|

FOKUS PÅ REGERINGENS UDSPIL TIL NY SUNDHEDSREFORM

“Tiden er en anden og stiller andre krav til sundhedssektoren, og derfor er der ikke længere brug for regionsrådene”, sagde statsministeren, da han lancerede reformen.

Er regionerne blot et et dyrt og administrativt “fedtlag” i sundhedsvæsenet, som dels har skabt et unødigt bureaukrati og fjernet tid fra patienterne og dels har været med til at skabe forskel i behandlingen, alt efter hvilket postnummer man bor i?

Hvordan er det gået til, at Christiansborg stiltiende har set på, at hver region har brugt milliarder af kroner på at udvikle 5 forskellige digitale patientjournal-systemer, som ikke er i stand til at “tale sammen” på tværs af regionsskellene?

Hvorfor har diskussionen omkring den nye reform primært drejet sig om finansieringen?Om man kan finde de administrative og andre besparelser, som der er lagt op til?

Hvor er patienternes tarv og nærheden i behandlingstilbuddene til ældre og kronikere blevet af i diskussionen?

Naturligvis er der mange snubletråde og uklarheder om kompetencefordeling, ressourceallokering og økonomi i det fremsatte oplæg. Men giver det overordnet set god mening at se på sundhedsområdet med nye briller på?

Det giver Favrskov-kredsens folketingskandidater i det følgende deres forskellige bud på.

Niels Callesøe, SF:

Absolut ingen opbakning til Løkkes nedlæggelse af regionerne.

Når Lars Løkke danser efter Dansk Folkepartis pibe og nu foreslår nedlæggelse af regionerne, er det i praksis fuldstændigt uden opbakning fra nogen, der forstår sundhedsvæsenet.

Fra alle sider hagler kritikken ned. De faglige organisationer, Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd, Yngre Læger, FOA og mange flere, advarer alle imod de uoverskuelige konsekvenser ved endnu en kæmpemæssig omstrukturering af sundhedsområdet. De samlede regionsrådsformænd, herunder også Venstres egen, afviser fuldstændigt ideen og advarer mod de uoverskuelige konsekvenser.

Men ikke bare regionsrådsformændene fra Venstre er uenige. En lang række af partiets borgmestre og meningsdannere advarer også mod at gøre op med regionerne og dermed stække det lokale demokrati. Samtidig advarer førende eksperter om, at økonomien i forslaget ikke hænger sammen.

Af præcis samme grunde, afviser vi selvfølgelig også forslaget i SF. Der er behov for at styrke det nære sundhedsvæsen, tilføre flere ressourcer og fastholde det lokale demokrati. Ikke kaste det ud i en ny runde omorganiseringskaos, netop som man er ved at finde sine ben efter den seneste!”

Rasmus Foged, Alternativet:

Regeringens udspil til sundhedsreform indeholder mange gode idéer. En stor del af dem er regioner og kommuner allerede i gang med at indføre, og resten vil fint kunne indføres af regioner og kommuner. Hvis det eksempelvis er vigtigt for regeringen af få indført et landsdækkende nummer til lægevagten hurtigere, kan den bare stille det som krav i den årlige forhandling om regionernes økonomi. Der er således ingen grund til en strukturreform for at gennemføre de gode idéer, der er i udspillet.

Til gengæld vil en strukturreform have meget negative konsekvenser for det offentlige sundhedsvæsen. Regeringen mener, at reformen vil frigøre en masse penge, som skal finansiere en “nærhedsfond”. Men det offentlige sundhedsvæsen har allerede effektiviseret og sparet i ekstrem grad, og når pengene flyttes fra hospitalerne til nærhedsfonden, bliver der endnu mere travlt på hospitalerne.

I sidste ende vil det betyde færre ansatte, og det på et tidspunkt, hvor vi tværtimod har brug for flere ansatte. Det betyder, at det bliver sværere at leve op til behandlingsgarantierne, og når behandlingsgarantierne ikke overholdes, så vil flere til at blive behandlet på privathospitaler. Det koster penge for det offentlige sundhedsvæsen, som dermed vil skulle spare endnu mere på hospitalerne.

