|

FREDSDUEN

10. december er en kold dag, hvor vi ser nærmere på et af de smukkeste julemærker, der er udgivet. Samtidig lægger Kurt Villy øre til en god historie fra 1940 – fortalt af Volmer Jensen, Lerbjerg…

FREDSDUEN

Dagens iskolde mærkesag fortalt af Kurt Villy Svendsen

I Bibelen kan man i 1. Mosebog, kapitel 8, læse følgende om syndfloden, der ramte jorden: ”På den syttende dag i den syvende måned sad Noas ark fast på Ararats bjerge. Efter først at have sendt en ravn af sted, sendte Noa to gange en due ud for at se, om vandet var sunket fra jordens overflade, og anden gang vendte duen tilbage med et friskt olivenblad i næbbet. Da skønnede Noa, at jorden atter var beboelig”.

Det er netop fredsduen med det grønne blad i næbbet, kunstneren Arne Bang bruger som motiv på alle tiders smukke og fortrøstningsfulde julemærke fra 1940.

2. Verdenskrig havde efterhånden raset i et år, men de fleste gik med håbet om, at denne ulyksalige tilstand, som kostede så mange liv, snart måtte stoppe, så livet på jorden igen kunne blive tåleligt og uden blodsudgydelse. I det håb var fredsduen et meget stærkt symbol, og årets julemærke er et af de flotteste, der er skabt.

Endnu engang kan jeg sige tak til Bjarne Plus Petersen i Hadsten, som forærede mig disse to knaldgode motiver. Det ene – udført af den dygtige nissetegner Fritz Kraul – hvor nissemutter præsenterer julegåsen,er sendt til Bjarnes bedstefar, Jeppe Jørgensen, på ”Strøledgaard” i Gørløse. Kortet med signaturen ”C. Joh. B” og de glade nisser med juletræet er begået af tegneren Carl Johan Bargild, født i Slagelse den 18. januar 1892, og dette kort er sendt til Fru Anna Jørgensen, ”Strøledgaard” – Bjarnes bedstemor.

Fritz Kraul blev født den 6. september 1862 i Tyskland, nærmere bestemt Altona, og han døde i København den 6. december 1935. Fritz Kraul var en meget dygtig tegner og kunstmaler, og hans produktion af julekort er enorm. Jeg holder meget af Fritz Krauls fantastiske nisser med de store, kluntede huer, men også hans smukke julekort med det lille Jesus-barn og andre religiøst prægede motiver er fornemme. Kraul er en af mine favorittegnere.

Et flot kort af Fritz Kraul:

“Uden spir og kongetrone, der kun sad en fattig kone – vugged barnet sit skød”, som Grundtvig skrev i en af sine smukkeste salmer; måske den bedste

Ude i Europa længtes man allerede i februar 1940 efter fredsduens tilsynekomst, men på det tidspunkt havde ulykkerne endnu ikke for alvor ramt Danmark, hvis man så bort fra den strenge vinter. I årene før krigen var man for alvor begyndt at snakke om landbrugets nye vidundermaskine, traktoren, som i disse år vandt frem – især i USA. I den anledning blev der afholdt et kursus i København i februar 1940, og blandt deltagerne var min gamle ven, Volmer Jensen fra ”Svalegaarden” i Lerbjerg og tre jyske kammerater. De lærte at føre en ”International Harvester” fra midt i 30´erne, selv om klimaet flere gange forsøgte at spænde ben for indlæringen. Februar bød på voldsom kulde, og omkring den 10. viste temperaturen minus 27 grader.

Volmer Jensen, som vi husker ham: Så er der historier…

Da Volmer og de to andre jyder efter veloverstået kursus steg af toget i Korsør en uges tid senere, måtte de sande, at selv om Kong Vinter ikke havde sejret over togdriften, så havde han en anden overraskelse til de tre landbrugselever. Storebælt var frosset til, og færgesejladsen indstillet.

De tre ungersvende besluttede at gå over bæltet til Nyborg. Deres oppakning bestod af nogle kufferter og en madpakke. Da de var fem kilometer ud på Bæltet, hørte de lyden af flyvemaskiner i begge retninger. Det var soldater fra henholdsvis Jylland og Fyn til Sjælland og omvendt, som blev fløjet over, idet indkaldelsesordren skulle overholdes på grund af krigen og den anspændte situation omkring Danmark.

Er det mon Nyborg, hist ude i det fjerne… 🙂

Pludselig mødte de en mand, som kom trækkende med en slæde. Han var ligeledes på vej til Nyborg og tilbød dem plads til deres kufferter og tasker. Det var en stor lettelse, og ved at hjælpe hinanden med at trække og skubbe, nåede slædefarerne omsider den gamle færgeby. Volmer besluttede at byde manden på en bøf i et spisehus ved Nyborg havn.

-Han skulle da have lidt som tak for hjælpen, forklarede Volmer: -Vi så for øvrigt farlige ud i vores store støvler og frakker. Rimen sad jo tykt i hår og skæg, og vanterne havde vi smidt på gulvet. Vi gjorde i hvert fald indtryk på serveringsdamen, som lettere betuttet spurgte, om vi virkelig var gået over bæltet. Jeg bestilte en bajer og svarede: Nej, vi er svømmet..!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

Ja tak til ordentlighed og reel borgerinddragelse. Nej tak til hastværk.

Ja tak til ordentlighed og reel borgerinddragelse. Nej tak til hastværk.

Indlæg om Broen over Randersvej i Hadsten af Charlotte Green, Det konservative Folkeparti, medlem af Favrskov Byråd og Folketingskandidat ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 400.

Ugens naturbilleder nr. 400.

Heldigvis er mørket på retur og dagene er langsomt begyndt at blive længere. Skønt når solen får sat lidt "plus-point" ind på kontoen ... læs mere
Indbrud i Thorsø

Indbrud i Thorsø

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Stor interesse for at blive domsmand

Stor interesse for at blive domsmand

Kommunen har allerede fået langt flere ansøgere, der vil være domsmænd, end der er behov for. Dog mangler der nogle personer for at gøre listen repræsentativ ... læs mere
Tilbagetrukne Fødevarer

Tilbagetrukne Fødevarer

Udeklarerede allergener i Blomsterbergs citronfromage ... læs mere
Er kørerutinerne lidt rustne?

Er kørerutinerne lidt rustne?

Ældre Sagen tilbyder opfriskningskursus for erfarne (læs ældre) bilister ... læs mere
Favrskov fyrer op under erhvervsuddannelserne

Favrskov fyrer op under erhvervsuddannelserne

I fremtiden kan det blive vanskeligere at finde en elektriker, der har tid til at ordne ledningerne i huset ... læs mere
Østjyllands Politi koordinerer efterforskningen af delinger af drabsvideo

Østjyllands Politi koordinerer efterforskningen af delinger af drabsvideo

Politiet i hele Danmark har gennem de seneste dage fået flere anmeldelser om personer, der deler en video af et drab på en kvinde i Marokko ... læs mere
Efterlysning

Efterlysning

Østjyllands Politi efterlyser den 67-årige Peder Madsen Høgh, der er forsvundet fra sit hjem i Randers midtby ... læs mere
Litterær lørdagsquiz

Litterær lørdagsquiz

Quiz-tid på Hadsten Bibliotek ... læs mere
NYT fra Ældre Sagen

NYT fra Ældre Sagen

Mødested for mænd ... læs mere
Loading...