|

Fortrøstningsfuld opstart i Hadsten Håndbold

De første to af et seks uger langt opstartsprogram er gennemført i 1. divisionsklubben lidt nord for Århus. Indtil videre har truppen haft seks træningspas og tre træningskampe, og de nye spillere har fundet sig godt til rette.

Foto: Erik Laursen

 

De første to af et seks uger langt opstartsprogram er gennemført i 1. divisionsklubben lidt nord for Århus. Indtil videre har truppen haft seks træningspas g tre træningskampe, og de nye spillere har fundet sig godt til rette.

”Vi har fået arbejdet med de ting, som jeg forventede vi skulle nå, og jeg vil endda sige at de sidste par træningskampe har været yderst opløftende. Truppen arbejder hårdt, og der er en sædvanligvis god harmoni og spilleglæde. Træningerne indeholder høj intensitet, og tilgås med stor lyst og vilje. Vores nye spillere er faldet godt til, og viser hver især at de har noget at bidrage med. Amalie Angel bekræfter mig i, at hun har et stort potentiale og hun bliver en kærkommen gevinst både offensivt og defensivt. Christina Tønder og Lea Rømer, der begge er kommet til fra SønderjyskE, arbejder hårdt for at ramme det niveau de besidder. De har ikke spillet meget sidste sæson, så de har godt af en masse træning og tillid, så deres potentiale bliver udfoldet. Laura Christiansen viser at hun er en intelligent og dygtig venstre fløj med en skarp kontrafase og et veludviklet skudrepertoire. Astrid Schultz er stadig på vej tilbage fra hendes knæskade, men det ser fornuftigt ud, og vi forventer at hun skal prøves af i kamp sidst på måneden”, udtaler cheftræner Kent Ballegaard.

Der er blevet spillet tre træningskampe i den forgangne uge. Mandag blev det til et 4-målsnederlag imod Follo HK fra Norge. Onsdag blev det til et knebent nederlag til Odense Håndbold, og lørdag blev det til en 3-målssejr over det svenske eliteseriemandskab fra Önnereds HK.

”Mandagens kamp bar præg af at vi spillede uden Malene, Jose, Angel og Lade, hvilket jo så gav de andre en fin mulighed for at byde sig til, og indtage nogle nye roller. Det blev selvfølgelig vanskeligt, og som hold kunne vi ikke løfte opgaven. Vi manglede simpelthen noget bund og noget lederskab, og jeg erkender naturligvis, at vi ikke bare løser tingene uden et trekløver som Malene, Jose og Lade, der har båret holdet i flere sæsoner. Derfor blev det også meget bedre onsdag i Odense, hvor vi formåede at presse et stjernebesat Odense-mandskab, og det sætter tingene meget tydeligt i perspektiv. Lørdagens indsats blev så en fin kulmination på en håndboldfyldt uge, hvor vi spiller en rigtig fin kamp imod Önnereds over 3 x 25 min. Et godt svensk mandskab, der dækkede meget hårdt og testede vores 4-blok ganske betragteligt igennem hele kampen. Så en god test, hvor vi igen fik afprøvet mange ting, og hvor jeg er blevet endnu klogere. Så alt i alt to uger hvor vi er kommet et godt stykke vej”, afrunder en tilfreds cheftræner.

Den kommende uge for Hadsten Håndbold byder bl.a. på to træningskampe imod Molde HK fra Norge og Aarhus United.

Kent Ballegaard

Cheftræner

 

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Til- og frakort
9. dec. 2017

Til- og frakort

Julehøjskoletime
14. dec. 2017

Julehøjskoletime

Julemandens Gave
16. dec. 2017

Julemandens Gave

Loading...

JUL HOS RASMINE RASMUSSEN...

JUL HOS RASMINE RASMUSSEN…

Den 8. december må Gammelnissen en tur i "Tugthuset", men det var ganske "Wunderbar", som salig Cæsar sang i sin tid ... læs mere
NYT fra LMO

NYT fra LMO

Strukturændringer presser svineproducenterne ... læs mere
Sat på Spidsen

Sat på Spidsen

Er sprøjtegifte i vores fødevarer ét stort biologisk eksperiment? ... læs mere
RYGERENS JUL

RYGERENS JUL

Ja - det er lettere sagt end gjort, som Lars sagde til Uffe udenfor Skjold-Burne ... læs mere
Tag med Amorsen i byen

Tag med Amorsen i byen

Jørgen Amorsen, fotograf på PingvinNyt har været en "runde" og fået følgende på linsen ... læs mere
NYT fra Kræftens Bekæmpelse

NYT fra Kræftens Bekæmpelse

Ny viden om Antabus: Kan vise vej til ny behandling mod kræft ... læs mere
Østjyllands Politi oplyser

Østjyllands Politi oplyser

Undgå ubudne gæster i juleferien – mød politiet og få gode råd ... læs mere
Erhvervsvenligt samarbejde i Randers og Favrskov fortsætter

Erhvervsvenligt samarbejde i Randers og Favrskov fortsætter

Randers kommune og Favrskov Forsyning fortsætter samarbejde, der gør det nemt for virksomheder at komme af med affald i begge kommuner ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 342

Ugens naturbilleder nr. 342

Fin start på DECEMBER rent vejrmæssigt. Ugen bød bl.a. på farverig solopgang, rim i græsset, blå himmel, nisseskæg i skovbunden, supermåne og gylden solnedgang ... læs mere
Nyt fra LMO

Nyt fra LMO

Tjen penge på stivelseskartofler ... læs mere
ALLETIDERS KVALITET

ALLETIDERS KVALITET

7. december. I anledning af julen burde Gammelnissen måske skrive om Jerusalems Skomager, men han vælger alligevel at blive en dag ekstra hos Konrad i Østergade ... læs mere
Loading...