|

Germansk bilduel ved Christiansborg sætter fokus på de klassiske bilers vilkår

af motorredaktør Jørgen Kjær, Hadsten

  Det er ikke hver dag man ser et par klassiske køretøjer på parkeringspladsen ved ridebanen på Christiansborg.

 

Af Jørgen Kjær

Folketingspolitikerne Henrik Brodersen fra Dansk Folkeparti og Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorenzen, der begge selv er ejere af klassiske biler, vil gerne være med til at sikre, at de ældre køretøjer fortsat kan bruges uhindret på de danske landeveje. For at sætte fokus på området indbød de derfor til en såkaldt germansk bilduel ved ridebanen foran Christiansborg mellem deres vidt forskellige klassikere – Henrik Brodersens (HB) gamle originale Trabant 601S fra 1973 og Kristian Pihl Lorenzens (KPL) flot restaurerede Mercedes 250 S fra 1966.

 

Det blev en ærlig og ædel kamp på blandt andet antal tændspoler, cylindre, antal kilometer på literen og gensalgsværdi i forhold til den oprindelige pris og datidens ventetid på en ny bil med mere. Men ikke mindst blev der sat fokus på veteranbilernes betydning for vores kultur, og vigtigheden af at de bevares for fremtiden.

 Kristian Pihl Lorenzens valgsprog er ”Hvor der er vilje, er der vej” – og det kan der blive god brug for i fremtiden for at sikre at de klassiske køretøjer fortsat kan anvendes på vore veje.

 

Selve bilduellen foregik både på nøgne fakta – se faktaboks – og bilernes kulturhistorie i de enkelte lande, og ikke mindst holdt op mod de politiske systemer, som de to vidt forskellige bilmodeller er rundet af. Det var ikke den mindst kedelige del af dysten. Se hvem der udråbes til vinder sidst i denne artikel.

 

Bilduellen skal sætte fokus på de klassiske køretøjer

De to folketingspolitikere har begge taget deres interesse for klassiske køretøjer med sig i Folketinget. Det skal vi naturligvis høre mere om. KPL har indtil videre kun sin Mercedes, medens HB har flere ældre køretøjer. Han har et par ældre Land Rover, Morris 1000, motorcykel og et hav af trailere, som han selv udtrykker det, men først skal vi høre om hvor interessen for de klassiske køretøjer stammer fra, og hvordan den udleves i dag? 

 

KPL: Jeg har siden barnsben interesseret mig voldsomt for biler og tog. Herunder de historiske biler og veterantog. Jeg har i mere end 10 år været betalende medlem af Tange Sø Veteranklub – uden at eje en veteranbil. Altså en rigtig wanna-be. I januar 2017 slog jeg endelig til og købte min dejlige Mercedes. Og nu skal der hygges med den i weekenderne i sommerhalvåret sammen med familien og til træf og så videre landet over.  Jeg har hidtil ikke deltaget meget i klublivet. Men det vil jeg nu for alvor gå i gang med – efter at jeg har købt et historisk køretøj.

HB: Jeg har altid haft en stor forkærlighed for gamle biler, de fortæller på alle måder en historie om nogen, som har gjort sig tanker for at vi alle kunne få noget brugbart til hverdagen, som ville Kristian Pihl Lorenzens valgsprog er ”Hvor der er vilje, er der vej” – og det kan der blive god brug for i fremtiden for at sikre at de klassiske køretøjer fortsat kan anvendes på vore veje. gøre det nemmere at fragte ting og personer fra et sted til et andet. At der så også gik sport i at køre stærkt og lave nogen biler som var rigtig pæne at se på. Jeg er medlem af flere klubber og deltager også i diverse træf…  

De klassiske køretøjer er som nævnt blevet en del af begge politikeres politiske virke i Folketinget og andre steder:

KPL: Jeg har det klare mål, at de historiske køretøjer skal sikres ordentlige rammevilkår. De mange, der efterhånden ejer et historisk køretøj, bidrager til at bevare et fantastisk stykke kulturarv. Bilen har i årtier givet danskerne frihed og gjort dem lykkelige. Og bilen har i høj grad bidraget til Danmarks udvikling og velstand. Og bilen binder landet sammen – også uden for de større byer, hvor der er langt mellem husene.  

HB: Jeg vil jo altid tale veteranbilernes sag. Det er vigtigt, at de får lov at køre også i byerne for fremtiden. Husk hvor stor en kulturarv de biler er, man skal da kunne nyde dem i fremtiden. I Folketinget kan man lave love og tage ting op for måske at have held med at lave beslutninger om, som ikke har en fornuftigt hensigt. Jeg prøver hele tiden at få bedre vilkår for veteranbiler og ejere af dem. 

 Henrik Brodersen har flere ældre køretøjer. Den gamle Trabant 601S fra 1973 bruges jævnligt.

