|

FRU SILKJÆR`s ØJEBLIKS-FORTÆLLINGER

Tysk tyngdekraft

Konni Silkjær

Vi er på vej til Wien, gemalen og jeg. For at aflægge besøg. Vejen er lang.

Undervejs har vi booket en overnatning på en tysk B&B i Kassel. Lige inden jeg forlader  hjemmet, slår en pludselig frygt ned i mig: gad vide hvor stor en tysk hovedpude egentlig er!? Noget i mig siger mig, at den er på størrelse med Fyn! At jeg vil komme til at sove i nærmest siddende stilling, som en anden middelalderlig grevinde. Jeg skal ikke nyde noget! Med dette grumme billede på nethinden griber jeg i sidste øjeblik min egen elskede hovedpude, der til sammenligning med den, der er på nethinden mest af alt minder om en runken rosin.
Denne frygt for tyske overnatningsforhold stammer helt tilbage fra min ungdom, hvor jeg havde en overnatning  i Nordtyskland og der blev mødt af en tysk dyne af for mig hidtil ukendte dimensioner. Aldrig i mit unge liv havde jeg set så tyk en dyne!

Den var formelig UDSTOPPET med fjer og dun og har i min erindrings dunkle lys kun ét kammer til at huse disse. Den var kilotung! Jeg stod og stirrede betaget, overvældet og rædselsslagen på fænomenet. Inden jeg overhovedet var krøbet under denne skrækindgydende herlighed, forestillede jeg mig først dette betagende favntag: fast og vidunderlig dejlig. Her er en dyne som vil mig! Som en fantastisk kæmpekrammer hele natten.

Men så kom rædslen: hvordan i hele verden skulle jeg nogensinde få varmet denne monsterdyne op!!! Ville den langsomt suge al varmen ud af min krop, og så i sidste ende kvæle mig? Jeg anede det ikke! Havde ingen erfaring.

Der var jo ingen vej udenom. Jeg måtte kæmpe mig ind under dette – hvad det så end ville mig. Og det blev fuldstændig som jeg forestillede mig!  En blanding af rædselsfuld kulde og skønhed. Der gik timer med at få varmet bæstet op – men så kom kærligheden. Overraskende. Som en elskenes blytunge kæmpekrammer, der ikke vil slippe een igen, da det bliver morgen. Tysk tyngdekraft i al sin vælde. Velgørende godt.

Dette ærefrygtindgydende første møde med en eneste tysk dyne blev afgørende for alle de næste møder.

Vi ankommer trætte og trængende til vores BB i Kassel.

På dørtærsklen til værelset ser jeg, at min frygt er på ingen måde ubegrundet!

De kan virkelig noget her i Tyskland, som vi ikke ser hjemme i Danmark, om vi kan li’ det eller ej. Puden er en voluminøs kæmpe, fuldstændig uoverskuelig og fylder nærmest en trediedel af sengen. Ønsker du ikke at sidde sovende som grevinde hele natten, er du henvist til at gedigent hold i nakken. Jeg skal ikke nyde noget.

Men hvad puden har i tysk kraftfuldhed, har dynen derimod mistet. Den forbliver en kold, tynd, slatten, syntetisk og skuffende oplevelse. Ingen favntag, og ingen kærlighed der.

Jeg bliver glad for, at jeg har min egen pude med, – og en anden tilgængelig favn. 🙂

/KS

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Færre indbrud i Juledagene

Færre indbrud i Juledagene

Siden 2007 er antallet af indbrud i juledagene i danske hjem faldet støt, men der er stadig klart flest indbrud juleaftensdag og mange indbrud mellem jul og nytår. Se, hvor mange juleindbrud der bliver begået i din kommune ... læs mere
I denne sure juletid...

I denne sure juletid…

Så er 2020 ved at være ”brugt”. Og det har bestemt ikke været det mest opløftende år ... læs mere
Borgmesteren blev klogere: Hinnerups brandstation er reddet

Borgmesteren blev klogere: Hinnerups brandstation er reddet

Af Morten Bang, Byrådsmedlem for Venstre i Favrskov ... læs mere
Julefrokosten 2020

Julefrokosten 2020

En symfoni af fisk og skaldyr ... læs mere
Intim nytårsmenu for 2020

Intim nytårsmenu for 2020

Afhenting fra Bakkjærsminde Gårdbutik Hammelvej 160 Laurbjerg 8870 Langå På tlf.: 40 17 27 81 e-mail: knud.schou@mail.dk ... læs mere
STOP SÅ DET PIBERI..!

STOP SÅ DET PIBERI..!

16. december - og hjulene snurrer stadigvæk. Man bør altid se sig godt for ved overhaling, og hvordan hænger bilkørsel og sækkepibespil egentlig sammen? ... læs mere
Hadsten i Julehumør

Hadsten i Julehumør

Se programmet her på Pingvinnyt ... læs mere
Godt Nyt for fodboldbanerne

Godt Nyt for fodboldbanerne

Af Morten Bang, Hinnerup - Venstre ... læs mere
LÅN :  Sådan bruger du din friværdi som pensionist

LÅN : Sådan bruger du din friværdi som pensionist

Af Jørgen Munksgaard Rasmussen - BOLIUS ... læs mere
Loading...