Udover de direkte besparelser i finansieringen af “nærhedsfonden” vil selve arbejdet med endnu en strukturreform også fjerne ressourcer fra arbejdet med patienterne, hvilket alt andet lige også må give yderligere problemer med at overholde behandlingsgarantierne. Det giver igen flere behandlinger på privathospitaler med yderligere udhuling af de offentlige sygehuses økonomi.

Jeg mener derfor, det er helt unødvendigt og særdeles uhensigtsmæssigt at udsætte sundhedsvæsnet for en ny strukturreform. Jeg vil hellere arbejde for at fortsætte udviklingen af det offentlige sundhedsvæsen i den nuværende struktur. Der skal flere penge til, så vi kan få flere hænder til det stigende antal ældre, og så skal vi selvfølglig fortsætte med at udnytte de nye teknologiske muligheder.”

Daniel Toft Jakobsen, folketingsmedlem for Socialdemokratiet:

Lad det være sagt med det samme. I Socialdemokratiet tror vi ikke, at en nedlæggelse af den folkevalgte del af regionerne er løsningen på de udfordringer, sundhedsvæsenet står over for. Tværtimod.

For det første kan man spørge sig selv, hvorfor en ny struktur i sig skulle gøre alting bedre? Det endte f.eks. med at blive en dyr fornøjelse, da man i 2005 lavede en ny struktur for skatteopkrævningen i Danmark. Mig bekendt skal man da også lede langt efter de sygeplejersker og læger, der bare skriger på strukturændringer. Nej, de vil have mere personale og bedre tid til patienten.

Når beslutningerne ikke længere skal træffes af lokalt valgte politikere, kan hensynet til den lokale velfærd hurtigt forsvinde, fordi den ikke altid passer ind regnearkets logik. Jeg er også bange for, at det vil blive langt sværere at gennemskue, hvem der træffer beslutningerne. Så vidt jeg kan se vil der endda komme flere bureaukratiske lag med regeringens forslag (stat, regionale sundhedsforvaltninger uden folkevalgte, sundhedsfællesskaber og kommuner), end vi har i dag (stat, regioner og kommuner). Endelig frygter jeg, at det specialiserede socialområde vil blive svækket, hvis det flyttes til kommunerne, fordi det er lettere at opretholde en høj grad af specialisering regionalt end kommunalt.

Hvis vi vil gøre sundhedsvæsenet en tjeneste, så lad og gribe ind der, hvor skoen trykker. I Socialdemokratiet vil vi investere i velfærd og sundhed, så de offentlige udgifter følger udviklingen i befolkningen. Kommer der flere patienter, kommer der flere penge. Alternativet er, at der år for år bliver mindre personale for hver patient, og sygeplejerskerne og lægerne bare skal løbe hurtigere og hurtigere for at behandle det stadigt voksende antal af patienter.

Sundhedsvæsenet har langt mere brug for flere hænder – end for nye strukturerer.”

Charlotte Green, Konservative:

Sundhedsreformen – godt eller skidt?

Lad mig indledningsvist slå fast, at der er mange gode tanker i sundhedsreformen. Behandlingen skal flytte tættere på borgerne, familielægen skal oprustes, der skal mere klinisk personale til, der skal forenkles i digitale systemer og vagtlægen skal have et landsdækkende nummer. En stor mangel ved reformen er, at psykiatrien slet ikke er nævnt.

PingvinNyt stiller en række spørgsmål, som jeg skal besvare.

Regionerne er ikke noget særlig dyrt fedtlag. Der er lagt op til at lave endnu flere lag i en ny administrativ ordning, og der vil være brug for det samme antal i administrationen, da der ikke forsvinder opgaver. Regionsrådene behøver vi ikke, bortset fra at de styrker muligheden for at placere et demokratisk ansvar, men nedlæggelsen vil kræve opmærksom på, hvilke kontrolopgaver, der ikke længere forventes løst, hvis vi skal spare noget reelt. Regionerne har ikke skabt forskelle i sundhed, men måske gjort forskellene i de sociale og geografiske udfordringer mere tydelige for nogle regioner.