 

De klassiske køretøjers vilkår i fremtiden

Hvordan ser de to politikere så fremtiden for de klassiske køretøjer i Danmark og i EU?

KPL: Jeg fornemmer generelt en positiv politisk holdning til historiske køretøjer, om end visse politikere på venstrefløjen ikke har meget tilovers for biler af rent ideologiske grunde. EU har også lavet fornuftige fælles regler for historiske køretøjer. Nu skal vi blot sikre, at disse regler ikke overimplementeres i Danmark, for eksempel med hensyn til 30 års grænsen mht. syn med videre.

HB: Jeg ser at fremtidsudsigterne er gode i Danmark, hvis flertallet vil det. I EU ser det allerede svært ud med alle deres miljøzoner. 

Vil/kan de klassiske køretøjer fortsat kunne anvendes på lige fod med alle andre køretøjer? Eller vil der komme begrænsninger?

KPL: En mulig trussel kunne være, at en række storbyer indfører grønne zoner med skrappe miljøkrav til bilerne. Her bør vi kæmpe for fortsat plads til de relativt få historiske køretøjer. Deres udstødning betyder intet i den store sammenhæng.

HB: Der er gode muligheder, men vi, der vil veteran bilerne det godt, skal hele tiden være “på”, for der er masser, som bare synes, de skal væk fra vejene og ind på museum og stå. 

Vil en kommende udfasning af biler på benzin/diesel påvirke brugen af de klassiske køretøjer? Ser I restriktioner for de klassiske køretøjer? Og i givet fald hvilke?

KPL: Hvis ikke vi er på vagt, så kunne den forestående omstilling til grønne drivmidler godt komme til at påvirke kørsel med de historiske biler negativt. Det må ikke ske.

HB: Det kan godt være det vil få en betydning, men det forbud tror jeg ikke på, det ville da være en skandaløs beslutning, hvis vi ikke måtte køre i vores biler mere.

Hvordan vil verden se ud, hvis dieselbiler på et tidspunkt bliver forbudte? Så kan man jo ikke have gamle dieselbiler – typisk lastbiler kørende?

KPL: Så bør der indføres dispensation til kørsel med historiske dieselbiler, -lastbiler og -busser. Eventuelt i kombination med partikelfilter.  

HB: Igen – det må ikke finde sted!

Og hvordan vil det se ud for benzinbilerne? Kan man have gamle/klassiske ”forurenende” biler kørende, hvis elbilerne vinder slaget?

KPL: Ja, i allerhøjeste grad. Det kræver blot den fornødne politiske vilje til at dispensere. Hvor der er vilje, er der vej! Også for de historiske køretøjer.

HB: Selvfølgelig kan man det, de biler køre jo næsten ingen kilometer. Jeg har prøvet at komme til syn efter 8 år og ikke kørt mere end godt 3.000 km. På de 8 år. Og sådan er der mange rundt omkring, der kun kører meget lidt, men det bør da være muligt.

Vil I påvirke den danske lovgivning, så den følger EU-reglerne? Altså ikke overimplementering af EU-regler. Således at for eksempel fælles årgangsgrænser og kriterier for originalitet kan indføres. Hvordan ser I på originalitetsbegrebet?

KPL: Ja, vil skal følge EU-reglerne. Og der bør snarest indføres fornuftige kriterier for originalitet i tæt samarbejde med dem, der har forstand på historiske køretøjer.

HB: Ja det bliver der arbejdet med fra flere af os, og jeg håber da, at vi “vinder”.

Vil I prøve at sikre rimelige økonomiske vilkår ved import af klassiske køretøjer? For eksempel et fast standardbeløb?

KPL: Ja. Vi skal sikre en enkel og ubureaukratisk model. Det kunne være i form af et fast standardbeløb.

HB: Ja, for det er helt tosset, at man kan købe et maleri til en million kr. i udlandet og bare tage det med hjem, men hvis man køber en gamle bil, skal den prissættes, og der skal betales til staten for at kunne nyde og bruge den.

Kan I forestille jer at ”vægtafgiften” reelt bortfalder for klassiske køretøjer over 30 år? Ejerne af de klassiske køretøjer er jo reelt med til at bevare en kulturarv for deres egne penge. En kulturarve vi jo alle nyder bliver bevaret. Det var måske rimeligt, at ”vægtafgiften” bortfaldt, idet der jo ellers ikke ydes noget tilskud til bevarelsen af de gamle motorkøretøjer?

KPL: Ejerne af historiske køretøjer yder en prisværdig indsats for at bevare kulturarven. Jeg vil dog ikke love, at den nuværende forholdsvis lave årlige vægtafgift bliver fjernet. Jeg tror, at de fleste har det ok med at betale lidt i afgift – det øger også forståelsen for historiske køretøjer i den brede befolkning, der måske ikke har den samme kærlighed til ældre biler, som vi andre har. Men vi skal holde afgiften nede.

