|

Folk og Kirke – Folkekirke

Af sognepræst Lise Thorsbøll Melchiorsen, Hadsten

Lise Melchiorsen, sognepræst

foto : Gitte Volsmann

Det var teolog og biskop Peter Chr. Kierkegaard (bror til den nok så berømte
Søren Kierkegaard), der første gang anvendte ordet ”Folkekirke”. Det var i 1841.

Det kalder vi den stadig. Af mange grunde. Én af dem er, at den kirke, som
staten ved lov understøtter, skal være for alle. Det betyder, at Folkekirken skal
indbyde mennesker af alle slags. Folkekirken skal være over hele landet, så alle
har adgang til den. Og – Folkekirken er drevet af folket selv.

I Folkekirken er der forkyndelsesfrihed. Det vil sige, at den enkelte præst efter
sin egen samvittighed (og selvfølgelig inden for rammerne af præsteløftet) kan
udlægge evangeliet, som han eller hun finder det sandt. Det gælder i øvrigt
ethvert menneske, at det står i et direkte forhold til Gud. Her er ingen særlige
lærde eller ældste, der skal bestemme, hvordan vi hver især tager evangeliet til
os. Det er Folkekirkens udgangspunkt.

Forkyndelsesfriheden betyder, at Folkekirken i dag rummer mange forskellige
kirkelige retninger; grundtvigske, missionske, tidehvervske, karismatiske,
højkirkelige, aktivistiske m.fl. Vi bryster os af, at Folkekirken kan rumme
teologisk spændvidde, og nogle gange går bølgerne højt, for i Folkekirken er vi
langt fra altid enige. Sådan skal det være. Det er Folkekirke.

Men rummeligheden kræver, at vi, der holder kirke sammen (menigheden), kan omstille os fra én dag af være noget – til den næste dag at være noget andet.Lad mig give et eksempel: En helt almindelig søndag klokken 11 sidder der 60 ennesker på kirkebænkene til såkaldt højmesse. Det er mennesker, der er vant tilat komme til gudstjeneste. Præsten kender de allerfleste af dem og ved, at de kender mange af salmerne i salmebogen; at de forstår kirkens ritualer og traditioner, fordi de kommer jævnligt i kirke og sikkert altid har gjort det.

Søndagen efter sidder der måske 120 mennesker i den samme kirke, hvoraf
halvdelen af dem ikke er vant til at gå til gudstjeneste og derfor ikke kender så
mange salmer eller kender gudstjenestens  traditioner. Det må præsten tage højde for. For Folkekirken er for alle. Her er ingen de rigtige og så de andre.
Der er kun kirkegængere.

 I sognegårdene afholdes der over hele landet masser af arrangementer og foredrag. Her er fællesskaber af alle mulige slags. Her skal Folkekirken skabe rammerne for, at mennesker kan samles og føle sig velkomne. Mange af de mennesker, der kommer i sognegårdene kommer der i mange år. Der bliver en fast kerne af mennesker, som føler en stærk tilknytning til deres sogn og kirke. Dem skal Folkekirken værne om og passe på. 

Samtidig skal Folkekirken tage lige så godt imod dem, der stikker hovedet forbi med års mellemrum. Ikke fordi de ikke tillægger Folkekirken betydning, men de bruger den bare ikke på samme måde, som de andre. Til gengæld har det stor betydning for dem at bliver viet i kirken, få deres børn døbt og konfirmeret. De er lige så vigtig en del af Folkekirken.

Efter 10 år som præst, er der ved at indfinde sig en ro hos mig, der handler om, at jeg bedre og bedre forstår, hvordan Folkekirken og den måde folket bruger kirken på, ikke kun bør være på én måde. Det handler om, at Folkekirken skal kunne mestre mange forskellige rammer at byde forskellige mennesker ind i. At være en menighed kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Det eneste, der skal være kernen i alle fællesskaberne er evangeliets glade budskab.

 “Guds kærlighed er forunderlig og kommer hele tiden til udtryk på overraskende måder”, hedder det i en kirkebøn. Og på samme måde må vores Folkekirke også være. For er der noget Folkekirken aldrig må blive, er det et parallelsamfund. For da ophører vi med at være folkets kirke.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

Mester Jacob flytter

Mester Jacob flytter

Byens eneste bagerforretning flytter til Sundhedshuset ... læs mere
Gert og Lis nød jubilæumsdagen i Hadsten Bio

Gert og Lis nød jubilæumsdagen i Hadsten Bio

Gert fortæller følgende fra dagen ... læs mere
Forslag: CO2-kompensation i Favrskov

Forslag: CO2-kompensation i Favrskov

Hvis danskernes CO2-udledning skal ned, et er bl.a. nødvendigt at begrænse flyvningen. Men det er svært,. Det vil nok hjælpe lidt at indføre afgifter, men der er også brug for at kunne betale kompensation for den CO2 man udleder når ... læs mere
Glade hundesmileys over hele landet

Glade hundesmileys over hele landet

Landets hundekenneler, -internater og -pensioner har fået en smiley, som viser, hvor godt de passer på deres hunde ... læs mere
Flot Fastelavnsoptog i gaderne i Hadsten

Flot Fastelavnsoptog i gaderne i Hadsten

Med start på Biblioteket og slut på Hans Gadebergs Plads - se billedreportage ... læs mere
Vi skal hjælpe skoletrætte børn

Vi skal hjælpe skoletrætte børn

Birgit Liin, byrådsmedlem for Venstre i Favrskov Byråd, Formand for Børne- og Skoleudvalget, Hvidtjørnevej 3, Laurbjerg, 8870 Langå ... læs mere
Efterlysning : Dagens lille fund på en mark øst for Hadsten.

Efterlysning : Dagens lille fund på en mark øst for Hadsten.

Dagens lille fund gav et par henvendelser, der kaster lidt lys over fundet  ... læs mere
Røverkøb

Røverkøb

Røde Kors Butikken i Thorsø giver den nu en ekstra  skalle ... læs mere
2 indbrud i Hadsten

2 indbrud i Hadsten

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Kvalitetsrapport på børne- og familieområdet

Kvalitetsrapport på børne- og familieområdet

Byrådet har godkendt den første kvalitetsrapport på børne- og familieområdet "Kvalitetsrapport for Børn og Familie 2018" ... læs mere
VENSTRE SKAL FINDE EN NY SPIDSKANDIDAT

VENSTRE SKAL FINDE EN NY SPIDSKANDIDAT

På den netop afholdte generalforsamling hos Venstre i Favrskov oplyste viceborgmester Flemming Nørgaard, at han ikke genopstiller som spidskandidat til det kommende kommunalvalg i 2021 ... læs mere
Loading...