Lions Club Hadsten har netop optaget det første kvindelige medlem i klubben. Kørelærer Lene Borgbjerg, der ejer køreskolen ”Jeg ruller”, blev det første kvindelige medlem i klubben.
Præsidenten Svend-Erik Kristensen anførte i velkomsttalen, at klubben med udvidelsen til at være såvel en dame- og herreklub vil blive tilført nye ideer, som kan bruges i klubbens daglige virke.
Lions Club Hadsten er startet i 1971, og har hidtil været en herreklub, men det er vigtig, at vi følger trenden i samfundet, hvorfor vi nu byder kvinder med i medlemskredsen
Corona har medført lav aktivitet i klubben de sidste par år, og dermed har tilgangen af nye medlemmer til klubben været beskedent, hvilket vi nu søger at opveje med mulighed for at kvinder optages.
Hvis du ønsker oplysninger eller har ønsker om optagelse i Lions Club Hadsten kan du skrive til os på hjemmesiden ” https://hadsten.lions.dk/” eller kontakte et af medlemmerne.
Første kvindelige medlem optaget i Lions Club Hadsten
”Vigtigt at vi følger trenden i samfundet”