|

Fru Silkjærs megamange øjeblikke

“Nedslag fra mine 100 dages taknemmelighedsrejse hen over vinteren.”

Konni Silkjær

 

Taknemmelighed. Dag 86 af 100. 

At jeg ikke er sprunget i luften endnu. 

Jeg står over et særdeles krævende fransk flet sæde i disse dage. Krævende betyder i denne sammenhæng, at den er vældig, vældig tæt og flettesjenerne sprænger igen og igen. Afveksling hjælper mig igennem. 

En skøn afveksling i dag var besøg af et af mine meget voksne skolebørn. Hvor er det dejligt at ses, bare lige pludselig og at afstandene ikke er større. Min mor har helt ret i, at det skulle vedtages ved lov, at ens døtre skulle bo indenfor en radius af 20 km. Det er en helt passende afstand. 

Jeg ved dog ikke lige, hvad der skete for min egen mors eneste datter der…  

 

Taknemmelighed. Dag 88 og 89 af 100.

Kusiner

Siden 2009 mødes vi en weekend een gang om året. Vi var fire. Nu er vi tre. Flokken er amputeret. Benthe døde i efteråret, bare 48 år gammel. Vi har ikke været sammen siden vi mistede hende, så det var sorgfuldt at mødes. Der var en tom plads ved bordet, i vildmarksbadet, på gåturene og i samtalerne.

Taknemmeligheden denne weekend har været både her&nu og bagudrettet. Her&nu over, at vi fire kusiner har fået kontakt til hinanden (igen) langt oppe i vores voksenliv og at det fortsætter – og bagudrettet: dyb taknemmelighed over, at jeg nåede at lære Benthe at kende. Sikke en gave! Det har jeg slet ikke ord for…

Os tre, vi bliver ved! 

 

Taknemmelighed. Dag 91 af 100.

Hverdagsvenner.

Min nye svigersøn har lært mig et nyt ord: hverdagsvenner. Det er et dejligt ord. Når han skal forklare, hvad det er, er det mennesker, der bare dumper ind uden invitation, bare fordi de lige fik lyst. Det kunne vi nemt blive enige om, at vi godt kunne li’!

Idag har jeg udvidet begrebet til også at omfatte venner som inviterer een hjem på en HVERDAGSaften til at komme og spise 

…Hverdagsvenner kan noget med enkelhed i samværet. 

 

Taknemmelighed. Dag 92 af 100.

Varme.

Morgenen er iskold med sne og bidende blæst fra nordøst. Jeg har løbeskoene på og er på vej, men vender om og overgiver mig til endnu en jakke. 1 km ude af Sandbyvejen ser jeg en cyklist komme imod mig med strid sidevind. Jeg vurderer, at det må være en af de herboende flygtninge.

En syrer, måske. Jeg synes aldrig de er klædt på til vinter temperaturer, dem jeg møder på min vej herude. Idag ved jeg bare, at jeg ikke kan holde det ud, hvis han ikke har vanter på. Jeg holder øje med hænderne på styret, som han nu nærmer sig. Ganske rigtig! Han har ingen vanter på! Jeg HAR besluttet mig: han må få mine blå tykke hjemmestrikkede uldvanter. Da han endelig passerer mig, hiver jeg mine luffer af og råber ham an: “Hey! Vil du ikke have dem her?!” Han standser op, vender om og må lige have den een gang til. Jeg kigger på hans ildrøde hænder og rækker vanterne ud mod ham og spørger igen, om han ikke vil have dem.

Så storsmiler han og siger med en mild latter i stemmen og på fejlfrit dansk: “Mange tak, men nej tak. Jeg fryser ikke, mine hænder er altid varme.” “Wow, okay”, siger jeg og kigger vantro og imponeret på de gloende hænder på styret. “Men mange tak”, siger han igen og gør klar til at cykle videre. Og så siger han så som afslutning: “Må du have en Guds dag!”

Med tre sekunders forsinkelse for jeg fremsagt et: “I lige måde…”

Jeg fortsætter ud af landevejen og prøver at høre den sidste sætning for mig igen. Sagde han i virkeligheden: “Må du have en GOD dag! ? VAR det en sprogfinke? Eller kunne han i virkeligheden mene det, jeg syntes jeg hørte han sagde? Er det en hilsen man bruger i Syrien? Jeg rumsterer videre med hans hilsen. 

Jeg kan mærke, at den – sådan som jeg hørte det, er landet et godt sted inde i mig… En Guds dag, hmm… jeg bliver glad af det. Jeg ender med at beslutte mig for, at jeg hørte det jeg hørte – og det gjorde mig godt. Jeg ville varme hans hænder, men det blev ham der varmede min sjæl. …han skulle bare vide, – denne min allerførste flygtningekontakt, hvor godt det var at høre. Lige denne morgen…

 /ks

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



NYT fra LMO

NYT fra LMO

Nybyg eller renovering – hvad er bedst for dig? ... læs mere
Der er god grund til at lære matematik

Der er god grund til at lære matematik

Forløbet praktisk anvendt matematik er et samarbejde mellem Favrskov kommunes grundskoler og Den jydske Haandværkerskole (DjH). 5. – 6.- årgang fra Korsholmskolen er på besøg på DjH for at få indblik i, hvorfor matematik er en god ting at lære, ... læs mere
VIGTIGT MØDE I RANDERS

VIGTIGT MØDE I RANDERS

På Bøgevej ser vi nærmere på Villa "Vesta", og så mindes Kurt Villy en tid, hvor postmesteren besad en vis autoritet ... læs mere
Hverken Hammel eller Hadsten er en undtagelse. Desværre...

Hverken Hammel eller Hadsten er en undtagelse. Desværre…

På landsplaner 10. forretning i detailhandlen er lukket siden 2008 ... læs mere
Busdrift i Favrskov

Busdrift i Favrskov

Af Niels Kallehave DF -Tåsingevej 22 8370 Hadsten ... læs mere
Uheld på motorvejen

Uheld på motorvejen

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Flere nye spillere hos Hadsten Håndbold

Flere nye spillere hos Hadsten Håndbold

I går præsenterede vi 2 nye og i dag fortæller vi om 3 mere ... læs mere
NYT fra LMO

NYT fra LMO

Bliv klogere på økologi, græs og græsmælk ... læs mere
Far til fire i Solen

Far til fire i Solen

Firma Snigpremiere i Hadsten Bio ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 365.

Ugens naturbilleder nr. 365.

Sjældent har der været så smukt overalt ! Maj maler med en fortryllende pensel, så selv de mest uanselige steder får deres moment af skønhed. Øjet kan ikke få nok - slet ikke af de gule rapsmarker og havens blomstrende ... læs mere
Loading...