|

Forskning for færre bivirkninger efter strålebehandling af hjernetumor

Et nyt forskningsprojekt vil indsamle mere viden om de skader, strålebehandling kan give hos patienter med en hjernetumor.

 

27-07-2015

Målet er, at give lægerne bedre mulighed for at planlægge behandlingen så den giver færrest mulige bivirkninger. Resultaterne kommer for alvor i brug, når danske læger om få år får mulighed for at behandle med den mere skånsomme bestråling, partikelterapi. Arbejdet er støttet af Kræftens Bekæmpelse.

Gennem en serie af undersøgelser vil læger fra Aarhus Universitetshospital nu kortlægge de bivirkninger, som strålebehandling kan give hos patienter med hjernetumorer. Formålet er, at forbedre strålebehandlingen, så færre får alvorlige bivirkninger. Bivirkningerne er forskellige, men kan eksempelvis være påvirket hukommelse eller problemer med indlæring – for nogle i så alvorlig grad, at det går ud over arbejde og familieliv. 

– Med større viden om hvilke områder af hjernen, der er særligt sårbare, kan lægerne i nogle tilfælde planlægge behandlingen, så områderne ikke rammes, eksempelvis ved at ændre den vinkel strålerne skydes ind fra. I andre tilfælde kan dosis af bestrålingen måske sænkes, forklarer professor Morten Høyer fra Aarhus Universitetshospital, der står i spidsen for de nye forsøg. 

Den nye viden skal desuden bruges, når Aarhus Universitetshospital i 2018 slår dørene op for Danmarks første center for partikelterapi. 

– Partikelterapi er en mere skånsom form for strålebehandling, som i høj grad vil blive aktuel for mange patienter med hjernetumorer, fordi den giver færre skader på det raske væv. Men for patienter med bestemte former for hjernetumorer vil den traditionelle stråleterapi stadig være den bedste, og derfor er det vigtigt, at vi kan udvælge den optimale behandling til hver enkelt. Og det kan den nye forskning hjælpe os med, siger Morten Høyer. 

Ved partikelterapi bliver strålingen afsat mere præcist i tumoren, og det giver mindre skade på det raske væv rundt om. Det betyder, at man kan bestråle med højere doser, som giver en mere effektiv behandling men med færre bivirkninger end traditionel stråleterapi. Ved nogle former for hjernekræft, eksempelvis af typen glioblastom, er det imidlertid nødvendigt at bestråle vævet i en bred margin omkring tumoren, og til det formål er den traditionelle strålebehandling ofte bedst. 

Forskning i tre etaper
Det nye projekt består af tre faser. I den første udvælger forskerne, hvilke af de neuropsykologiske test, der findes, der er bedst til at vurdere skaderne efter strålebehandling. Ved at sammenligne tidligere hjernetumor-patienter med raske personer afprøver forskerne forskellige test for at se, hvilke der bedst beskriver de funktioner, der er forskellige mellem de to grupper. 

Anden del af projektet skal bruges til at undersøge stråleskader ved brug af avancerede MR- og PET-skanninger. Forskerne vil blandt andet undersøge ændringer i hjernens hukommelses- og indlæringscentre for at kortlægge ændringer i form og størrelse, blodgennemstrømning og energiomsætning. 

– For at undersøge stråleskaderne følger vi en række patienter i tiden fra før deres første strålebehandling og op til tre år efter. Man har ikke tidligere brugt skanningerne på denne måde, og vi håber at blive klogere på, både hvor i hjernen skaderne sker, og hvad der sker når de opstår. Vi ved, at der kan være flere årsager, eksempelvis at cellerne dør, eller at blodkar går til grunde, og det håber vi, at få et mere præcist billede af, siger Morten Høyer.

I den tredje og sidste del af projektet skal de neuropsykologiske test, der blev udvalgt i første del, bruges til at undersøge alle de danske patienter, der får strålebehandling mod hjernetumorer af typen grad II gliom. Denne del af projektet skal vise, hvor følsomme de forskellige dele af hjernen er – en viden, der fremover kan bruges til at vurdere risikoen for skader hos en patient, der står for at starte på strålebehandling. 

– Mange kommer gennem strålebehandlingen uden alvorlige bivirkninger, men andre får varige mén af behandlingen. En del af skaderne skyldes selve tumoren, men en væsentlig del skyldes strålebehandlingen. Derfor er det vigtigt at få ny viden, så vi kan give så effektiv en behandling som muligt, med så få skader som muligt, siger Morten Høyer.

Hjernetumorer

Om hjernetumorer

Omkring 1350 danskere rammes hvert år af en hjernetumor. Sygdommen er hyppigst efter 30-års alderen, men den kan ramme alle, også børn. Der findes en række forskellige former for hjernetumorer, nogle er aggressive mens andre er mere godartede. Mange patienter med hjernetumorer får strålebehandling, som hos de fleste er en effektiv behandling, der kan være helt nødvendig for at bekæmpe sygdommen.

Bag om forskningen

Det nye projekt udføres ved onkologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital. Det har fået titlen ’Morbiditet efter strålebehandling af hjernetumorer’, og Kræftens Bekæmpelse støtter arbejdet med 1,5 mio. kr.

Sidst ændret 27.07.2015

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Færdselsuheld

Færdselsuheld

Østjyllands Politi oplysert ... læs mere
Indbrud i Hinnerup

Indbrud i Hinnerup

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Husk din fiskemand er i Hadsten hver mandag

Husk din fiskemand er i Hadsten hver mandag

Din fiskemand MARK er på plads udenfor Kvickly i Hadsten ... læs mere
Kære ‘Sat på spidsen’

Kære ‘Sat på spidsen’

Jeg har noteret mig jeres oprigtige bekymring for, om den nytiltrådte socialistiske regering nu sender Laurbjergs trinbræt i syltekrukken sammen med alle de andre trafikprojekter, som ellers var med i den tidligere regerings store trafikaftale, der blev indgået sammen med ... læs mere
Sigtet for at true med at skyde piges hest

Sigtet for at true med at skyde piges hest

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Udeklarerede hasselnødder i müsli

Udeklarerede hasselnødder i müsli

Tilbagrtrukne Fødevarer ... læs mere
NABOHJÆLP

NABOHJÆLP

Nabohjælp, fusk, vennetjeneste, sort arbejde. Ja tak Mere af det. Læs Ole Juuls klumme ... læs mere
God nattevagtsdækning på plejecentrene

God nattevagtsdækning på plejecentrene

Foranlediget af Ældrerådet blev det med 2019-budgettet besluttet at gennemføre en undersøgelse af bemandingen om natten på plejecentrene ... læs mere
Hvad så, Laurbjerg?

Hvad så, Laurbjerg?

Vores nye transportminister vil tage alle vedtagne trafikprojekter op til fornyet overvejelse. Det kommer måske til at gå ud over trinbrættet i Laurbjerg ... læs mere
Loading...