I dag er det 1. søndag i advent. En hyggelig tid for mange – specielt børn og barnlige sjæle. Julen er for børn. Decemberhygge er for børn. Kræft er ikke for børn – uanset om de er patienter eller pårørende.
9-årige Julius har været begge dele. Ikke nok med, at hans mor har haft brystkræft – Julius er selv en erfaren kræftpatient, der har haft leukæmi to gange.
Han var kun 11 måneder, første gang han fik konstateret leukæmi. Et halvt år senere fik hans mor Liff brystkræft, og de gennemgik benhårde kemobehandlinger – samtidig.
Efter tre gode år, fik Julius det igen rigtig dårligt. Inden lægerne havde bekræftet et tilbagefald, havde Liff allerede indstillet sig på at være mor til et kræftsygt barn – igen.
Julius har netop fået sin allersidste kemobehandling og glæder sig nu til at skifte indlæggelser og behandlinger ud med det barndomsliv, som har ventet på ham det meste af hans liv.
Gennem et godt samarbejde har fire østjyske affaldsselskaber nu en fælles køreplan, som skal gøre over en halv million kunder klar til at sortere i 10 fraktioner fra 2023 ... læs mere