Der er 5 forskellige journalsystemer nu, i amternes tid var der 14. Begrundelsen er, at ingen regering tidligere har turdet tage en beslutning om ét system. Det er godt, at det gøres nu.

Finansieringen af reformen er meget central. Der kommer ikke flere sygeplejersker uden flere penge. Det kræver enten penge fra andre offentlige områder eller prioritering af behandlinger eller et opgør med behovet for voksende administrativ kontrol. Hidtil er al nedskæring foregået ved personalereduktion, men især den voksende ældrepopulation vil kræve mere mandskab på enten sygehuse eller lokalt, så hvis vi vil beholde behandlingerne på samme niveau, så skal der ses på, hvordan pengene bruges, så der kan tilføres mere til pleje og behandling.”

Peder Meyhoff, Enhedslisten:

Jeg er meget imod regeringens forslag til sundhedsreform. Lars Løkke vil have at vores sundhedsvæsen skal centralstyres af udpegede bestyrelser og ’regnedrenge’. Enhedslisten vil have at det skal styres decentralt af folkevalgte politikere. EL var imod at nedlægge amterne, og vi er imod at der nu skal centraliseres endnu mere.

Regeringens primære formål er at spare på udgifterne, men de fleste af problemerne i det nuværende sundhedsvæsen skyldes at der allerede gennem mange år er blevet sparet alt for meget. Der er derfor brug for flere resurser i sundhedsvæsenet, ikke for endnu en stor reform.

Lars Løkke taler altid – og også i denne sammenhæng – om at det offentlige ’skal køre længere på literen’; resultatet bliver her at sundhedspersonalet skal løbe endnu hurtigere, og at tilbud der er for dyre, skal nedlægges eller flyttes. Efter kommunalreformen så vi hvordan mange kommuner – også Favrskov – blev nødt til at nedlægge små skoler. Vi kan frygte at det nu vil ske noget tilsvarende. Når det er ’regnedrengene’ der skal bestemme, vil det være oplagt at flytte resurser væk fra yderområderne.

Mange af elementerne i regeringens forslag er ellers ganske fornuftige; det er der vist almindelig enighed om. Men de pæne ord om nærhed dækker over endnu mere centralisering. Man skulle ikke tro regeringen ved, at kommuner, praktiserende læger og sygehuse allerede i dag arbejder sammen med patienten i centrum – og at der allerede nu gøres en stor indsats for at undgå indlæggelser, der ikke er nødvendige, men hvor problemet kan løses tæt på borgerens bopæl. Det er klart at det kan gøres bedre, men der arbejdes jo på det. Det er kun 13 år siden regionerne blev skabt, og det meste af den tid er gået med at omstrukturere og bygge de nye ’supersygehuse’. Der er derfor brug for ro og ikke endnu en gang kaos.

Vi ved endnu ikke hvordan regeringen vil finansiere deres forslag. Enhedslisten har derimod stillet et finansieret forslag om et løft på 2 mia. kr. til sygehusene, 1 mia. kr. til psykiatrien og en årlig vækst i bevillingerne på 2 % – det sidste primært for at holde trit med det voksende antal behandlingskrævende ældre.”

Iben Høiass Jeppesen, Liberal Alliance: Verden er i konstant forandring, og derfor skal vi selvfølgelig med jævne mellemrum se på hvordan vi indretter vores samfund. Sundhedsområdet, og den lige ret og adgang til behandling for alle, er en af de vigtigste grundpiller i den danske velfærdsstat. Vi bruger rekord mange penge på sundhed: 182 mia. kroner i 2017. Det betyder at vi siden år 2000 bruger 56% mere på sundhed pr. dansker. Vi skal sikre, at vi bruger disse penge bedst muligt på høj kvalitet og lige ret og adgang for alle.

Det er netop det, som regeringens udspil til en ny sundhedsreform lægger op til:

  • Nedlæggelse af regionerne. Det fjerner et unødvendigt politisk lag af bureaukrati. Demokratiet står ikke for forfald, for ansvaret fordeles mellem stat og kommune.

