GOD SOMMER TIL DE UKUELIGE
Af pastor emeritus Ole Juul
Jeg talte engang med et ungt par, som var godt i gang med at planlægge sommerferien. Ja, den var stort set på plads, og i år skulle det for første gang være en biltur med en lånt campingvogn på slæb. Det handler om nogle dages kørsel ned gennem Europa, og så ville de ende et sted sydpå og blive der en fjorten dages tid.
En biltur ned gennem Europa. Med campingvogn på slæb og to børn på bagsædet. Jeg ved ikke, hvad de tænker på, men jeg selv tænkte mit.
E45, i sydgående retning, en varm julidag. Lige meget hvor højt radioen eller cd’en spiller, så vil de voksne på forsæderne på et tidspunkt, sikkert inden de når Vejle og går i stå i en kø, blive overdøvet af råb fra bagsædet. ”Er vi der ikke snart”? Vi keder os”. Vi er tørstige”. Og når man har valgt Hamburg som første stop, så er der altså langt igen.
Der skal mere end en godt pakket bil til at klare det pres. Og vi, der har prøvet det, kunne godt give nogle gode råd. Glem campingvognen, der går daglige fly fra Billund, og i løbet af et par timer eller tre er I fremme. Men lad nu dem om det. Så bliver de så kloge.
Der skal nok være de forældre, der op og ned gennem Kasselbakkerne – en strækning på 70-80 km i slæbegear – har truet med alverdens ulykker, hvis ikke snart der faldt ro på omme fra bagsædet. ”Altså, hvis I ikke snart holder mund, så bliver I sat af”. Og de uregerlige unger på bagsædet har kigget ud af ruden. ”Her midt på motorvejen, mon dog”. Det er bare tomme trusler, så vi kan godt fortsætte med at rive håret af hinanden, har de tænkt – og gjort.
Det er en prøvelse uden lige. Men de ukuelige står det igennem, sommer efter sommer, og lige med ét, nærmest ud af den blå sommerluft dukker feriestedet frem. Alt bøvlet og besværet er glemt, for nu er vi endelig fremme. De snoede veje, de kilometerlange køer på motorvejen, køresygen, skænderierne er fortid. For nu er vi her, og der er evigheder til vi skal hjem igen – ad samme vej.
De her forældre er nærmest af samme støbning som den fødende kvinde. Har hun prøvet det før, ved hun, hvad hun går ind til, og er hun førstegangsfødende, så er der altid et par behjertede medsøstre, der nok skal fortælle hende, at det her, det kommer til at gøre rigtig ondt.
Og alligevel står hun det igennem, fuld af forventninger til, hvad der venter, og når det hele er overstået, så har hun fuldstændig glemt, hvad der gik forud af lutter glæde over den her lille vidunderlige skabning, der er kommet til verden. Og hun gør det hjertens gerne igen.
Der er ganske vist langt fra en fødestue til en solophedet bil på en tysk autostrada, men jeg ønsker hermed de ukuelige forældre og bilister – med eller uden campingvogn – held og lykke på de europæiske motorveje og en rigtig god sommer. Det er utroligt, hvad I udsætter jer selv for for at give jeres børn en god oplevelse.
Kør nu forsigtigt, så vi kan få jer alle hjem i god behold, og tænk på, medens i sidder og skummer og motoren koger over, at I også selv har været børn engang.
”Når man har valgt Hamburg som første stop, så er der altså langt igen”.
