|

Folk og Kirke – Folkekirke

Af sognepræst Lise Thorsbøll Melchiorsen, Hadsten

Lise Melchiorsen, sognepræst

foto : Gitte Volsmann

Det var teolog og biskop Peter Chr. Kierkegaard (bror til den nok så berømte
Søren Kierkegaard), der første gang anvendte ordet ”Folkekirke”. Det var i 1841.

Det kalder vi den stadig. Af mange grunde. Én af dem er, at den kirke, som
staten ved lov understøtter, skal være for alle. Det betyder, at Folkekirken skal
indbyde mennesker af alle slags. Folkekirken skal være over hele landet, så alle
har adgang til den. Og – Folkekirken er drevet af folket selv.

I Folkekirken er der forkyndelsesfrihed. Det vil sige, at den enkelte præst efter
sin egen samvittighed (og selvfølgelig inden for rammerne af præsteløftet) kan
udlægge evangeliet, som han eller hun finder det sandt. Det gælder i øvrigt
ethvert menneske, at det står i et direkte forhold til Gud. Her er ingen særlige
lærde eller ældste, der skal bestemme, hvordan vi hver især tager evangeliet til
os. Det er Folkekirkens udgangspunkt.

Forkyndelsesfriheden betyder, at Folkekirken i dag rummer mange forskellige
kirkelige retninger; grundtvigske, missionske, tidehvervske, karismatiske,
højkirkelige, aktivistiske m.fl. Vi bryster os af, at Folkekirken kan rumme
teologisk spændvidde, og nogle gange går bølgerne højt, for i Folkekirken er vi
langt fra altid enige. Sådan skal det være. Det er Folkekirke.

Men rummeligheden kræver, at vi, der holder kirke sammen (menigheden), kan omstille os fra én dag af være noget – til den næste dag at være noget andet.Lad mig give et eksempel: En helt almindelig søndag klokken 11 sidder der 60 ennesker på kirkebænkene til såkaldt højmesse. Det er mennesker, der er vant tilat komme til gudstjeneste. Præsten kender de allerfleste af dem og ved, at de kender mange af salmerne i salmebogen; at de forstår kirkens ritualer og traditioner, fordi de kommer jævnligt i kirke og sikkert altid har gjort det.

Søndagen efter sidder der måske 120 mennesker i den samme kirke, hvoraf
halvdelen af dem ikke er vant til at gå til gudstjeneste og derfor ikke kender så
mange salmer eller kender gudstjenestens  traditioner. Det må præsten tage højde for. For Folkekirken er for alle. Her er ingen de rigtige og så de andre.
Der er kun kirkegængere.

 I sognegårdene afholdes der over hele landet masser af arrangementer og foredrag. Her er fællesskaber af alle mulige slags. Her skal Folkekirken skabe rammerne for, at mennesker kan samles og føle sig velkomne. Mange af de mennesker, der kommer i sognegårdene kommer der i mange år. Der bliver en fast kerne af mennesker, som føler en stærk tilknytning til deres sogn og kirke. Dem skal Folkekirken værne om og passe på. 

Samtidig skal Folkekirken tage lige så godt imod dem, der stikker hovedet forbi med års mellemrum. Ikke fordi de ikke tillægger Folkekirken betydning, men de bruger den bare ikke på samme måde, som de andre. Til gengæld har det stor betydning for dem at bliver viet i kirken, få deres børn døbt og konfirmeret. De er lige så vigtig en del af Folkekirken.

Efter 10 år som præst, er der ved at indfinde sig en ro hos mig, der handler om, at jeg bedre og bedre forstår, hvordan Folkekirken og den måde folket bruger kirken på, ikke kun bør være på én måde. Det handler om, at Folkekirken skal kunne mestre mange forskellige rammer at byde forskellige mennesker ind i. At være en menighed kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Det eneste, der skal være kernen i alle fællesskaberne er evangeliets glade budskab.

 “Guds kærlighed er forunderlig og kommer hele tiden til udtryk på overraskende måder”, hedder det i en kirkebøn. Og på samme måde må vores Folkekirke også være. For er der noget Folkekirken aldrig må blive, er det et parallelsamfund. For da ophører vi med at være folkets kirke.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

Indbrud i Thorsø

Indbrud i Thorsø

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Stor interesse for at blive domsmand

Stor interesse for at blive domsmand

Kommunen har allerede fået langt flere ansøgere, der vil være domsmænd, end der er behov for. Dog mangler der nogle personer for at gøre listen repræsentativ ... læs mere
Tilbagetrukne Fødevarer

Tilbagetrukne Fødevarer

Udeklarerede allergener i Blomsterbergs citronfromage ... læs mere
Er kørerutinerne lidt rustne?

Er kørerutinerne lidt rustne?

Ældre Sagen tilbyder opfriskningskursus for erfarne (læs ældre) bilister ... læs mere
Favrskov fyrer op under erhvervsuddannelserne

Favrskov fyrer op under erhvervsuddannelserne

I fremtiden kan det blive vanskeligere at finde en elektriker, der har tid til at ordne ledningerne i huset ... læs mere
Østjyllands Politi koordinerer efterforskningen af delinger af drabsvideo

Østjyllands Politi koordinerer efterforskningen af delinger af drabsvideo

Politiet i hele Danmark har gennem de seneste dage fået flere anmeldelser om personer, der deler en video af et drab på en kvinde i Marokko ... læs mere
Efterlysning

Efterlysning

Østjyllands Politi efterlyser den 67-årige Peder Madsen Høgh, der er forsvundet fra sit hjem i Randers midtby ... læs mere
Litterær lørdagsquiz

Litterær lørdagsquiz

Quiz-tid på Hadsten Bibliotek ... læs mere
NYT fra Ældre Sagen

NYT fra Ældre Sagen

Mødested for mænd ... læs mere
Statsministeren har udskrevet valg!

Statsministeren har udskrevet valg!

Valgrygterne har længe floreret på Christiansborg. I søndags trykkede statsministeren på valgknappen ... læs mere
Rejser i Norden

Rejser i Norden

Det østjyske rejsebureau Rejs og oplev udbyder i år to rejser til vores nordiske nabolande. Anne Hansen Aamand, Hadsten, der er rejseleder fortæller, at der er store forskelle men og så lighedspunkter på Gotland og Island, der er to af ... læs mere
PINGVINNYT DREJER LÆSERNE EN KNAP...

PINGVINNYT DREJER LÆSERNE EN KNAP…

Kig med, når Kurt Villy bladrer i Hadstens første avis - dagbladet "Hadsten Folketidende" - og igen møder Gotfred Buch, byens matador indenfor tobakken ... læs mere
Loading...