|

Fru Silkjærs megamange fortællinger

af Konni Silkjær

Taknemmelighed. Dag 17 af 100.

Menneskelighed.

Fruen har været ædruelig hele dagen og dermed i stand til at reflektere over dette med menneske-lighed. Jeg er ganske tilpas med det. Tilpas med min menneske-lighed. I al sin mangfoldighed og en aldrig væren i sikkerhed for mine syv dødssynder. 

Sådan har det ikke altid været. Som yngre havde jeg forvildet mig til at tro, at jeg skulle være pæn og poleret altid, for at det kunne gå an med mig, både i egne øjne og Guds øjne og ikke mindst i andres øjne. I mange år var jeg så “frelst, at jeg ikke stod til at redde” , som een har sagt det. Men en skønne dag, kunne jeg ikke holde min pæne facade ud længere og besluttede mig for at blive det, jeg reelt var: fortabt. Der var ingen sammenhæng mellem mit indre liv og mit ydre udtryk. Jeg var hul og tom. Og desillusioneret.

Jeg fyrede Gud og vendte ryggen til alt det, jeg havde troet på, fast besluttet på ikke at vende tilbage uden at have mødt noget afgørende nyt og fast besluttet på at intet hastede. Dette skulle blive lige så dybt og godt, som det var langsomt! Det varede i 10 år. 10 gode år, hvor jeg tager min menneskelighed til mig – og prøver at lade andre gøre det samme. Lader dem være sig, ligesom jeg selv så hårdt havde brug for at være mig.

På forskellig vis blev et nyt håb tændt. Jeg begyndte at længes efter at finde “Hjem” igen. Et håb og en længsel efter, om det kunne være muligt at “være Hjemme”, være kristen uden at være annuleret som menneske. Jeg længtes efter at møde noget, der var større end mig selv.

Alt dette gik mig mirakuløst i møde på en pilgrimsvandring for 7 år siden og har været det største vendepunkt i mit liv. Gud fik ansigt og menneskelighed fik helt nye dimensioner.

Det er inderlig godt at være – menneske.

—————————-

Taknemmelighed. Dag 18 af 100.

Tålmod.

Køkkenbordet er kommet til at ligne et kontor. Mit kontor, faktisk. Det er ikke kønt. Jeg har egentlig aldrig tænkt, at det skulle være permanent. Men. Det er her jeg lever, røres og ere. Det er forskelligt hvor slemt det ser ud. Det har været rigtig slemt de sidste par dage. Men manden flytter tålmodigt plads alt efter, hvor der er en ledig plet at placere tallerkenen. Uden brok eller hentydninger. Hatten af for det tålmod. Det blev jeg lige taknemmelig over idag, hvor jeg har ligget vandret med alle mulige forskellige ting i min dag. Og der er ikke udsigt til bedring…eller FORbedring.

 

venlig hilsen

Konni Silkjær

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



BIBLIOTEKERNE ANBEFALER

SVÆRE EMNER I BØRNEHØJDE ... læs mere

NYT fra LMO

Café-arrangementer forenkler vejen til EU-støtte ... læs mere

Forårskoncert i Cafe Sløjfen

Hadsten blandede Kor inviterer onsdag den 5. april kl. 19.00 til en aften med korsang i Cafe Sløjfen ... læs mere

NYT fra Favrskov Revyen

Produktionsleder på Favrskov Revyen Tina Vejby Kristensen fortæller følgende ... læs mere

NYT fra Den jydske Haandværkerhøjskole

Patrick er også iværksætter ... læs mere

Unge fra Roskilde på brobygning på DjH

Roskilde Produktionsskole, også kendt som Base 4000, er for 9. gang på brobygning på DjH. 14 elever og to undervisere har i fire dage udforsket plast- og køleområdet, og boet på skolehjemmet side om side med skolens øvrige elever ... læs mere

HSK : Skal vi i oprykningsspillet..?

Søndag d. 26/3 kl. 15.00 i Roskilde Hallerne ... læs mere

Regninger fra bibliotekerne

Bibliotekerne kan nu igen udskrive regninger, når afleveringensfristen er overskredet. Der er lidt rabat at hente, hvis du afleverer inden 1. april 2017 ... læs mere

Meld dig som indsamler

Kræftens Bekæmpelse mangler indsamlere til Landsindsamlingen ... læs mere
Loading...