|

GF Trafikpris:

De folkelige trafikprojekter skal på banen

GF Trafikpris: De folkelige trafikprojekter skal på banen
24.8.2021 06:00:00 | GF Fonden

TRAFIKSIKKERHEDEN SKAL SIKRES: En ny pulje fra GF Forsikrings fond på 400.000 kroner til trafikprojekter skal medvirke til at fastholde og øge trafiksikkerheden i blandt andet Kronjylland.

Peter Parbst er en af de ildsjæle, der senest har modtaget GF Trafikpris. Som frivillig i en skovbørnehave havde han søgt penge til en unik trafikbane, hvor de yngste trafikanter får grundlagt gode trafikvaner. (Foto: GF Fonden)

I årets første seks måneder er 1188 personer kommet til skade i trafikken, og 51 har mistet livet. Det viser de foreløbige ulykkestal fra Vejdirektoratet. Til sammenligning var der 1507 tilskadekomne og 90 dræbte i samme periode af 2016. At ulykkestallene bevæger sig i den rigtige retning, skal vi dog ikke tage for givet, lyder det fra GF Forsikring.

– Corona-nedlukningerne har haft en positiv effekt på trafiksikkerheden, men i takt med at samfundet nu gradvist åbner mere og mere op, risikerer vi, at tallene vil stige meget igen. Det har vi alle et ansvar for at forhindre, siger Jens-Peter Riis Jensen, der er formand for GF Forsikring samt medlem af GF Fondens trafikpriskomite.

– Med GF Trafikpris giver vi en økonomisk håndsrækning til trafikprojekter, som kan være med til at fastholde og forbedre trafiksikkerheden lokalt. Trafiksikkerhed er alt for vigtigt til at overlade til politikere og myndigheder alene. Det er vores alles ansvar, fortsætter GF-formanden.

Lokale ideer med landsdækkende perspektiv
Bag den nationale pris står GF Forsikrings fond, der lige har åbnet op for nye ansøgninger til den 400.000 kroner store pulje. Trafikprisen har til formål at støtte lokale trafikprojekter, der har potentiale til større udbredelse og derigennem til at forbedre trafiksikkerheden i hele Danmark.

Formanden for GF Fonden, Jens Jørgen Vinther, opfordrer derfor alle Kronjyllands institutioner, borgergrupper og foreninger til at søge støtte til konkrete aktiviteter og projekter. GF Trafikpris kan nemlig uddeles til mange forskellige typer af trafikprojekter, fortæller Jens Jørgen Vinther:

– Hvert år giver vi GF Trafikpris til både store og små projekter i hele landet. Men vi har særligt fokus på de projekter, der kan inspirere andre, og som har potentiale til at blive udbredt til flere lokalområder rundt omkring i landet. Nogle projekter beskæftiger sig med undersøgelser og analyser, andre er fysiske installationer som fx trafikbaner til børn, og andre igen er kurser for fx ældre eller handicappede. Fælles for dem alle er, at de på den ene eller anden måde er med til at skabe et mere trafiksikkert Danmark.

*** Faktaboks ***

Om GF Trafikpris

GF Trafikpris er en pulje på i alt 400.000 kr., der bliver fordelt til flere projekter. For at komme i betragtning til GF Trafikpris skal man gå ind på www.gffonden.dk og sende en ansøgning med en beskrivelse af sit projekt. Ansøgningsfristen er 24. oktober 2021.

Flere af trafikpriskomiteens medlemmer er aktivt og professionelt beskæftiget inden for områder med direkte relation til færdsel og trafiksikkerhed. Det sikrer en faglig og saglig behandling af alle henvendelser.

Kontakter
 
 
Rikke Stange Laursen
Kommunikationskonsulent
GF Forsikring
 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Velkommen JYSK!

Velkommen JYSK!

Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten Byrådskandidat for Det Konservative Folkeparti - www.reneschneider.dk ... læs mere
Svar til Eigil Jakobsen

Svar til Eigil Jakobsen

Fra Birgit Liin byrådsmedlem og borgmesterkandidat for Venstre i Favrskov ... læs mere
UD I NATUREN (36)

UD I NATUREN (36)

På landet knokles der i disse dage for at få høsten i hus. Du kommer med en tur til Vitten ... læs mere
Utraditionelt samarbejde mellem DSB og ICEKIID skal forebygge ulykker

Utraditionelt samarbejde mellem DSB og ICEKIID skal forebygge ulykker

ICEKIID har skrevet en sang, der skal få de unge til at tænke sig om, når de fjoller rundt på DSB’s stationer ... læs mere
Færdselsuheld

Færdselsuheld

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Hinnerup Garden træder an

Hinnerup Garden træder an

Stafet for Livet får besøg på lørdag den 28.august ... læs mere
Ugens anmeldelse

Ugens anmeldelse

Tema: Når forsiden snyder ... læs mere
Venstre: Behov for en ny udbudspolitik

Venstre: Behov for en ny udbudspolitik

Af Af Birgit Liin, borgmesterkandidat og medlem af Favrskov Byråd for Venstre ... læs mere
Valg til Favrskov Byråd 16. november 2021

Valg til Favrskov Byråd 16. november 2021

Tirsdag 16. november 2021 er der valg til Favrskov Byråd, hvor der skal vælges 25 medlemmer. Der er samtidigt valg til regionsrådet i Region Midtjylland ... læs mere
Loading...