HB: Nej jeg synes det er ok at betalte lidt for at køre på vores veje, og jeg synes det er en fin ordning, at der kun bliver betalt 1/4 vægtafgift. Omvendt kan man sige at, hvis man betalte et grundbeløb, så kunne man have flere køretøjer på den ordning, ud fra devisen: man kan kun køre i et køretøj ad gangen. 

 

Vil gerne samarbejde på tværs og med alle

Hvordan vil/kan I samarbejde med de organisationer, der repræsenterer ejere af klassiske køretøjer?

KPL: Jeg har et fantastisk godt samarbejde med Motorhistorisk Samråd og en række klubber landet over, Det ser jeg frem til at fortsætte og udbygge. Jeg agter at gøre mit til at sætte positivt fokus på de historiske køretøjer.

HB: På en hver måde, de sidder med en viden, som vi alle kan og skal gøre brug af.

I udtrykte på vores møde ved den germanske bilduel, at I ser jer selv som de klassiske køretøjers repræsentanter og fortalere i det danske Folketing. Hvordan kommer det til udtryk? Og vil I tage selvstændige initiativer i forbindelse med dette? Måske i samarbejde med organisationer som Motorhistorisk Samråd?

KPL: Jeg har allerede taget en række initiativer overfor blandt andet skatteministeren og transportministeren.

HB: Vi er i gang med vægtafgift/syn, og jeg har en sag kørende med vores skatteminister om at få gamle emaljenummerplader til alle typer af køretøjer.

Ser I andre end Motorhistorisk Samråd som den rette seriøse samarbejdspartner på området?

KPL: Motorhistorisk Samråd er en højt respekteret paraplyorganisation og en vigtig samarbejdspartner. Jeg samarbejder dog med alle, der vil de prægtige gamle køretøjer noget godt.

HB: Ja, jeg samarbejder med alle dem, der vil.

I dag kan man få historiske nummerplader til en hel række køretøjer, men der mangler stadig gule plader til erhvervskøretøjer, de så engang populære papegøjeplader vil også være interessante ligesom nummerplader til traktorer, trailere med mere. Hvorfor er det ikke muligt at få disse allerede nu, og burde det ikke være muligt? Hvorfor bremses sådanne teknikaliteter – der er jo brugerbetaling, så det kan jo ikke være udgiften?

KPL: Denne teknikalitet bør fjernes. Brugerne betaler selv, og der bør være valgfrihed med hensyn til nummerplader, så længe bilen kan identificeres.  

HB: Jeg er i gang med at få det løst, skatteministeren og jeg snakker sammen og har Motorhistorisk Samråd med for at få de helt rigtige beslutninger og nummerplader med det rigtige udsende.

Hvorfor kan vejen være så lang, når der skal laves nye tiltag, og hvorfor skal man ofte se det som en kamp at få taget hensyn til klassiske/historiske køretøjer i lovgivningen? Er det administrationen eller det politiske, der kan være bremsen?

KPL: Det er en generel udfordring, at ting tager lang tid i politik. Det er ikke specifikt for historiske køretøjer. Tålmodighed og udholdenhed er vigtige egenskaber hos politikere, der gerne vil sætte sig mål og nå resultater.  

HB: Fordi forandring er en svær nød at knække for “systemer “!

Vil I sikre at historiske køretøjer fortsat vil kunne anvendes, hvis der kommer kørselsrestriktioner i for eksempel danske byer?

KPL: Ja, helt klart.

HB: Ja selvfølgelig, for husk nu på at det ville ikke være muligt at optage film som Hvidstengruppen, Matador , Krøniken, og alle andre film fra “fortiden”. Det er bare så vigtigt at få fortalt, at vi kæmper med det her, men også at vi får så mange love fra EU, som ikke gør det nemmere at arbejde med.

Og hvem vandt så den germanske bilduel?

At invitere til en bilduel mellem to så vidt forskellige biler som Mercedes og Trabant, er jo næsten som at sammenligne æbler og pærer. Ser man på komfort, motorstyrke, hastighed og lignende, er der jo ikke tvivl om vinderen, men går man lidt dybere og ser på målopfyldelse, køreglæde og udbredelse, kan man godt differenciere dysten lidt. De fleste vesteuropæere, og for den sags skyld også østeuropæere har jo nok drømt en Mercedes, men det var alligevel kun et fåtal, der fik drømmen opfyldt, den var for dyr. Mindst lige så mange østeuropæere drømte om en Trabant, bare det at kunne købe en bil, var den store drøm. Der var faktisk flere østeuropæere, der havde mulighed for at købe en Trabant, end der var vesteuropæere, der kunne købe en Mercedes. Og de tøvede ikke det mindste med at vente helt op til 10 år på opfyldelsen af drømmen. Det betød også, at man nok blev noget mere glad for sin nye bil trods blå røg, værkstedsbesøg og manglende komfort – stik bare den Mercedes! Selv om en ældre Mercedes stadig er dyrere end en bedaget Trabant, vinder Trabanten, hvis man ser dagens priser i forhold til den tidligere nypris – Trabantens oprindelige nypris i Danmark kan sagtens være firedoblet.

