|

Gamle PEDAL-BILER er i dag eftertragtede samleobjekter

Jørgen Kjær, Hadsten, har lavet en meget spændende artikel om gamle PEDALBILER – med masser af flotte billeder – kommer her:

 af Jørgen Kjær

Pedalbiler – i nogle sammenhænge også kaldet trædebiler – har altid stået ret højt på små drenges ønskeseddel. Det gør de sikkert stadig, men nu står de også i høj kurs hos voksne modne mænd. Pedalbilerne – gerne dem med mere end 50 år på bagen – er nemlig nu blevet eftertragtede samleobjekter, der ofte handles til mange tusinde kroner, både på stumpemarkeder, internet-auktion og selv de store anerkendte internationale auktionshuse sætter gerne en 100 år gammel pedalbil i kataloget. Jeg har set priser helt op til 77.000 dollars for en original og komplet pedalbil fra starten af forrige århundrede.

Brugte slidte og ukomplette gamle pedalbiler ender i dag kun sjældent på genbrugspladsen eller ved skrothandleren. De købes nu af ivrige samlere og restaureres ofte minutiøst – akkurat som en rigtig veteranbil bliver det. På stumpemarkeder udbydes pedalbiler i dag sammen med andre automobilia til flere tusinde kroner afhængig af stand og alder. De er faktisk ret så eftertragtede, og man skal nok ikke tøve for længe med at købe, hvis man finder det rigtige eksemplar til den rigtige pris.

Billedtekst : AUSTIN 8  var populær som pedalbil


Billedtekst :  Pedalbiler blev som rigtige biler udstyret med skilte, som her fra Falck 

De første pedalbiler var legetøj for rigmænds børn
Skønt pedalbilernes storhedstid var fra 1920`erne frem til midten af 1960`erne går deres historie noget længere tilbage. De første pedalbiler blev faktisk fremstillet allerede i slutningen af 1800-tallet. Der gik nemlig ikke ret mange år fra de første biler kom på landevejen, til der blev lavet miniudgaver til begejstrede og ivrige, men også heldige børn. De var i mange år – lige som for de rigtige bilers vedkommende legetøj for bedre bemidlede..

Pedalbilerne blev lavet i træ og metal, oftest som tro kopier af de rigtige biler. Man kunne sagtens se hvilken bilmodel pedalbilen skulle ligne. Der gik således ikke mange år før den rigtige Ford T blev fulgt af en udgave med pedaler i børnestørrelse. Trækket fra pedalerne til baghjulene kunne enten være ved hjælp af stænger eller kæde, i starten oftest stænger. Hjulene var i de fleste tilfælde rigtige hjul med eger og luftfyldte dæk. Mange biler var fabriksfremstillet, men en fingernem far eller onkel kunne også stå bag projektet i værkstedet.

billedtekst : En gammel Willys jeep som pedalbil kan i urestaureret stand stadig findes til et par tusinde kroner.

I starten af 1900-tallet blev pedalbilerne mere almindelige, men de var stadig dyre, og det var stadig de bedre bemidledes børn, der fik lov at få store øjne juleaften. Pedalbilerne afspejlede fortsat udviklingen af de rigtige biler, og de store – specielt amerikanske legetøjskæder havde forskellige pedalbiler i deres kataloger. Børnene fra middelklassen og de lavere sociale klasser måtte dog stadig lege med hjemmelavet legetøj, og fra denne periode kan man finde mere eller mindre vellykkede og vellignende hjemmelavede pedalbiler.

Produktionen og dermed salget af pedalbiler fulgte ligefrem de økonomiske konjunkturer, og under den økonomiske depression i 1930`ernes USA faldt produktionen af pedalbiler. Under anden verdenskrig stoppede produktionen af metallegetøj helt i både USA og andre lande. Det dyrebare metal skulle bruges til at slå hinanden ihjel med – det skulle ikke bruges til legetøj.

Billedtekst :  Havde man ikke råd til en pedalbil, var man måske så heldig, at der var en fingernem person i familien – og så var man jo også godt kørende.


Billedtekst : enkelte pedalbiler var lavet helt i træ/krydfiner

Billedtekst : En Mercedes, som pedalbil, kunne nok imponere


Billedtekst : Le Man for Pedalbiler i 1958



Billedtekst : man starter som lille…..


