|

Fru Silkjærs megamange øjeblikke

“Nedslag fra mine 100 dages taknemmelighedsrejse hen over vinteren.”

Konni Silkjær

 

Taknemmelighed. Dag 86 af 100. 

At jeg ikke er sprunget i luften endnu. 

Jeg står over et særdeles krævende fransk flet sæde i disse dage. Krævende betyder i denne sammenhæng, at den er vældig, vældig tæt og flettesjenerne sprænger igen og igen. Afveksling hjælper mig igennem. 

En skøn afveksling i dag var besøg af et af mine meget voksne skolebørn. Hvor er det dejligt at ses, bare lige pludselig og at afstandene ikke er større. Min mor har helt ret i, at det skulle vedtages ved lov, at ens døtre skulle bo indenfor en radius af 20 km. Det er en helt passende afstand. 

Jeg ved dog ikke lige, hvad der skete for min egen mors eneste datter der…  

 

Taknemmelighed. Dag 88 og 89 af 100.

Kusiner

Siden 2009 mødes vi en weekend een gang om året. Vi var fire. Nu er vi tre. Flokken er amputeret. Benthe døde i efteråret, bare 48 år gammel. Vi har ikke været sammen siden vi mistede hende, så det var sorgfuldt at mødes. Der var en tom plads ved bordet, i vildmarksbadet, på gåturene og i samtalerne.

Taknemmeligheden denne weekend har været både her&nu og bagudrettet. Her&nu over, at vi fire kusiner har fået kontakt til hinanden (igen) langt oppe i vores voksenliv og at det fortsætter – og bagudrettet: dyb taknemmelighed over, at jeg nåede at lære Benthe at kende. Sikke en gave! Det har jeg slet ikke ord for…

Os tre, vi bliver ved! 

 

Taknemmelighed. Dag 91 af 100.

Hverdagsvenner.

Min nye svigersøn har lært mig et nyt ord: hverdagsvenner. Det er et dejligt ord. Når han skal forklare, hvad det er, er det mennesker, der bare dumper ind uden invitation, bare fordi de lige fik lyst. Det kunne vi nemt blive enige om, at vi godt kunne li’!

Idag har jeg udvidet begrebet til også at omfatte venner som inviterer een hjem på en HVERDAGSaften til at komme og spise 

…Hverdagsvenner kan noget med enkelhed i samværet. 

 

Taknemmelighed. Dag 92 af 100.

Varme.

Morgenen er iskold med sne og bidende blæst fra nordøst. Jeg har løbeskoene på og er på vej, men vender om og overgiver mig til endnu en jakke. 1 km ude af Sandbyvejen ser jeg en cyklist komme imod mig med strid sidevind. Jeg vurderer, at det må være en af de herboende flygtninge.

En syrer, måske. Jeg synes aldrig de er klædt på til vinter temperaturer, dem jeg møder på min vej herude. Idag ved jeg bare, at jeg ikke kan holde det ud, hvis han ikke har vanter på. Jeg holder øje med hænderne på styret, som han nu nærmer sig. Ganske rigtig! Han har ingen vanter på! Jeg HAR besluttet mig: han må få mine blå tykke hjemmestrikkede uldvanter. Da han endelig passerer mig, hiver jeg mine luffer af og råber ham an: “Hey! Vil du ikke have dem her?!” Han standser op, vender om og må lige have den een gang til. Jeg kigger på hans ildrøde hænder og rækker vanterne ud mod ham og spørger igen, om han ikke vil have dem.

Så storsmiler han og siger med en mild latter i stemmen og på fejlfrit dansk: “Mange tak, men nej tak. Jeg fryser ikke, mine hænder er altid varme.” “Wow, okay”, siger jeg og kigger vantro og imponeret på de gloende hænder på styret. “Men mange tak”, siger han igen og gør klar til at cykle videre. Og så siger han så som afslutning: “Må du have en Guds dag!”

Med tre sekunders forsinkelse for jeg fremsagt et: “I lige måde…”

Jeg fortsætter ud af landevejen og prøver at høre den sidste sætning for mig igen. Sagde han i virkeligheden: “Må du have en GOD dag! ? VAR det en sprogfinke? Eller kunne han i virkeligheden mene det, jeg syntes jeg hørte han sagde? Er det en hilsen man bruger i Syrien? Jeg rumsterer videre med hans hilsen. 

Jeg kan mærke, at den – sådan som jeg hørte det, er landet et godt sted inde i mig… En Guds dag, hmm… jeg bliver glad af det. Jeg ender med at beslutte mig for, at jeg hørte det jeg hørte – og det gjorde mig godt. Jeg ville varme hans hænder, men det blev ham der varmede min sjæl. …han skulle bare vide, – denne min allerførste flygtningekontakt, hvor godt det var at høre. Lige denne morgen…

 /ks

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Til- og frakort
9. dec. 2017

Til- og frakort

Julehøjskoletime
14. dec. 2017

Julehøjskoletime

Julemandens Gave
16. dec. 2017

Julemandens Gave

Loading...

JUL HOS VIGGO MADSEN

JUL HOS VIGGO MADSEN

Den 9. december møder Gammelnissen en af Hadstens dygtige kludekræmmere, og samtidig blander en handelsrejsende sig i julefornøjelserne ... læs mere
Tilbagetrukne Fødevarer

Tilbagetrukne Fødevarer

Listeria i kogt skiveskåret økologisk rullepølse ... læs mere
Overskud af julebelysning

Overskud af julebelysning

På et lager i Hadsten ligger disse lysestandere op - er det overskud - er de glemt og hvor skulle de have været opsat ???? ... læs mere
Tilbagetrukne Fødevarer

Tilbagetrukne Fødevarer

Mugdannelse i økologisk babymos ... læs mere
VIGTIGE POSTER TIL VENSTRES NYE REGIONSRÅDSMEDLEM

VIGTIGE POSTER TIL VENSTRES NYE REGIONSRÅDSMEDLEM

Af regionsrådsmedlem Christian Møller-Nielsen, Skjød ... læs mere
Færdselsuheld i Hammel

Færdselsuheld i Hammel

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Ung kunstner fra Hadsten illustrerer Eventyrbog.

Ung kunstner fra Hadsten illustrerer Eventyrbog.

Casper Richter, Hadsten har illustreret bogen , der udkom den 24. november i år på forlaget Dreamlitt ... læs mere
Pressemeddelelse

Pressemeddelelse

Borgerne er med til at udvikle Jobcenter Favrskov og Favrskov Ydelsescenter ... læs mere
JUL HOS RASMINE RASMUSSEN...

JUL HOS RASMINE RASMUSSEN…

Den 8. december må Gammelnissen en tur i "Tugthuset", men det var ganske "Wunderbar", som salig Cæsar sang i sin tid ... læs mere
Loading...