  • Mere nærhed. Med 21 sundhedsfællesskaber og sundhedshuse i kommunerne flyttes de mere ukompliceret sygdomsforløb tættere på danskernes bopæl. Det er godt især for kronikere og ældre.

  • Styrkelse af patientrettigheder. Patientrettighederne udbygges til speciallægeområdet, og patienterne skal oplyses om behandlingsalternativer, hvis ikke behandlingsgarantien overholdes.

  • Mere lighed i behandling. Kvaliteten skal styres fra centralt hold, vi får ét vagtlægenummer og et fælles IT-system.

  • Flere varme hænder. Uddannelse og ansættelse af mere fagpersonale.

  • Sætter lægerne fri. Afskaffelse af 6 års-reglen for læger.

Mangler sundhedsreformen noget? Ja, stod det til mig og Liberal Alliance, så kunne man have givet danskerne endnu bedre behandlinger med få elementer. Herunder at lade pengene følge borgerne, sådan at danskerne frit kunne vælge mellem behandling på offentlige og private sygehuse. Herunder at sende flere sundhedsopgaver i udbud. Det vil skabe konkurrence, som ville give bedre og billigere behandling. Herunder at styrke behandlingen af psykisk syge, især borgere med dobbeltdiagnose. Det skylder vi nogen af de mest udsatte i Danmark.”

Michael Nedersøe, Dansk Folkeparti:

Jeg mener, at Danmark er af en sådan beskeden størrelse, at regionerne burde kunne overflødiggøres af stat og kommuner.

Det er vigtigt, at vi sikre borgerne den tryghed de behøver, i deres berøring med sundhedsvæsnet. Derfor skal der sikres en ensartet og borgernær betjening bl.a. ved en decentralisering. Det er fint med specialisterne samlet på få steder, men jeg er glad for, at der oprettes lokale sundhedsfællesskaber.

Der er også nogle men’er med den nye sundhedsreform.

Jeg mener, at sundhedsudspillet i højere grad skal tage hensyn til de praktiserende læger der er overbebyrdet. Der har været læger, der holder op fordi de har oplevet et større pres. Man bør derfor kigge på de økonomiske rammer og muligheden for at ansætte flere ude i konsultationerne.

jeg glæder mig til, at se den endelige aftale hvor Dansk Folkeparti får sat sit aftryk.”

Anders G. Christensen, Venstre:

Når jeg ser på regeringens udspil til en sundhedsreform, så er det i min optik udtryk for, at statsministeren og regeringen udviser mod i forhold til at sikre, at vi forsat har et godt sundhedsvæsen, men også at gøre det bedre og sikre, at det kan løse de opgaver, der kommer i fremtiden.

Hvis jeg bliver syg, og det ikke er kompliceret, så vil jeg da helst behandles så tæt på mit hjem som muligt, men hvis jeg får noget kompliceret, det kan f.eks. være noget med hjerte, så vil jeg meget gerne til et højt specialiseret sygehus og behandles, også selvom det skulle ligge langt fra mit hjem.

I fremtiden skal vores fælles sundhedssystem håndtere, at vi generelt bliver ældre, hvilket er godt, men som også betyder, at udgifterne til vores sygehuse stiger. Antallet af dansker der lider af en folkesygdom som diabets 2 eller KOL, vil desværre være stigende. Det vil også udfordre vores sundhedssystem.

Det er disse udfordringer, som udspillet til en sundhedsreform kommer med bud på, hvordan vi som samfund kan løse. Det helt overordnet, og som for mig er det allervigtigste, at sundhedsudspillet sætter patienten før systemet og sikre et sundhedsvæsenet tættere på borgeren. Det betyder bl.a. at der kommer flere læger, flere sygeplejersker og flere SOSU-assistenter. Det betyder bl.a. at der skal sikres 320 flere læger, der kan ansattes i almen praksis, 2000 flere studiepladser på sygeplejerskeuddannelsen, så der kan ansættes flere sygeplejersker, og så skal den såkaldte 6-årsfrist afskaffes, så antallet af speciallæger ikke falder.

