|

Forslag til Fritids- og idrætsstrategi i høring

En strategi med mål om ”at få flere til at bevæge sig mere” er netop sendt i høring og skal i de kommende år sætte retning på udviklingen af fritids- og idrætsområdet i Favrskov. Favrskov Byråd godkendte 25. februar 2020 forslaget til Fritids- og idrætsstrategien, der er den første af sin slags i Favrskov. Strategien […]

En strategi med mål om ”at få flere til at bevæge sig mere” er netop sendt i høring og skal i de kommende år sætte retning på udviklingen af fritids- og idrætsområdet i Favrskov.

Favrskov Byråd godkendte 25. februar 2020 forslaget til Fritids- og idrætsstrategien, der er den første af sin slags i Favrskov. Strategien rummer både fritids- og idrætsaktiviteter organiseret i foreninger, og omfatter også fritidsområdet i bredere forstand. Det betyder, at også de borgere, der vandrer og løber på eget initiativ eller jægere og lystfiskere er tænkt ind i forslaget. Favrskov Kommune opfordrer derfor alle borgere til at komme med bemærkninger til strategien.

Strategien bygger på fire temaer:

  • Samarbejde på tværs
  • Bredde og elite
  • Faciliteter
  • Foreningsudvikling

Strategiens mål om ”at få flere til at bevæge sig mere” stiller større krav til at skabe flere muligheder for bevægelse i eksempelvis natur og byrum. Strategien skal gøre det lettere at vælge bevægelse til og sætter blandt andet fokus på sårbare børn og unge og på de 13-18-årige, da det ofte er den aldersgruppe, der falder fra foreningssporten.

Steen Thomasen, formand for Kultur- og Fritidsudvalget, glæder sig til at se strategien få liv.

– Jeg er sikker på, at strategien her får betydning for mange Favrskovborgere. Den vil både styrke det, vi allerede er gode til, og så bliver der plads til at fokusere på nye tiltag og samarbejde på tværs af Favrskovs mange aktive borgere og foreninger. Jeg tror på, at de mange initiativer vil få strategiens mål til at gå i opfyldelse: At flere bevæger sig mere, siger Steen Thomasen. 

Strategi udarbejdet i fællesskab

Forslaget til strategien er blevet til i samarbejde med Favrskov Idrætssamvirke, Spejdersamrådet og Folkeoplysningsudvalget og på et seminar i november deltog 50 personer i workshops, der havde til formål at inspirere til strategien.

Strategien er nu i fire ugers høring hos interessenterne på fritids- og idrætsområdet og behandles af byrådet igen i juni 2020. Alle er dog velkommen til at komme med høringssvar – strategien omfatter også det selvorganiserede område. Herefter skal der udarbejdes en mere konkret handlingsplan og for at få input til den, afholder Favrskov Kommune endnu en workshop i september 2020. 

Se forslaget til strategien på https://favrskov.dk/politik/hoeringer-og-afgoerelser/oevrige-hoeringer

 

Yderligere information:

Steen Thomasen, formand for Kultur- og Fritidsudvalget, 20 68 58 03

Ulla Egeberg, kultur- og fritidschef, 28 10 13 69

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Fra det gamle album, Lyngå Skole anno 1907

Fra det gamle album, Lyngå Skole anno 1907

Et dejligt gammelt billede fra Lyngå dukkede op ved en gennemgang på vores arkiv ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 481.

Ugens naturbilleder nr. 481.

Ekstraudgave i anledning af, at høsten er i hus mange steder ... læs mere
Annonce : Ung forvirring i Kronjylland: Egen forsikring, deleforsikring eller ingen forsikring?

Annonce : Ung forvirring i Kronjylland: Egen forsikring, deleforsikring eller ingen forsikring?

STUDIESTART: For mange unge i Kronjylland rimer forsikring på forvirring. For hvilken forsikring er den rigtige, kan man tegne en fælles forsikring i bofællesskabet, og behøver man overhovedet at tegne én? Ja, lyder svaret fra GF Forsikring ... læs mere
Minimumsnormering på ældreområdet.

Minimumsnormering på ældreområdet.

Af Mercedes Czank, Formand Dansk Folkeparti,  Favrskov ... læs mere
Man binder os på mund og hånd...

Man binder os på mund og hånd…

… men man kan ikke binde ånd! ... læs mere
BUM – og så stod tiden stille!

BUM – og så stod tiden stille!

Af motorredaktør Jørgen Kjær, Hadsten ... læs mere
Syng dig glad i Hadsten blandede Kor

Syng dig glad i Hadsten blandede Kor

Sådan siger vi i Hadsten blandede Kor, som nu starter ny sæson onsdag den 26. august kl. 19.30 ... læs mere
Loading...