Billedtekst : et rask motorløb på en villavej i Odense

 Opblomstring efter krigen

Efter afslutningen af anden verdenskrig og op gennem 1950`erne og 1960`erne blev pedalbilerne igen populære og med den økonomiske opblomstring, hvor flere og flere middelklassefamilier fik råd til en rigtig bil, blev der ofte også råd til en pedalbil til junior. Det kunne enten være en kopi af familiebilen eller gerne en kopi af en rigtig amerikanerbil som Ford Mustang eller lignende. Men mere ydmyge europæiske bilmodeller som Morris, Austin og Folkevognen fandt også vej til danske børn. En hel speciel pedaludgave var Willys jeep. Motorsportens racerbiler blev også droslet ned til drengestørrelse, og der blev afholdt utallige motorløb på datidens mere stille villaveje.

Pedalbilerne blev også i disse år mere veludstyrede med lygter og horn – der vel at mærke fungerede, ligesom kromlister, forkromede hjulkapsler og dæk med hvide sider var populært udstyr. Bevægelige dele som døre, bagagerum, motorhjelm og måske en hardtop satte prikken over det berømte i. Pedalbilerne kunne som forbillederne fås i mange farver. Et andet kendetegn for efterkrigstidens pedalbiler var, at de fleste nu var kædetrukne i modsætning til de tidligere stangdrevne.
Pedalbilerne var i USA så populære at der ved køb af en ny Cadillac i en periode fulgte en Kidillac med til junior!

Billedtekst : TRIANG ca. 1920

Plastik tager livet af de ”rigtige” pedalbiler
1960`erne bragte store og afgørende ændringer i pedalbilhistorien. Det nye materiale plastik vandt frem, og sammen med ændringer i sikkerhedskravene til legetøj gjorde det en ende på pedalbilerne i metal. I 1970`erne var det efterhånden slut med de gamle pedalbiler, der havde de rigtige biler som nært forbillede. Pedalbilerne var ikke længere replikaer af rigtige biler mindre størrelse, men mere legetøjslignende biler i stor størrelse – sikkert med samme funktion for en lille dreng, men helt uden den æstetiske nydelse, de rigtige pedalbiler kunne være.

Skønt historien om pedalbilerne er noget længere end man i første omgang forestiller sig, er det pedalbilerne fra 1930`erne til 1960`erne, der tiltrækker sig den største opmærksomhed. Man kan sige at pedalbilperioden startede med det første automobil og fulgte automobilets udvikling, men sluttede da metallegetøjet måtte overgive sig til plastikken omkring 1970.

Pedalbilerne nåede ud i mange danske hjem, og heldigvis har en del af dem trods ofte hårdhændet leg og smid væk mentalitet overlevet til i dag, hvor man kan finde dem på kræmmermarkeder og stumpemarkeder, dog ofte præget af at et eller flere børn har lært at køre bil i dem. De har skullet, men også kunnet holde til meget, derfor er de også gået i arv blandt søskende og har måske levet længere end meget andet legetøj.

Billedtekst : Pontiac 1936 med original maling blev solgt til kr.4500 dollars på ebay.com  

De senere år er interessen for de gamle pedalbiler som nævnt vågnet igen. I slipstrømmen af nostalgibølgen laves der mange ”nostalgi- og retroudgaver” af fordums pedalbiler. Det er nu ligefrem også muligt at købe reservedele til restaurering af de gamle pedalbiler.  

Nogle veteranbilfolk køber i dag pedalbiler som modeludgaver af deres rigtige store veteranbil. For eksempel blev der på et tidspunkt udgivet en begrænset serie pedalbiler med den populære Jaguar XK som forbillede.