Jeg ser mange muligheder i det nye sundhedsfællesskaber, som der skal laves 21 af. Her i Favrskov bliver vi en del af sundhedsfællesskabet omkring Regionshospitalet i Randers sammen med Randers, Norddjurs og Syddjurs kommuner. Det er et fællesskab, vi som kommune får direkte indflydelse på, da vi får repræsentanter både politisk og administrativt i fællesskabet.

Jeg er helt enig med Pingvin Nyt i, at i et land som Danmark der bør der kun være et patientjournal-system. Ved det er der både et rationale og en meget bedre patient sikkerhed, når det kun skal være et patientjournal-system. Det har altid undret mig, at der fra folketingets side ikke er blev skåret igennem og sagt, at der kun skal være et system i Danmark.

Samlet set så handler det for mig om, at alle patientgrupper vil få gavn af sundhedsfællesskaberne. De skal nemlig binde sygehus, kommuner og almen praksis bedre sammen, og derfor vil patienterne være omfattet af sundhedsfællesskaberne igennem hele deres forløb. Sundhedsfællesskaberne vil skabe mere sammenhæng med en klarere ansvarsplacering og mindre siloopdeling. Det kniber for alvor i dag, hvor særligt kronikere og ældre patienter tabes mellem stolene.

Jeg har forståelse for, at nogle kan være bekymrede over de ændringer, der ligges op til. Og disse bekymringer skal der lyttes til, men jeg er overbevist om, at sundhedsreformen er det der sikre, at vi også om 10 år forsat har et godt og forhåbentlig endnu bedre sundhedssystems i Danmark.”

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Ugens naturbilleder nr. 434.

Ugens naturbilleder nr. 434.

Det er ikke meget blå himmel september har budt på indtil nu. Vi må jo ha' noget til gode. Idag kommer du med på tur i skov og ved mark ... læs mere
Er der en voksen til stede?

Er der en voksen til stede?

”Hensyn-sygen” på Københavns Universitet er atter brudt ud ... læs mere
Ny storparcel i Hadsten i udbud

Ny storparcel i Hadsten i udbud

Storparcellen på Gl. Sellingvej 12 i Hadsten bliver udbudt til tæt-lav bebyggelse i to etager ... læs mere
ET GAMMELT POSTKORT MED ET MEJERI

ET GAMMELT POSTKORT MED ET MEJERI

En mejeriejer, en boghandler, en førstelærer. Alle medvirkende til en aktiv og levende stationsby, og alle bidrog de til dette fine postkort fra Hadsten ... læs mere
Rekordstor tilslutning til Kunst i Favrskov

Rekordstor tilslutning til Kunst i Favrskov

 Den 21. - 22. september  kl. 10 - 17 i Søften ... læs mere
Færdselsuheld i Hinnerup

Færdselsuheld i Hinnerup

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
HSK samarbejder med anden fodboldklub

HSK samarbejder med anden fodboldklub

Holdsamarbejder er ikke altid "lutter lagkage", men jeg er glad for, at jeg kan berette om en god historie fra pigefodboldens verden ... læs mere
Litterære filmaftener i Hadsten og Hammel

Litterære filmaftener i Hadsten og Hammel

Kom til en hyggelig aften i den lokale biograf med læseinspiration og film ... læs mere
Østjyllands Politi søger medlemmer til borgerråd

Østjyllands Politi søger medlemmer til borgerråd

Østjyllands Politi opretter to nye borgerråd, hvor frivillige borgere får mulighed for både at dele deres oplevelser med politiet og drøfte nye tiltag. Målet er at sikre en tæt dialog og inddragelse af borgernes perspektiv ... læs mere
Pilotprojekt i Sundhedshuset i Hadsten

Pilotprojekt i Sundhedshuset i Hadsten

Til Alle Patient foreninger – Pensionist foreninger – Ældresagen i Favrskov Kommune ... læs mere
Indbrud i Hinnerup

Indbrud i Hinnerup

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Loading...