|

Forårsfornemmelser og forårsfristelser på to og fire hjul

Af motorredaktør Jørgen Kjær, Hadsten

 

Når foråret melder sin ankomst vågner klassikerfolket for alvor op – bilerne og motorcyklerne støves af, dæktrykket kontrolleres, og tanken fyldes med frisk benzin, og til lyden af lærkesang indtages vejene igen. En lige så sikker forårsbebuder er, at ejendomsmæglernes annoncer for huse og sommerhuse suppleres af bilforhandlernes annoncer for at køre foråret i møde i en ny bil. Men hvorfor ikke gøre det i en ny gammel klassiker, synes de store forhandlere for klassiske køretøjer at tænke. Og CC Cars i Ans havde da også indbudt til åbent hus i årets første forårsmåned.

En Excalibur til 329.000 kr kunne vist godt friste den unge mand.

 

Det var der mange klassikerentusiaster, der benyttede sig af. Christian Jensen, manden bag CC Cars ved naturligvis godt, at hovedparten af de mange gæster ikke umiddelbart er potentielle købere af hans biler.

Mange af de besøgende benyttede sig helt tydeligt af muligheden for en slags museumsbesøg med fri entre, og det er jo altid spændende at besøge et ”museum”, hvor der er prisskilte i forruderne.

-CC Cars har altid et spændende udvalg af de biler, vi går og drømmer om i vores stille sind. De er dog nok lige i en prisklasse over min pengepung og friværdi. Men det er altid flotte og spændende biler CC Cars udstiller, lød det fra en af gæsterne, der havde taget turen fra de nordlige Jylland. Han havde taget konen og børnene med, men pengepungen var blevet hjemme.

-Jeg har ikke planlagt, at købe en bil, jeg vil bare gerne se, hvad der rører sig på markedet. Men jeg bliver godt nok fristet, lød det fra en aarhusianer, der helt tydeligt ikke havde taget sin hustru i ed. Men hun var da taget med på museumsbesøget.

 Christian Jensen

Det bekymrede nu ikke Christian Jensen, der etablerede CC Cars i 2002. han startede med at importere de små Fiat 500. Han så hurtigt, at der var et marked for klassiske biler, og siden er salget steget kraftigt.

-Nu sælger vi hvert år over 300 biler, og det beviser, at vi har de rigtige varer i en god kvalitet til lave priser, fortæller Christian Jensen, der i 2008 for alvor satte CC Cars landkortet, da han byggede det store showroom på 2000 kvm. med plads til cirka 150 biler i udkanten af Ans. I 2017 udvidede han forretningen med en filial i Odense.  

Mercedes og Porsche er eftertragtede investeringsbiler.

 

-Vi har mange gæster, der drømmer om en klassiker, og ofte bliver der sået en spire ved vores åbent hus arrangement, der i år tiltrak omkring 2.000 gæster, fortæller en tilfreds Christian Jensen. Han kunne da også fortælle, at der blev solgt flere køretøjer i weekenden. Det var lige fra Puch til Porsche.

Kan en Yamaha FS 1 knallert virkelig koste 45.000 kr? Ja, det kan den åbenbart. Puch og Yamaha i de rigtige årgange er eftertragtede.

 

-I alt blev det med det sædvanlige eftersalg til 10 biler, herunder en Mercedes 300 SL Mågevinge til 10 millioner kroner, og den bliver i Danmark, fortæller Christian Jensen, der stadig oplever en stor interesse for klassiske biler som investeringsobjekt. Det drejer sig hovedsagelig om biler fra 400.000 kr og opefter, og han mener investeringen holder, hvis man går efter sjældne i biler i god stand. Hellere give lidt mere og få en bil, der er helt i orden, er Christian Jensens vurdering.

At en BMW 2002 fra 1975 kan koste knap 850.000 kr kan være uforståeligt for VeteranPostens udsendte. Turbo eller ej! Men den er åbenbart mange steder. sjælden, så det gør noget!