KPL har ikke uventet sin Mercedes som vinder med argumentet: Min Mercedes er et fantastisk historisk/kulturarvsmæssigt stjernesymbol på Vesttyskland, friheden i vest, fremskridt, velstand og kapitalisme. I modsætning til Trabanten, der er et skønt symbol på Østtyskland, ufriheden i øst, socialisme, mangelsamfundet, og relativ fattigdom – et sted man ventede på en dårlig bil i årevis. Kort sagt: En duel mellem to systemer, hvor ufriheden heldigvis bukkede under med Murens Fald. Men dyb respekt for Brodersens Trabant – den er skøn, i fin stand og i høj grad bevaringsværdig.  Men min Mercedes er og bliver STJERNEN!

HB nøjes med at konstatere: At hans Trabant skal vinde, fordi den er fortid fra et land, som ikke er mere (og tak for det Helmut Kohl). Og lige meget hvordan vejret er, så er himmelen altid er blå, der hvor jeg kører – på grund af to-takts olien. Sidstnævnte sagt med et smil…

En ung pige, der tilfældigt overværede bilduellen ved ridebanen foran Christiansborg havde helt klart Trabanten som vinder med den største ”nutteværdi”!

Så skal vi ikke nøjes med at erklære den ellers ærlige og ædle dyst mellem de to modsætninger uafgjort, og i stedet glæde os over bildystens mulighed for at sætte fokus på vilkårene for de klassiske køretøjer i Danmark, og de to politikeres arbejde for at de stadig skal kunne benyttes fremover?

 

Faktaboks:

                                                    Kristian Pihl Lorenzen                                       Henrik Brodersen

Bilmærke/model                        Mercedes Benz 250S (W108)                          

Trabant 601S

Produktionsland                       Vesttyskland                                                       Østtyskland

Årgang/produktionsperiode 1966/1965-69                                                     1973/1957-91

Produktionsantal                     74.677                                                                  3.009.996

Nypris i Danmark                     80.000 kr. (anslået)                                           8.995 kr

Motorstørrelse/HK                  2.496 ccm/130                                                   600 ccm/26HK

Handelspris i dag                     70-150.000 kr                                                     15-35.000 kr

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

Tilbagetrukne Fødevarer

Tilbagetrukne Fødevarer

Forkert dressing i spiseklar blandet salat ... læs mere
Færdselsuheld med dødelig udgang

Færdselsuheld med dødelig udgang

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
NYHED fra BOLIUS

NYHED fra BOLIUS

Forårsfrost gjorde skade på frugthøsten ... læs mere
Østjyllands Politi advarer igen om TRICKTYVE

Østjyllands Politi advarer igen om TRICKTYVE

2 TRICKTYVERIER mod ældre kvinder ... læs mere
Masser af klassiske biler ved gadekæret i Skjød

Masser af klassiske biler ved gadekæret i Skjød

Der er noget idyllisk over et gadekær. Sådan et har man i landsbyen Skjød midt mellem Hammel, Hadsten og Langå, men lørdag den 2. september bliver netop dette gadekær endnu mere idyllisk. Her vil man nemlig kunne opleve en række ... læs mere
TEAM BOAS afviklede torsdag TEAM HINGE - LØBET

TEAM BOAS afviklede torsdag TEAM HINGE – LØBET

Bjerringbro og Omegns Auto Sport var arrangør af HINGE-LØBET, der havde startsted ved HINGE AUTO - i Hinge nord for Hadsten ... læs mere
NYT fra Kræftens Bekæmpelse

NYT fra Kræftens Bekæmpelse

Nu kommer der hurtigere behandling af kræftpatienter ... læs mere
Børn på travetur

Børn på travetur

Børnene fra BØRNEHAVEN på Vesterskovvej blev luftet i det gode vejr ... læs mere
Tilbagetrukne Fødevarer

Tilbagetrukne Fødevarer

Økologisk oksespegepølse med risiko for oppustning af emballage ... læs mere
Kunst i Favrskov 2017

Kunst i Favrskov 2017

Lørdag den 2. og Søndag den 3. september fra afvikles udstillingen for 3. gang i Søften Kultur og Idrætscenter, og traditionen tro er den arrangeret i et samarbejde mellem Lions Club Hinnerup, Kunstudvalget for Favrskov Kommune, Kulturelt Samvirke Favrskov og ... læs mere
Loading...