|

Goddag og farvel til et årti

Borgmester Nils Borrings Nytårstale

Nils Borring

Når vi runder et år – og denne gang et årti – af, sætter vi altid fokus på årets ord, hvad vi har googlet mest, og hvad der har præget årene. For mig er ordet ‘tryghed’ på hitlisten. Når vi er trygge, kan vi leve det gode liv, yde og folde os ud som de mennesker, vi er. Helt fra vuggestuen, skolen, arbejdspladserne og til eksempelvis vores flotte nye plejecenter Solhøj, hvor beboerne flyttede ind lige før jul.

Optimisme kunne være et andet ord på min liste. Et samlet byråd står bag budgettet, og det vidner om et velfungerende og samarbejdende byråd. Der er sat penge af til den nære service og til at imødegå et større pres på ældreområdet og handicap og psykiatri. I planerne står blandt andet også en ombygning af Tungelundskolen i Thorsø og et nyt idrætsanlæg i Søften.

Heldigvis er der også optimisme at spore hos andre. Renten er lav, beskæftigelsen høj og de private tiltag med Hadsten Centret og Temacentret i Hammel viser, at der er lyst til at udvikle og en god tro på fremtiden. Den tro har vi også i byrådet, og med nye kommende udstykninger i Lading, Hadsten, Laurbjerg og Hinnerup inviterer vi endnu flere til at få sig en adresse i Favrskov Kommune. Dog gik der lidt skår i glæden, da vi tidligere på året havde udsigt til et trinbræt i Laurbjerg, og nu er den mulighed gledet os af hænde. Vi må se, om der er bedre held med at finde vilje og penge til at geare rute 26 mellem Aarhus og Viborg til hverdagens udfordringer, så vores vigtige infrastruktur kan følge med.

Vi runder 2019 af med at være omkring 48.400 indbyggere i Favrskov Kommune, og nu kigger vi ind i et nyt årti, hvor en voksende andel af befolkningen er i senioralderen – det vil sige, at der er færre, der skal forsørge de flere. Derfor er det utrolig vigtigt, at vi fortsat har fokus på, at de unge mennesker skal have en uddannelse. Vi har brug for, at de unge vælger at uddanne sig, så vi i fremtiden har håndværkere, chauffører, ingeniører, sygeplejersker, pædagoger, lærere, jurister, gartnere og ekspedienter til at holde hjulene i gang. Børnene er vores fremtid, og vi skal gøre dem nysgerrige på at tilegne sig viden, brænde for noget og finde den uddannelse, der kan give dem en meningsfuld hverdag, hvor de kan folde sig ud.

Vi har også brug for den innovative tilgang, kreativiteten og nytænkningen, både når vi snakker om uddannelse og løsningsforslag på aktuelle udfordringer, eksempelvis klimaet. Netop klimaet kommer i den grad til at stå på vores fælles dagsorden i det næste årti, for der er behov for omtanke og nye veje. Vi har gang i flere skovrejsningsprojekter, og i år var vi igennem på TV2 med skovrejsning mellem Hadsten og Hadbjerg. Det handler om at passe på vores drikkevandsressourcer, og i tilgift får vi nogle bynære grønne områder.

Jeg håber, at vi fortsat vil kere os om hinanden i det nye årti, tage ansvar, yde og hjælpe hinanden med at skabe en ordentlig tilværelse. Det skaber nemlig tryghed, og så er jeg tilbage ved det ord, jeg indledte min tale med. Lad os tage trygheden med os videre – godt nytår til alle!

Nils Borring, borgmester i Favrskov Kommune

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

Den ultimative lyd af forår

Den ultimative lyd af forår

Kun en uges tid efter kyndelmisse synger lærken ... læs mere
Stormskader i Favrskov

Stormskader i Favrskov

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
NYE BORGERE ER MEGET VELKOMNE I FAVRSKOV

NYE BORGERE ER MEGET VELKOMNE I FAVRSKOV

Af Birgit Liin, medlem af Favrskov Byråd, formand for Børne- og Skoleudvalget og borgmesterkandidat for Venstre ... læs mere
Annonce : Husk din fiskemand er i Hadsten hver mandag

Annonce : Husk din fiskemand er i Hadsten hver mandag

Din fiskemand MARK er på plads udenfor Kvickly i Hadsten ... læs mere
En aften med læring og faglig stolthed

En aften med læring og faglig stolthed

Dagtilbudschef Lone Bruun Nielsen kunne i går byde velkommen til en farvestrålende læringsfestival i InSide, der i dagens anledning var blevet pyntet op med vimpler, balloner og spændende faglige stande ... læs mere
Vandskade på SOLHØJ

Vandskade på SOLHØJ

En løbende vandhane hos en beboer har medført en vandskade på Solhøj ... læs mere
2 indbrud i Hadsten

2 indbrud i Hadsten

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
RøveriFORSØG i Hadsten

RøveriFORSØG i Hadsten

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Referat fra Radio Favrskovs ekstraordinære Generalforsamling den 9.januar 2020

Referat fra Radio Favrskovs ekstraordinære Generalforsamling den 9.januar 2020

Referat af Ekstraordinær generalforsamling d. 9. januar 2020 kl.19.00 Valg af dirigent. Valgt blev Ole Søndergaard. Valg af stemmetæller. Jørgen Laursen, Camilla Bergmann. Forslag til vedtægtsændringer. Nuværende vedtægter som dirigenten gennemgik. 1.Private medlemmer har en stemme pr. medlemsnummer. 2.Foreninger, firmaer ... læs mere
Loading...