|

Fokus på konflikter i Hammel

I den seneste tid har en gruppe unge skabt uro og udøvet hærværk i Hammel. Favrskov Kommune har sammen med politiet, SSP-konsulenterne og de berørte skoler sat gang i flere tiltag for at løse konflikten og skabe tryghed

En større gruppe unge chikanerer i et område med stenkast og hvinende dæk. Samtidig har der sommeren igennem været rod, svineri og hærværk på cykelbanen bag ved det nye plejecenter Solhøj og især ved shelterpladsen ved Søndervangskolen i Hammel. Det har blandt andet betydet, at Favrskov Kommune nu har låst den opsatte container ved cykelbanen. Den havde borde og bænke, som man kunne bruge, når man var på cykelbanens område.

Anne Gammelby Lybecker, skolechef i Favrskov Kommune, holdt i går møde med blandt andre politiet, SSP-konsulenterne og de tre skoler i Hammel.
– Vi er meget opmærksomme på problematikken i Hammel, og det er vigtigt, at vi sætter hurtigt ind og får løst den her konflikt. Det skaber utryghed med denne uro. Politiet følger op i dag med at indkalde de involverede unge og deres forældre, og i de kommende uger vil skolerne og SSP følge op på politiets dialog med de unge, der også involverer nogle fra Thorsø-området, siger Anne Gammelby Lybecker.

Det er ofte sådan, at der er svineri og hærværk, hvor de unge opholder sig i sommerferien, men niveauet denne sommer har været værre end normalt.
– Vi tror, det skyldes en ’særlig rastløshed’ oven på et forår og en sommer med corona-restriktioner. Vi håber, at forholdene normaliseres, når børn og unge er tilbage på skolerne og ungdomsuddannelserne i næste uge, men vi følger udviklingen tæt, lyder det fra skolechefen.

Dato:06. august 2020

Senest opdateret:

06. august 2020

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Færre indbrud i Juledagene

Færre indbrud i Juledagene

Siden 2007 er antallet af indbrud i juledagene i danske hjem faldet støt, men der er stadig klart flest indbrud juleaftensdag og mange indbrud mellem jul og nytår. Se, hvor mange juleindbrud der bliver begået i din kommune ... læs mere
I denne sure juletid...

I denne sure juletid…

Så er 2020 ved at være ”brugt”. Og det har bestemt ikke været det mest opløftende år ... læs mere
Borgmesteren blev klogere: Hinnerups brandstation er reddet

Borgmesteren blev klogere: Hinnerups brandstation er reddet

Af Morten Bang, Byrådsmedlem for Venstre i Favrskov ... læs mere
Julefrokosten 2020

Julefrokosten 2020

En symfoni af fisk og skaldyr ... læs mere
Intim nytårsmenu for 2020

Intim nytårsmenu for 2020

Afhenting fra Bakkjærsminde Gårdbutik Hammelvej 160 Laurbjerg 8870 Langå På tlf.: 40 17 27 81 e-mail: knud.schou@mail.dk ... læs mere
STOP SÅ DET PIBERI..!

STOP SÅ DET PIBERI..!

16. december - og hjulene snurrer stadigvæk. Man bør altid se sig godt for ved overhaling, og hvordan hænger bilkørsel og sækkepibespil egentlig sammen? ... læs mere
Hadsten i Julehumør

Hadsten i Julehumør

Se programmet her på Pingvinnyt ... læs mere
Godt Nyt for fodboldbanerne

Godt Nyt for fodboldbanerne

Af Morten Bang, Hinnerup - Venstre ... læs mere
LÅN :  Sådan bruger du din friværdi som pensionist

LÅN : Sådan bruger du din friværdi som pensionist

Af Jørgen Munksgaard Rasmussen - BOLIUS ... læs mere
Loading...