 

 

De helt gamle biler har ikke den store interesse i dag, og en næsten 100 år gammel Cadillac til 750.000 kr vakte ikke den store interesse for gæsterne. Men en Mercedes 190 SL til cirka samme pris får nok asfalt under hjulene først.

 

En af de mest ydmyge køretøjer ved CC Cars en nok denne Ford Zephyr fra 1953 med kendt dansk historie. Ellers var der ikke mange af de ”almindelige klassikere” til salg ved CC Cars i Ans. 

Automobilia og autentiske tankstations- og værkstedsmiljøer er in for tiden. Har du 198.000 plus moms kan du friske garagen op derhjemme med denne servicestation. Prisen inkluderer hele udstyret med tankstander, skilte, brochurer med mere. Dog ikke Porschen. Sættet er fremstillet i Østrig og Christian Jensen har allerede solgt 4 sæt.

 

Havde du været hurtig og kunne lægge knap 160.000 kr – om måneden havde du kunnet købe denne sjældne Bugatti. Men den var forsynet ´med et ”solgt skilt”.

 

Hvem kunne ikke drømme om en tidlig VW Ovaler fra 1950? Vil man have denne flot til original stand restaurerede, må man lige finde små 350.000 kr.

Bilerne hos CC Cars i Ans ligger for de fleste vedkommende prismæssigt i den lidt højere ende. Christian Jensen fortæller, at de fleste biler, der sælges fra CC Cars, ligger i prislejet fra 400.000 og opefter. Porsche er et eftertragtet bilmærke, der er steget meget i pris de senere år, og som bliver betragtet som en god investering.

 

En Mercedes 240 GD til små 165.000 kr – er det et godt køb? Måske, det er da en bil, der kan bruges

 

En Morgan 4/4 fra 1963 – endda venstrestyret til knap 200.000 kr kunne friste.

: Priserne på Folkevognsrugbrød er de senere år stukket fuldstændig af. En Samba bus i god stand koster nemt 650.000 kr. Den må vi have et billede af.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



SOMMERKIRKE

SOMMERKIRKE

Torsdag d. 13. juni kl. 19.30 i Nr. Galten Kirke ... læs mere
Røde Kors Butikken i Thorsø springer ud

Røde Kors Butikken i Thorsø springer ud

Røde Kors Butikken i Thorsø bryder lørdag den 22. de sædvanlige rammer og rykker ud på gaden til markedsdag ... læs mere
Det er sommer og tid for Rose` vin

Det er sommer og tid for Rose` vin

Hos Skjold Burne skyder vi rosé-sæsonen i gang med et kanontilbud på vores pivlækre "LAVENDETTE ROSÉ (2018)" fortæller Vinhandler Peter Aschelund fra butikken i Søndergade i Hadsten ... læs mere
Sparekniven truer de ældre

Sparekniven truer de ældre

af Charlotte Green byrådsmedlem og folketingskanda for Det Konservative Folkeparti ... læs mere
VI MARKERER EN  SKÆBNEDAG  FOR VORES FRIHED

VI MARKERER EN SKÆBNEDAG FOR VORES FRIHED

HJEMMMEVÆRNSESKADRILLE 265, HVIDSTEN, MARKERER 75 ÅRS DAGEN FOR HVIDSTENGRUPPENS HENRETTELSE DEN 29. juni 1944 ... læs mere
En manipulerende kirkeklumme

En manipulerende kirkeklumme

Af Eva Damsgaard Næstformand  i Dansk Folkeparti ... læs mere
Nyt på Lilleåmarked 2019

Nyt på Lilleåmarked 2019

PingvinNyt har talt med formanden for Lilleåmarked Henning Bertelsen fra Lions Clubben ... læs mere
Anholdt for spirituskørsel

Anholdt for spirituskørsel

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Bus endte i husmur

Bus endte i husmur

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Vi hjælper hianden

Vi hjælper hianden

Af PET Petersen fra partiet Alternativet ... læs mere
Folketingsvalg med fin valgdeltagelse

Folketingsvalg med fin valgdeltagelse

Se resultaterne fra Favrskov Kommune ... læs mere
Loading...