligsiden har ført statistik på salget.

Samlet er der solgt 363 sommerhusgrunde i de tre måneder. Det er en stigning på 93 procent i forhold til de samme måneder sidste år.

”I de seneste måneder er der solgt sommerhuse i Danmark som aldrig før, og det har fået udbuddet til at falde til et historisk lavt niveau. Valgfriheden er altså indskrænket en del for sommerhuskøberne, så der bliver tænkt i alternativer, og der er muligheden for at bygge selv tiltalende for et stigende antal købere,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Store stigninger i hele landet

Den store stigning i salget af sommerhusgrunde er en national tendens, som har bredt sig til alle landets fem regioner. Region Sjælland har oplevet den største stigning, når vi måler på antallet af handler. Her er salget steget fra 63 i maj, juni og juli 2019 til 140 i samme periode i 2020.

”Region Sjælland dækker over et stort område, og rummer landets største sommerhuskommune Odsherred, hvor vi ser en markant stigning i lysten til at bygge sommerhuse selv. Det samme kan vi sige om Guldborgsund og Lolland i den anden ende af regionen, hvor priserne på grundene er forholdsvis lave, og hvor køberne derfor kan allokere flere af deres penge til selve huset,” påpeger Birgit Daetz og understreger:

”Der er to ting, der kan sætte en stopper for byg selv-tendensen. Den ene er, at udbuddet af sommerhuse stiger igen, og at flere derfor køber ”brugte” sommerhuse i stedet. Den anden er, at der allerede er rigtig mange sommerhuse langs Danmarks kyster, og at det derfor bliver sværere at finde grunde til at bygge sommerhuse på.”

Aktuelt er der cirka 1.000 fritidsgrunde til salg på Boligsiden. Se dem her.

Salget af fritidsgrunde:

Område

Solgte i maj, juni, juli 2019

Solgte i maj, juni, juli 2020

Ændring

Hele landet

188

363

93 %

Region Hovedstaden

33

51

55 %

Region Midtjylland

48

75

56 %

Region Nordjylland

30

64

113 %

Region Sjælland

63

140

122 %

Region Syddanmark

14

33

136 %

(Tabellen viser antallet af solgte fritidsgrunde i månederne maj, juni og juli i 2019 og 2020. Kilde: Boligsiden)   

Kontakter
 

Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284

Billeder
 
Links
 
http://www.boligsiden.dk
Om Boligsiden.dk
 
Boligsiden.dk
Kronprinsensgade 6, 2
1114 København K

7027 4999
http://www.boligsiden.dk/

Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



UD I NATUREN (20)

UD I NATUREN (20)

Velkommen til maj - måneden hvor stort set alle buske og træer springer ud og der kommer igen masser af farver i naturen ... læs mere
”JULIA”

”JULIA”

I forbindelse med årsdagen for befrielsen i dag d. 5. maj er det værd at læse eller genlæse bogen ”JULIA” ... læs mere
Venstre vil bruge ekstra 200 millioner til at nedbringe ventelister i Region Midtjylland

Venstre vil bruge ekstra 200 millioner til at nedbringe ventelister i Region Midtjylland

Af regionrådsmedlem Ib Bjerregaard, næstformand i Hospitalsudvalget i Region Midtjylland, og politisk leder, formandskandidat Anders G. Christensen, Venstre ... læs mere
Usikker skolevej for Lyngås elever!

Usikker skolevej for Lyngås elever!

Hvor den stærkt trafikerede Hammelvej krydser Lyngåvej, skal Lyngås skoleelever løbe spidsrod mellem bilerne ... læs mere
Nybolig :  Nyhedsbrev | Højeste antal boligsalg i 17 år

Nybolig : Nyhedsbrev | Højeste antal boligsalg i 17 år

Danske sommerhuse stiger stadig i værdi | Oplever du, at dit hus er blevet for stort? ... læs mere
Divya Das og Kim Bildsøe om briterne og brexit

Divya Das og Kim Bildsøe om briterne og brexit

Divya Das og Kim Bildsøe fortæller om brexit set fra såvel Westminster Palace som fra helt almindelige briters synspunkt i England, Skotland, Wales og Nordirland ... læs mere
Trods høje salgstal stiger udbuddet for to ud af tre boligtyper

Trods høje salgstal stiger udbuddet for to ud af tre boligtyper

For anden måned i træk vokser det samlede udbud af ejerlejligheder og sommerhuse, imens det samlede antal villaer og rækkehuse til salg igen tager et dyk ned ... læs mere
OG FREDEN KOM

OG FREDEN KOM

Det er den 4. maj, og i aften sætter vi lys i vinduerne. Kurt Villy mindes Friis Johansen og fortæller en historie om majdagene i 1945 ... læs mere
Brand i redskabsskur

Brand i redskabsskur

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
PRESSEMEDDELELSE fra DjH

PRESSEMEDDELELSE fra DjH

Coronanedlukningen gav plads til fornyelse ... læs mere
Loading...