Vil lave både museum og bog om pedalbiler og diverse andre samlerobjekter
Der eksisterer ingen danske bøger om pedalbiler, men det vil Johnny Pedersen fra Ribe nu råde bod på.
-Jeg vil lave en bog om pedalbiler og andre specielle samleobjekter, fortæller Johnny Pedersen, der fandt sin første pedalbil på lossepladsen for 20 år siden.
-Jeg har alt tid været på jagt efter gamle ting, men jeg har dog ikke selv haft en pedalbil som barn. Så det var en godt fund jeg gjorde den dag. Nu har jeg fundet 4 pedalbiler, men jeg ved ikke hvor de kommer fra og kender heller ikke mærke og årgang. Jeg har fået kontakt til en samler i Odense. Han har en samling på omkring 60 pedalbiler. Jeg har søgt efter oplysninger om pedalbiler, men har ikke rigtig kunnet finde noget om dem på internettet. Så derfor vil jeg lave en bog om dem. Der skal også andre samlerobjekter med i min bog, blandt andet emaljeskilte, træradioer, dukkevogne , karbidlamper og bedstemorcykler. Jeg søger derfor informationer om alle disse ting. Jeg har samlet i 25 år, så jeg har efterhånden en stor samling. Jeg er også ved at lave et museum, som skal åbne om 4 år, fortæller en begejstret Johnny Pedersen.
-Hvis I har gamle billeder af fabrikker, hvor disse ting er lavet, vil det være rigtig fint til min bog. Jeg kommer gerne forbi hvis I har en samling, oplyser Johnny Pedersen. Da det gerne skal være en bog, der kommer omkring mange emner og billeder, vil Johnny Pedersen gerne i kontakt med andre samlere. Han kan træffes på tlf: 22902653 eller mail opelmand@gmail.com

Billedtekst : En rigtig bilentusiast har selvfølgelig en pedaludgave af sit køretøj. Kan man ikke finde en original fra tiden kan man måske være så heldig, at der bliver fremstillet en ny udgave.

Det var Claus Frausing. I forbindelse med 50-året for den første Jaguar XK 120, der så dagens lys i 1948, var der nemlig en entusiast, der fik fremstillet et begrænset antal nummererede pedalbil med den klassiske Jaguar som forbillede. Og det var vel at mærke ikke noget med uoriginal plastik og andre skønhedsfejl. Den blev fremstillet nøjagtigt efter en pedalbil fra starten af 1950`erne. Claus Frausing var hurtigt ude med sin bestilling og fik pedalbil og certifikat på nr. 4 af 500.

De er nu også blevet samleobjekter. -Jeg tror jeg gav kr. 14.000 i år 2000. Så vidt jeg er oplyst gik den seneste solgte for £2.070 på Silverstone Auctions. Skulle der være en interesseret læser, så kan bilen købes, mine drengebørnebørn er for store til den nu, fortæller Claus Frausing.

Billedtekst : Måske var det her i sin pedalbil i 1933, at den kendte bilmand med eget museum i Nærum fik lagt kimen til sin interesse for biler. Ole Sommer ses her i sin pedalbil sammen med sin far.

Med venlig hilsen

Jørgen Kjær

 
 
 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Narkopåvirket bilist

Narkopåvirket bilist

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
VOLD i Hadsten

VOLD i Hadsten

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Jyllandsringen blev en weekend til glemmebogen for Mads Hoe

Jyllandsringen blev en weekend til glemmebogen for Mads Hoe

2. Afdeling af DM blev i sidste weekend kørt på Jyllandsringen ... læs mere
2 indbrud i Hinnerup på samme vej

2 indbrud i Hinnerup på samme vej

Østlyllands Politi oplyser ... læs mere
Færdselsuheld med personskade

Færdselsuheld med personskade

Østjyllnds Politi oplyser ... læs mere
Banedanmark fortæller  om jernbane-fremtiden

Banedanmark fortæller om jernbane-fremtiden

Der bliver formentlig brug for hver en siddeplads i Sløjfen, når Banedanmark mandag 24.juni vil orientere om kommende jernbaneprojekter i Hadsten og omegn ... læs mere
Spændende sommerkoncert

Spændende sommerkoncert

Torsdag d. 20. juni 2018 kl. 19.30 i Vejerslev kirke ... læs mere
Små metalstykker i trio hummus

Små metalstykker i trio hummus

Tilbagetrukne fødevarer ... læs mere
Mere frihed og mere tillid vil skabe 5.500 ekstra pædagoger!

Mere frihed og mere tillid vil skabe 5.500 ekstra pædagoger!

Debatindlæg af Simon Buus Olsen, Liberal Alliance ... læs mere
Hadsten Spejderne holder Sankt Hans fest ved hytten på Ellemosevej.

Hadsten Spejderne holder Sankt Hans fest ved hytten på Ellemosevej.

Arrangementet er målrettet børnefamilier, da der allerede kan bages snobrød fra kl. 18.30 og da selve bålet tændes ca. kl. 19 ... læs mere
Hammel Golf Klub gør en forskel

Hammel Golf Klub gør en forskel

Fredag den 24. maj afviklede Hammel Golf Klub "Upendo Charity Golf" ... læs mere
Loading...