|

GLÆDELIG JUL !

Endelig: Den 24. december, og vi mærker, julen kommer.
I dag smager vi på “Den Blå” som fandtes i såvel Randers som Nykøbing Falster – og vi får lov til at nyde det bedste julekort, der findes fra Randers – venligst udlånt af min gode postkortven – Kell Pedersen. Hurtigt ind på PingvinNyt…

RØGINDS NISSER I GADEBILLEDET

Juleaftenslæsset køres af: Kurt Villy Svendsen

Populært kaldes julekort af denne type for ”Nisser i gadebilledet”, og Carl Røgind mærker dem med ”Julehilsen fra…”

Dagens indgangskort fra 1908 hører til blandt de bedste i min samling af julekort, og jeg har valgt netop dette motiv, idet min afdøde hustru – Hanne – var født i Nykøbing Falster, og jeg har således tilbragt mange gode stunder i denne by på ”Sydhavsøerne”.

Nykøbing minder mig også om en historie, fortalt af min bedstefar, Marinus Mikkelsen Svendsen, som var sergent ved Infanteriregimentet i Viborg. Han fik sin befalingsmandsuddannelse på Korporalsskolen i Århus, som i 1915 fandtes på Høegh Guldbergsgades Kaserne.

Da bedstefar engang op mod jul eksercerede en deling rekrutter udenfor Viborg, blev en af karlene ved med at gøre sig ud til bens, og til sidst mistede korporalen tålmodigheden.

Datidens militære sprogbrug var mere svovlholdigt i tonen end i dag, så bedstefar brølede:

-Nu må De fandengaleme se at finde ind i takten, 69. Ellers får De et spark i røven, så De flyver til Nykøbing…

Det udløste lidt fnisen i geleddet, så bedstefar tilføjede brummende: -Ja, jeg mente sgu´ Nykøbing på Falster!

Kell Pedersen har fortalt mig, at hans hjemby Randers, som også var Røginds, er tilgodeset med mange fine julekort fra mesterens hånd, og jeg har da også selv et par stykker i samlingen, blandt andet et meget muntert motiv, hvor Niels Ebbesen ved hjælp af en stige får lov til at deltage i juleløjerne på Rådhustorvet.

Det nedenfor viste kort har jeg imidlertid lånt af Kell, og jeg betragter det selv som det bedste postkort, der er udgivet fra Randers: Røginds nisser på Sønderbro i 1909 – og tilmed en gul postvogn i gadebilledet.

Fantastisk – og tak for kigget, Kell!

Røginds nisser på Randers Bro – Sønderbro – i 1909

Randersbryggeriet ”Thor” markedsførte ligesom bryggeriet i Nykøbing Falster en stærk øl, kaldet ”Den Blå”. Min gode veninde i Randers – Conny Nielsen – var engang endt på et halvskummelt værtshus i byens udkant, og pludselig opdagede hun, at selskabet, hun var en del af, lige så stille havde forladt hende.

Så måtte Conny gå alene hjem og henvendte sig derfor i baren og forlangte en Blå Thor.

-Men du må endelig ikke knappe den op, sagde hun til tjeneren.

-Nå, svarede den tjenende ånd: -Hvad skal du så bruge den til..?

-Den skal jeg have i hånden på vej hjem til Jernbanegade, for hvis der kommer en voldtægtsforbryder, slår jeg ham i hovedet med flasken…

-Nåh ja, svarede tjeneren: -Men kan du så ikke bare købe en almindelig pilsner. Den er da billigere…

-Nej, sagde Conny: -For den blå slår hårdere!

Carl Røginds “Nisser i gadebilledet” findes også i sort/hvide udgaver. Her er vi i Svendborg, 1910

Kære læsere: Jeg håber, I har fået lidt fornøjelse af at følge med i sporene på Carl Røginds julekort – måske tilmed er kommet i ekstra julestemning derved.

Tak for følgeskabet. Rigtig glædelig og velsignet jul ønskes af Kurt Villy og Hadsten PingvinNyt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Annonce : Ung forvirring i Kronjylland: Egen forsikring, deleforsikring eller ingen forsikring?

Annonce : Ung forvirring i Kronjylland: Egen forsikring, deleforsikring eller ingen forsikring?

STUDIESTART: For mange unge i Kronjylland rimer forsikring på forvirring. For hvilken forsikring er den rigtige, kan man tegne en fælles forsikring i bofællesskabet, og behøver man overhovedet at tegne én? Ja, lyder svaret fra GF Forsikring ... læs mere
Minimumsnormering på ældreområdet.

Minimumsnormering på ældreområdet.

Af Mercedes Czank, Formand Dansk Folkeparti,  Favrskov ... læs mere
Man binder os på mund og hånd...

Man binder os på mund og hånd…

… men man kan ikke binde ånd! ... læs mere
BUM – og så stod tiden stille!

BUM – og så stod tiden stille!

Af motorredaktør Jørgen Kjær, Hadsten ... læs mere
Syng dig glad i Hadsten blandede Kor

Syng dig glad i Hadsten blandede Kor

Sådan siger vi i Hadsten blandede Kor, som nu starter ny sæson onsdag den 26. august kl. 19.30 ... læs mere
Møde om boliger med fællesskaber

Møde om boliger med fællesskaber

Overvejer du en bolig, hvor der er mulighed for en privat bolig plus et fællesskab med andre, så er dette møde noget for dig ... læs mere
2 færdselsuheld lørdag formiddag

2 færdselsuheld lørdag formiddag

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Kræftens Bekæmpelse - Vi glæder os til (måske) at se dig i morgen

Kræftens Bekæmpelse – Vi glæder os til (måske) at se dig i morgen

Søndag går mange på gaden til den årlige landsindsamling, men desværre er det en helt anden indsamling end den, du kender ... læs mere
Loading...